Anskuelsesundervisning i fiskepleje for skoleelever

Anskuelsesundervisning i fiskepleje for skoleelever1.jpg Biolog Kim Iversen (knælende i midten) fortæller medrivende om vandløbets insekter og tanglopper, der er småfiskenes vigtigste føde. Foto: Orla Bertram-Nielsen.

En eftermiddag i sidste uge forlod en flok elever fra Brande skole deres klasselokale, tavle-teori og pc-undervisning til fordel for den ægte vare. Fiskeri- og vandløbsbiologi midt i naturen ved Holtum Å formidlet af en flok kyndige ildsjæle fra lystfiskeriets superliga.

Et års tid efter at Karuphavørredernes velynder, den seriøse spasmager Lasse ”Hagebro” Mikaelsen, forlod denne verden, lever hans platform, ”Logen til havørredens ve og vel” videre i bedste velgående. Det er Lasses spindoktor og særlige soulmate, Knud Pedersen fra Brande, der fører logens aktiviteter videre i Lasses ånd.

Sammen med biolog Kim Iversen fra Dansk Center for Vildlaks og ildsjæle fra Federation of Fly Fishermen – Denmark (FFFD) gør logen nu også en indsats for den truede stalling. Forleden havde Knud Pedersen nemlig inviteret 41 elever fra fjerde klasse og deres lærere fra Brande skole til en tredobbelt udendørs biologi-lektion ved Holtum Å, der er et tilløb til Skjern Å. Her er stallingen gået stærk tilbage, så Knud og Kim måtte til en start elfiske de involverede stallinger i et andet tilløb, nemlig Brande Å, hvor bestanden af de eksotiske fisk stadig er intakt.

I den første lektion overværede eleverne, hvordan Kim og Knud nænsomt strøg fine, små orange rogn fra en af ”strømmens ladyer” for derefter at befrugte rognen med mælk fra et par hanfisk. Efter kort tid blev den befrugtede rogn fordelt i to af Lasses geniale, grønne rugekasser og placeret i åen, hvor de klækkes efter 3-4 uger. Kim Iversen redegjorde grundigt for, hvordan den spæde stallingyngel først fortærer deres ”madpakke”, blommesækken, og om den tilværelse der siden venter dem, når de forlader de trygge rugekasser.

Anskuelsesundervisning i fiskepleje for skoleelever2.jpg
Den befrugtede rogn klækker i den trygge rugekasse i løbet af 3-4 uger. Foto: Orla Bertram-Nielsen.
Anskuelsesundervisning i fiskepleje for skoleelever3.jpg
Hunstallingen afgav over tusind små orange rognkorn efter nænsom strygning. Foto: Orla Bertram-Nielsen.

I anden lektion demonstrerede Kim Iversen assisteret af Georg Christensen fra FFFD elektrofiskeri i praksis, og det lykkedes at fremvise både en rødplettet bækørred, en lakseunge, en buttet ferskvandsulk og en trepigget hundestejle for de fascinerede elever.

Til sidst fiskede eleverne selv med ketsjere efter vandinsekter og tanglopper, som blev samlet i vandfyldte bakker og derpå artsbestemt under Kim kyndige formidling. De mange skoleelever fik sig således en lærerig naturoplevelse og Holtum Å fik sig et tiltrængt tilskud af stallingunger, mens moderfiskene returnerede i god behold til Brande Å – og nogen mente sågar at kunne skimte Lasse siddende på en hvid sky med et lunt smil i sit viltre skæg.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"