Miljø- og Vandpleje 41 sætter fokus på ørrederne og vandløbenes værdi
Miljø- & Vandpleje nr. 41 sætter fokus på værdien, overvågningen og restaureringen af vores ørredvandløb.
Foto: Danmarks Sportsfiskerforbund.
De danske vandløb er mere værd end man lige skulle tro. Investerer samfundet 1 krone i vandløbsforbedringer får samfundet minimum 15 kroner igen. Det viser nye beregninger fra DTU Aqua. I Danmarks Sportsfiskerforbunds 41. udgave af magasinet Miljø- og Vandpleje kan du læse mere om værdien, potentialet og arbejdet med de danske vandløb.
Det er faktisk en ret god historie. Og egentligt svært at begribe. At Danmark – som er et af verdens mest opdyrkede lande, hvor mere end 90 % af vandløbsstrækningerne er blevet gravet lige, og hvor de indre farvande kontinuerligt er plaget af iltsvind og dårlig biodiversitet – har gode og sunde bestande af vilde havørreder. Ret skal være ret; de vilde ørredbestandes antal og deres størrelse er stadig langt fra dengang, hvor vandløbene slyngede sig uhæmmet i landskabet, og hvor der ikke var i tusindvis af opstemninger og spærringer. Men på bare 30-40 år er den vilde havørredproduktion blevet mangedoblet takket være en målrettet indsats af stat, amter og kommuner i de større vandløb og sportsfiskerne i de små gydevandløb.
Nu er bestanden faktisk på så højt et niveau, at et femcifret antal danske lystfiskere har havørredfiskeriet som deres foretrukne fiskeri samtidig med, at indtægter, der skal opgøres i trecifrede millionbeløb, skyldes udenlandske turister, der kaster snøren i vandet efter de danske laksefisk.
Vandløbene og deres beboere har altså en værdi, som rækker langt ud over den biologiske. Det er indiskutabelt, men samtidig uhåndgribeligt. For hvordan skal man vægte ørredernes værdi op imod andre værdier og interesser?
I den 41. udgave af Miljø- og Vandpleje lancerer Danmarks Sportsfiskerforbund grundlaget for en mere kvalificeret debat om vandløbenes fremtid. I artiklen ”Miljøindsatser i ørredvandløb skaber overskud for samfundet” af Jan Nielsen og Anders Koed fra DTU Aqua, giver de to deres bud på værdien af velfungerende gydevandløb – altså åer og bække, hvor ørrederne kan formere sig. Den overraskende konklusion er, at 1 km gydevandløb har en værdi på mindst 283.000 kr. – vel at mærke et beløb, der boner ud hvert år. Forfatternes anbefalinger er blandt andet, at samfundet bør passe godt på de små vandløb, og at arbejdet med at forbedre dem bør intensiveres. Artiklen sandsynliggør, at det vil være en rigtig god forretning – og at samfundet minimum vil få den økonomiske investering 15 gange igen!
Men hvordan får vi ophjulpet ørredbestandene? Det beskæftiger de tre resterende artikler sig med. Artiklen ”Status og fremtid for havørrederne på Sjælland og Lolland-Falster”, skrevet af Peter W. Henriksen, biolog i Limno Consult og rådgiver for Fishing Zealand, er en sammenskrivning af mange års undersøgelser. Nogle bestilt og finansieret af kommunerne, andre betalt af fisketegnet, og en del af den vigtige viden er indsamlet af lokale sportsfiskere. Denne store mængde data er skrevet sammen i artiklen, der redegør for en lang række af de parametre, der har betydning for ørredbestandene på Sjælland og Øerne. Denne viden giver muligheden for at fokusere arbejdet med at ophjælpe de vilde ørredbestande på Sjælland og Øerne.
Artiklen ”Fishing Zealand overvåger de vilde ørredbestande” er også skrevet af Peter W. Henriksen. Den beskriver det overvågningsprogram, som kommunerne i Fishing Zealand i samarbejde med andre interessenter – herunder ikke mindst de lokale sportsfiskere, der bidrager med mange tusinde timers frivilligt arbejde – har fået udarbejdet og efterfølgende besluttet sig for at gennemføre. Overvågningen er en videreførelse og udbygning af en indsats, der allerede har været gennemført i flere år. Det visionære program betyder, at vores viden om de sjællandske ørredbestande er enestående efter danske forhold.
Den sidste artikel ”Fra sø til vandløb” er en forunderlig historie om en svækket dæmning ved en sø, der medførte, at et smukt vandløb fik sin frihed tilbage efter mange års opstemning. Artiklen er skrevet af Niels Åge Skovbo, lystfisker og nabo til Giber Å, og viser, hvordan man med god planlægning, gennemtænkt kommunikation og ihærdighed kan opnå resultater, der på forhånd ikke ligger lige til højrebenet.
Forhåbentlig kan den inspirere andre ildsjæle derude.
