Skandalen om havbars-reglerne fortsætter

05_havbars-kopi.jpg I store dele af det centrale og nordlige Europa må lystfiskere ikke hjemtage en eneste havbars, mens erhvervsfiskeriet efter havbars fortsætter i et vist omfang. Foto: Morten Valeur.

Det bør være tilladt at hjemtage en enkelt havbars, også syd for Hanstholm. Det mener Danmarks Sportsfiskerforbund, der sammen med de andre europæiske sportsfiskerorganisationer har lagt pres på EU-Rådet med kravet om at genindføre havbars-reglerne fra 2017. EU fastholder, at lystfiskere i store dele af Central- og Nordeuropa ikke må hjemtage en eneste havbars.

Sportsfiskerorganisationer i hele Europa kom på barrikaderne, da EU-Rådet sidst i 2017 vedtog, at lystfiskere i en meget stor del af det centrale og nordlige Europa i 2018 ikke kunne hjemtage så meget som en enkelt havbars, mens der stadig ville være et vist erhvervsmæssigt fiskeri efter arten.

Anført af den europæiske sammenslutning af sportsfiskerorganisationer EAA, som Danmarks Sportsfiskerforbund er medlem af, blev der lagt pres på EU med henblik på at fortsætte reglerne fra 2017, der trods alt tillod hjemtagning af en enkelt fisk om dagen. Et af argumenterne var, at lystfiskeriets påvirkning på bestandene bevisligt var overvurderet – blandt andet blev dødeligheden ved genudsætning sat til 20 % mod en dokumenteret dødelighed på 5 %.

Helt nye tal fra ICES (Det Internationale Havundersøgelsesråd) bekræfter, at lystfiskeriets påvirkning på bestandene er mindre end først antaget, og derfor har EAA to gange i juli skrevet til EU’s fiskerikommissær Karmenu Vella. EAA kræver, at forbuddet mod at hjemtage havbars ændres, sådan at reglerne fra 2017 kommer til at gælde i resten af 2018.

Ingen hjemtagning syd for Hanstholm
Midt i august har kommissæren endnu ikke svaret på henvendelserne. Situationen er derfor lige nu, at der i Nordsøen syd for Hanstholm og ned til den dansk-tyske grænse ikke må hjemtages havbars, mens man nord for Hanstholm gerne må tage et ubegrænset antal fisk over mindstemålet på 42 cm med hjem.

Bestanden er dog truet, og der er al mulig grund til ikke at hjemtage mere end en fisk om dagen.

Læs Danmarks Sportsfiskerforbunds høringssvar fra 2017 her

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"