GRAV OG PUMP EN SANDORM
Sandorm er guf for især fladfisk, men torsk og selv havørreder kan ikke stå for de lange, bløde proteinstænger. Men først skal agnen skaffes. Sportsfiskeren har spurgt eksperten Frank Rasmussen til råds.
OM SANDORMEN
Man kan sige, at krabber gør rent på sandet og sandorm gør rent i sandet. De sidste hører til den store familie af børsteorm og lever i en u-formet gang i sandet. Her æder de sig gennem sand og sorterer organisk materiale fra. Tuderne på sandbunden er det, de ikke kunne fordøje af selve sandet. Fisk kan få fat i ormene, når de er oppe for at lægge tuder, eller når de skifter plads. Sandorm ånder med gæller, som er de røde børster på siden. De lever to år og dør efter gydningen.
Iført waders, en greb i den ene hånd og en køletaske i den anden vandrer Frank Rasmussen målbevidst ud over bugten. Han holder altid øje med vandstandsprognosen på nettet og venter på tidspunkter med lavvande. Der er allerede fest på sandbankerne, og den har stået på et stykke tid. Det er de mange fugleklatter bevis på. Måger og ryler letter, da Frank afsøger området. Han leder efter "tuder", der er sandormenes små krøllede efterladenskaber oven på sandet. Greben bliver sat i sandet, og derefter løfter han langsomt sandet op. I klumpen af sand er der lange, mørke kanaler, og nederst er der bid. Han griber hurtigt en orm.
– Sådan her skal de se ud, næsten sort. Det er den gode slags, der holder længe.
Den næste orm er nærmest rød og opsvulmet i den ene ende. Der løber en brungul væske ud af den, der farver Franks hånd.
– Den her holder allerhøjest et døgn. Den er tæt på at gyde. Når ormene gør det, eksploderer de nærmest, siger han.
Hold dem kølige
Frank graver flere huller og lader ormene forsvinde ned i køletasken.
– Jeg ser hver sommer folk bruge en sort spand, de har fyldt vand i. Kombiner det med solskin, og du har lynhurtigt den ikke særligt lækre ret, kogt sandorm. De er fuldstændigt ubrugelige.
I bunden af køletasken er der køleelementer, og over dem en sammenfoldet avis. Over den igen er der trykket endnu en avis ned, sådan at sandormene ikke kan sno sig ind under den. På den måde holder de meget længere. Efter nogle flere huller kigger Frank ned i køletasken. Orm er der, men ikke i de mængder han vil have.
Hver gang han, forsigtigt løfter greben, bliver et par orm revet over, og de kan ikke bruges. Frank er ikke helt tilfreds.
Orm på bestilling
Det er 30 års erfaring i at skaffe sandorm, der sætter greb og køletaske ind i bilen. Frank er indehaver af hjemmesiden sandorm.dk og har en automat, man kan trække sandorm i på havnen i Kerteminde. Desuden leverer han større mængder sandorm på bestilling. Der skal en bestilling på mindst 200 styk orm til at sende Frank ud over sandbankerne, og så graver han ikke, han pumper. Ud af bilen trækker han en lidt underlig konstruktion. Et bræt, hvor der er monteret to reb på med et par stykker vandslange som håndtag. Frank binder en snor i bæltet. I den anden ende er en spand, der flyder i slangen fra et trillebørhjul. Som låg på spanden har han et dørslag.
Året delt i to
Manden med "pumpen" henter ikke bare sandorm for at tjene penge. Han er også lystfisker, og hans år er delt i to. Fra juni til oktober graver Frank efter sandorm, og derefter fisker han, til det igen er tid til at begive sig ud på sandbunden.
LAV DIN EGEN PUMPE
To stykker reb, et stykke vandfast krydsfiner og to stykker vandslange som håndtag. Bor to huller i krydsfineren i den ene ende, træk vandslangestykkerne på rebene, og stik rebene igennem hullerne i træet. Bind et par knuder, og pumpen er klar.
– Jeg elsker at fiske havørred på kysten, og graveriet har lært mig en masse om, hvor fiskene er hvornår.
Det sker dog, at Frank kommer ud at fiske i sandormesæsonen.
– Når kunder bestiller en stor portion sandorm, guider jeg dem gerne gratis.
Han tager med ud i båd ved de lejligheder.
– Vi har haft nogle vilde ture på Nordsøen med rekordstore fisk. Han har selv en torsk på over 20 kilo på sit cv og nøjes ikke kun med at fiske i Danmark. På en tur til Canada blev laksefiskeriet for kedeligt.
– Guiden ville have os til at fiske med jiggs, og det var virkelig effektivt. Der var simpelthen hug i hvert eneste kast, og det gider jeg ikke. I stedet kastede vi os over stør, og dem var der gang i. En af turens deltagere fik en stør på 350 kilo. De canadiske aviser gik amok over kæmpen, fortæller han.
Dans i vandet
Frank vader ud på ankeldybt vand og leder efter tuder igen. Da han finder et passende område, begynder en mærkelig dans. Med den ene fod på brættet trykker han det ned gennem vandet, og med hænderne om snorene løfter han det op igen. Det går hurtigt og udtrykket pumpe giver fuldstændig mening. Imens han pumper, drejer Frank langsomt rundt om sig selv.
– Ellers trykker jeg bare de orm ned, jeg lige har pumpet op.
Da dansen stopper, hænger der en sky af sand i vandet. Frank afsøger først kanten af skyen og får fat i de første orm. Efterhånden som skyen daler en smule, begynder han at fange sandorm i hullet. Det er er blevet forbløffende dybt på den korte tids pumpen, omkring en halv meter. Frank vader ud i hullet og søger med hånden nede i det stadig plumrede vand. Flere orm kommer ned i spanden, og det er åbenlyst mere effektivt at pumpe end at grave efter sandorm.
Vis hensyn
Lige det med hullerne skal man tænke over. – Lad nu være med at pumpe midt i badesæsonen på det sted, hvor alle ungerne bader. Det bliver man ikke ligefrem populær af, og børnene bliver forskrækkede, når de træder ud i et hul. Frank har diskuteret med nogle sommerhusejere, der mener, at de skal bestemme, hvor han må pumpe sandorm.
– Altså, de har ingen ret ude i vandet og jeg prøver at tage hensyn. Der skal bare lidt vind til fra den rigtige retning, så er hullerne væk igen.
Det er kun nogle få dage siden, han var her sidst og man kan kun lige ane de huller, han lavede.
Rigtig opbevaring
Sandorm er nogle skrøbelige størrelser, men med den rette opbevaring kan de godt holde ret længe. Først skal de være et par timer på en tør avis og derefter pakkes ind i en våd avis og lægges i køleskabet. Ikke noget med plastikposer, så dør de meget hurtigt. Husk at sortere de dårlige orm fra, de har det med at "smitte" de gode. Frank har en gammel fryser stående i garagen. Den er indrettet til at opbevare orm i. Nok en lidt voldsom indretning til den almindelige lystfisker, men det siger noget om Fransk erfaring, at han kan få sandorm til at holde længe. Den erfaring bliver også brugt til forskning. Frank leverer sandorm til Syddansk Universitet, SDU, der bl.a. forsker i ormenes evne til at tåle forskellige grader af salinitet.
– Jeg fik en rundvisning i deres laboratorium. Det var sjovt at se, at min viden kan bruges til noget. Altså ud over at fange fisk, slutter han.
Artiklen er bragt i Sportsfiskeren 2, 2022.