Kærestetur: Tag din partner med på fisketur
Foto: Johan Bjerg.
Mange lystfiskere bruger enorme mængder tid ved fiskevandet og finder et frirum, der bliver en vigtig del af livet. Men hvorfor ikke invitere din bedre halvdel med til et kig ind i den forunderlige verden? Læs her, hvordan du kan præsentere lystfiskeriet for din partner, samt hvad du ikke bør gøre.
Artiklen er tidligere bragt i magasinet Sportsfiskeren nr. 2, 2022.
Det er umuligt at opgøre, hvor mange af livets timer jeg har brugt på at fiske, snakke om at fiske, tænke på at fiske, forberede mig på at fiske og vente på at fiske. Mange af mine mest uforglemmelige øjeblikke har jeg oplevet ved fiskeri. Det er dermed en stor del af mit liv.
Derfor har det for mig været naturligt at åbne døren til lystfiskeriet for min kæreste og sammen gå på opdagelse. Og det er efterhånden blevet til en del ture – dog med varierende succes. Men efter et par års eksperimenter har jeg lært at strikke en skudsikker fisketur sammen for både min kæreste og mig.
Rigtig mange kystfiskere kan stadig huske deres første havørred, og det skyldes primært, at der ofte ligger hårdt arbejde bag fangsten.
Foto: Johan Bjerg.
Corona blev startskuddet
Min norske kæreste Junis karriere som lystfisker tog for alvor fart, da regeringen lukkede samfundet ned i marts 2020. Foråret var akkurat begyndt at kigge frem, og som mange andre havørredfiskere bliver jeg på denne årstid halvdeprimeret af ikke at befinde mig i saltvand til livet med en fluestang i hånden. Derfor brugte jeg enhver ledig tid på kysten under nedlukningen, og nu har Juni nok set flere kilometer af Sjællands kyst end den gennemsnitlige sjællænder.
Den første tur gik til Møns klintekyst. I hårdt og koldt blæsevejr, hvor regnen næsten faldt vandret. På runde, glatte og tangbevoksede sten i et par vadestøvler, der ovenikøbet var et par numre for store, mærkede hun en klassisk nultur på egen krop. Den der, hvor man ikke har set skyggen af fisk, og hvor man først får varmen i tæerne under bruseren derhjemme.
Den gav næppe blod på tanden. Men i løbet af de næste måneder fandt jeg ud af, hvordan par-fisketuren blev en succes hver gang.
Læg en vandtæt plan
Det første, jeg lærte, var, at fisken ikke skal være målet. Eller den skal i hvert fald ikke afgøre, om turen er vellykket. Det lyder lettere paradoksalt, når man skal på fisketur. Men hvis planen skal være vandtæt, kan man ikke sætte alle sine penge på, at fiskene både er på pladsen og er hugvillige. Derfor skal der være flere mål med turen, så en eventuel fangst blot bliver en bonus til den eksisterende plan. Her er der flere muligheder med varierende sværhedsgrader.
Når først der er styr på lejren på fiskeferien, er der derefter rig mulighed for at fordybe sig i fiskeriet sammen.
Foto: Johan Bjerg.
Det store mål: Overnatning i det fri
Nogle af de bedste naturoplevelser, jeg har fået på dansk jord, har været ved overnatninger. De sene, fredfyldte aftentimer under en stjerneklar himmel på kysten, kun forstyrret af knitren fra bålet og bølgerne, der rytmisk ruller ind, er og bliver magiske. Hver gang, jeg tager en nat på kysten, minder jeg mig selv om, at jeg gør det for sjældent.
Her bliver det let irrelevant, om man fanger fisk eller ej. Om end det kræver en god portion forberedelse og udstyr, kan en telttur på kysten være den rigtige dør ind til lystfiskeriet, da man her får et solidt skud natur ind i blodårerne kombineret med chancen for fisk. Her er det vigtigt at finde en flot og gerne afsidesliggende fiskeplads. Dem er der heldigvis mange af i Danmark. Og det skal være godt vejr. Det kan udfordre mere.
Det lettere mål: Madlavning i det fri
Der er få ting, der slår frisklavet mad i naturen. Det smager bare bedre udenfor. Og jeg mener ikke en tør skive rugbrød med halvvarmt pålæg. Det skal gøres på bål eller stormkøkken med friske ingredienser, og hvis man går hele vejen, laver man også kaffen på bålet. Det må gerne tage lidt tid at tilberede og klargøre maden, hvis vejret er til det. Hvis fiskene er udeblevet, kan et mindre festmåltid let forvandle en ellers grå nultur til en spændende udflugt i naturen. De fleste kystfiskere – inklusiv undertegnede – prioriterer simpel oppakning og bliver lettere skræmt af at skulle bære madlavningsudstyr. Men ofte kan det gøres meget let. En lille foldekniv, en bålpande og en lighter kan udgøre hovedkomponenterne, hvis turen går til et sted med mulighed for at finde brænde.
Inspiration til tre lette feltmåltider
Med en smule planlægning kan man let lave et lille gourmetmåltid på fisketuren. Her er inspiration til måltider, der fungerer godt på farten.
1: FISH AND CHIPS PÅ STORMKØKKEN
Med en neutral olie, en frituredej lavet hjemmefra, lidt salt og et stormkøkken, mangler du kun fisken, før du er i mål. Det er overraskende let at fritere fiskestykker på stormkøkkenet, og det mætter oven på en hård dags fiskeri. Torsk, sej og andre hvide fisk er særdeles velegnede.
2: OMELET – MED ALT MULIGT
En klassiker hos os er en stor omelet i en bålpande med en bred vifte af grøntsager – oftest bliver det dem, der på dagen var tilbage i køleskabet. Det fungerer godt som en let morgenmad efter en overnatning i telt. Af bitter erfaring kan det anbefales at opbevare æggene i en tæt opbevaringsboks.
3: KANELSNURRER PÅ PIZZADEJ
Køb en billig rul-ud-pizzadej fra supermarkedet. Bland smør, sukker og kanel sammen, og smør det ud på dejen. Rul den sammen, skær den ud i tynde skiver, og søsæt kanelsnurrerne i smør på stormkøkkenet over lav varme – helst med låg på. Det egner sig til de tidspunkter, hvor man har god tid til madlavning – eventuelt en langsom morgen på kysten efter morgenfiskeriet.
TRE TIPS TIL FISKERI FRA KYSTEN I NORGE
Sammenlignet med Danmark er det let at få fisk på krogen i Norge, og det gælder især i saltvand. Men som altid er der risiko for at blive hjemsøgt af en nultur. Disse tre tips øger chancerne for at få norsk fisk på krogen.
1: DYBDE OG STRØM
Koncentrér fiskeriet på steder med dybdekurverne tæt ved land, og opsøg strømmen. Specielt torsken holder til ved de stejle skrænter, og sejen og makrellen finder de fleste af sine byttedyr i strømfyldte fjorde. Det betaler sig at downloade en app med dybdekort – eksempelvis Krak Til Søs eller Norgeskart. Strømmen er stærkest i tiden mellem høj- og lavvande og kan let monitoreres på en app som Tidevann.
2: DET TUNGERE GREJ
Det betaler sig at gå lidt op i line- og forfangstykkelse, da de norske saltvandsfisk sjældent er sky, og da man ofte fisker fra muslingebevoksede klipper. En fletline i tykkelsen 0.17-0.20 mm og en meters monofil-forfang på 0.40 mm er et godt kompromis mellem føling og robusthed. En 9 fods spinnestang med kastevægt i omegnen af 10-50 gram kombineret med et spinnehjul i størrelse 4000 er et godt allround-setup.
3: KASTEPIRKE OG JIGS
På de velfangende pladser med strøm og dybde kan det være effektivt at fiske med endegrej, der synker hurtigt. Med kastepirke og jigs på 25-50 gram kan man fiske vandsøjlen effektivt af – og så kan man samtidig kaste langt. Hvis sej eller makreller viser sig i overfladen, kan et par lette blink dog være særdeles gode.
Planlæg fiskeri i sommerferien
Norge er det oplagte sted at introducere "ikke-fiskere" til fiskeriets forunderlige verden. Først og fremmest befinder man sig det meste af tiden i gudesmuk natur, ofte omgivet af stejle fjeldvægge og klarvandede fjorde. Men vigtigst af alt, og det gælder især langt mod nord, er der om sommeren fisk alle steder. Laks og havørreder i elvene. Ørreder og røddinger i fjeldvandene. Torsk og makreller ved alle dybdekurver. Sej og lubbe i strømrenderne. Især havet virker umuligt at tømme for fisk.
Giv plads til mestring
En fejl, jeg i god tro begik i begyndelsen, var at tage for meget over. Jeg bandt knuder, jeg valgte endegrej, og jeg kommanderede min kæreste frem og tilbage langs kysten. Jeg ville jo gerne have, at hun skulle fange fisk.
Senere, da hun viste interesse for at mestre det selv, lærte jeg hende fem forskellige knuder, der passede til forskellige typer endegrej, liner og fisk, og jeg holdt lange foredrag om bl.a. fordele og ulemper ved brug af enkelt- og trekroge på gennemløbere.
Hverken den kommanderende eller den nørdede tilgang var populær. Men da vi fiskede i Norge, fandt vi en gylden mellemvej: Jeg lærte hende to knuder, en uniknude og en rapala-knude, hun fik sin egen boks med et mindre udvalg af forskelligt endegrej, og hun valgte selv, hvilken sten hun ville stå på. Det gav hende en mestringsfølelse.
I begyndelsen var det dog vanskeligt for mig at lade hende fiske på egen hånd. Lidt som en forælder, der afleverer sit barn for første gang i børnehaven. Men for hende blev det en mere afslappet fisketur. Og det tæller vel i sidste ende mest. Nu har hun torsk, sej, havkat, lubbe, makrel, sild, ørred og laks på sit norske fiske-CV, og størsteparten har hun fanget på selvvalgt endegrej.
Med sin store kæft fyldt med skarpe tænder kan den første gedde være en angstprovokerende oplevelse. På trods af at gedden på billedet var en mindre model, var gællegreb og afkrogningen stadig en udfordring, der huskes.
Foto: Johan Bjerg.
Fang fisk på bekendte steder
De fleste har kendskab til steder med vand i nærheden, og i Danmark er der fisk i næsten alle vandhuller, fjorde og kyststrækninger. Få ikke-fiskere tænker over, at der bor store, glubske gedder i den lille sø nede bag forældrenes hus, eller at der bor skrubber og rødspætter inden for kastevidde på sandstranden ved sommerhuset.
Det kan give en ekstra dimension til fisketuren at fange fisk et sted, man kender godt. Det oplevede min kæreste og jeg også i efteråret efter en lang sommer tilbragt i nordlige strøg, og vi var tilbage på Zoom-undervisning i den lille københavnske lejlighed. På en af vores hyppige gåture langs vandet i Københavns Havn så vi måger dykke beslutsomt ned mod vandoverfladen. Vandet var blikstille. Bortset fra lige under mågerne – her kogte vandet af makreller.
Hurtigt blev fiskestængerne hentet og rigget op, og på kort tid havde vi fyldt en lille, hvid 5-liters spand med nordiske minitun. På præcis det samme sted i havnen, hvor min kæreste havde brugt det meste af den tidlige sommer på at bade og læse til eksamen. At fange middagen her var en øjenåbner.
Åben lystfiskeriets dør
For nogle kan det lyde besværligt at åbne lystfiskeriets dør for en, der aldrig har sat foden på den anden side – og så er det måske heller ikke den vej, man skal gå. Men man kan altid åbne den lidt på klem med en skudsikker fisketur.
Vi har på kort tid skabt nogle fælles, uforglemmelige fiskeoplevelser. Og sjovt nok er det laksen fra hendes afdøde morfars favoritpool, som Juni mistede efter en kort fight og et par høje spring, vi husker bedst. Det er som bekendt altid de mistede fisk, man husker bedst. Og på mange måder er en mistet fisk, der har brændt sig fast på nethinden, et konkret bevis på, at man har gjort sig bekendt med lystfiskeriets mange facetter.
Næste projekt er en flerdages vandretur i de nordnorske fjelde, hvor den står på naturoplevelser – og måske en rødding eller to, hvor den ene nok skal på bålpanden.
