FV19: Det mener Konservative om åer, ådale og akvakultur

Det mener partierne5.jpg

Hvilke visioner har de opstillingsberettigede partier for akvakultur og for forvaltningen af åer og ådale? Det kan du blive klogere på her i Sportsfiskerens valgføljeton. Denne gang er det Det Konservative Folkeparti.

Det Konservative Folkeparti

Ved Mette Abildgaard (MF), miljø- og klimaordfører

... om akvakultur

1. Hvilke visioner har dit parti for udviklingen af den danske akvakulturproduktion såvel i forhold til ferskvandsbaseret som saltvandsbaseret fiskeproduktion?

Vi indgik i 2015 i en aftale om en vækstplan for dansk akvakultur - som bl.a. har det formål at skabe vækst i havbrugssektoren. Danmark har et stort potentiale og en lang tradition for akvakulturproduktion. På verdensplan er akvakultur et betydeligt vækstområde, og Danmark har alle forudsætninger for at være med på den del af markedet. Vi ønsker at forsætte udviklingen med de principper, som vi byggede vækstplanen på. Det vil sige, at udviklingen går mod moderne, ressourceeffektive og miljøvenlige anlæg i dambrugssektoren, samt bidrage til, at vi udnytter de store potentialer, der ligger i udvidelse af havbrugssektoren.

2. Hvordan vil dit parti prioritere vækst i den saltvandsbaserede fiskeopdræt mellem opdræt i landbaserede recirkulerede anlæg og opdræt i åbne bure i de danske kyst- og havområder?

Vi arbejder på at fremme produktion af saltvandsfisk både på land og kyst- og havområder. Det vigtigste for os er, at det er tale om miljøvenlige anlæg – og vi gør det på en ressourceeffektiv måde, hvor vi samtidig ikke tolererer ulovlig produktion.

3. Hvad er dit partis holdning til den nuværende regulering samt tilsyn og kontrol med dambrug og havbrug, og hvilke ændringer er der efter dit partis vurdering eventuelt behov for?

Vi skal ikke acceptere ulovlig produktion. Derfor bekymrer det selvfølgelig også os, at Danmarks Sportsfiskerforbund har påvist tilfælde af ulovlig udsætning af importerede arter i dambrug. Nu skal vi have kulegravet området, som ministeriet er gået i gang med – og set reglerne efter i sømme. Derfra må vi kigge på, hvordan vi kan kontrollere området mere effektivt.

... om åer og ådale

1. Hvilke visioner har dit parti i forhold til, hvordan de danske vandløb kommer til at leve op til vandrammedirektivets miljømål om god økologisk tilstand, og hvilke vandløb skal i den forbindelse indgå i vandområdeplanerne for 2021 til 2027?

 

Vi ønsker at fastholde det overordnede ambitionsniveau i vandrammedirektivet. Men regeringen har også anerkendt, at det bliver meget svært at sikre, at alle vandområder har opnået målopfyldelse for alle kvalitetselementer i 2027. Ingen af medlemslandene er nået i mål endnu – og derfor må vi indgå i en dialog igennem kommissionen om, hvordan vi når i mål med udgangspunkt i realiteterne. I forhold til vandløbene så fremgår det af arbejdsprogram for vandområdeplanerne 2021-2027, som regeringen har sendt i høring frem mod juni.

2. Mere nedbør i fremtiden skaber både udfordringer med oversvømmelser af den å-nære landbrugsjord samt i de byer, der ligger ved de store å-mundinger. Hvordan vil dit parti arbejde for, at disse udfordringer skal løses i samspil med den vandløbsnære natur?

Det gør vi først og fremmest ved at sikre, at den å-nære landbrugsjord er rustet til de ekstra mængder nedbør – det kræver forbedret afdræning. Og vi går meget gerne i dialog om, hvordan vi fremadrettet kan indrette dette område bedre.

3. Spærringer i vandløbene er en afgørende begrænsende faktor for, at der kan skabes grundlag for selvreproducerende vilde fiskebestande. Hvilke visioner har dit parti for at forbedre passageforholdene for laks, havørred og andre vandrefisk og har dit parti konkrete initiativer til, hvordan disse visioner skal nås, - herunder dit partis holdning til, hvordan der skal skabes fri passage i to af Danmarks største vandløb ved Tangeværket i Gudenåen og ved Holstebro vandkraftværk i Storåen?

For os handler det om at sikre, at der bliver fjernet flere spærringer. For at vandmiljøet på sigt kan leve op til målsætningen i EU’s vandrammedirektiv, er der siden 2013 i alt blevet givet tilskud til fjernelse af mere end 600 spærringer og tilskud til restaurering af mere end 380 km vandløb. Vi ønsker at forsætte ud af den vej, så vi får en stærk og rig natur.

Find de øvrige partiers svar her.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"