Nye undersøgelser bekræfter tilbagegang af havørreder i Gudenåen
På 10 år er der sket en halvering i antallet af ørredyngel i de vandløb, der løber til Gudenåen mellem Tange og Randers. Og i en tredjedel af vandløbene findes der slet ikke havørredyngel. Det viser nye undersøgelser foretaget af DTU Aqua. Tallene bekymrer de lokale lystfiskere.
I de senere år har lystfiskerne ved Bjerringbro fanget langt færre havørreder i Gudenåen end tidligere, og i 2018 viste fiskeundersøgelser i otte tilløb til Gudenåen, at havørredbestanden og antallet af ørredyngel fra gydning i vandløbene var på et kritisk lavt niveau. Nu viser nye undersøgelser fra alle Gudenåens tilløb mellem Tange og Randers, at der kun er halvt så meget ørredyngel som for 10 år siden.
– Vi har i 2019 undersøgt ørredbestanden i tilløbene til Gudenåen, og det viser, at antallet af ørredyngel er gået drastisk tilbage i mange af vandløbene. Kun 19% af vandløbene har nu gode yngelbestande i modsætning til 36% i 2010, forklarer Jan Nielsen, fiskeplejekonsulent ved DTU Aqua i Silkeborg.
De små tilløb som f.eks. Skibelund Bæk og Tjærbæk, der løber direkte ud i Gudenåen, har oplevet den største tilbagegang, idet der nu kun er 20 % af det yngel, der var i 2010. Men de to større vandsystemer Hadsten Lilleå og Nørreå er også hårdt ramt. Her er ynglen reduceret med henholdsvis 39% og 50% i forhold til år 2010.
Ørredynglen forsvinder
Siden 2010 er antallet af havørredyngel i Gudenåen, Hadsten Lilleå og Nørreå gået drastisk tilbage.
I Gudenå og alle dens tilløb er havørredynglen som gennemsnit gået tilbage med 50%. Hvis man ser på de enkelte delområder, er havørredynglen gået således tilbage:
- 80 % tilbagegang i de små tilløb, der løber direkte ud i Gudenåen
- 39 % tilbagegang i Hadsten Lilleå-systemet
- 50 % tilbagegang i Nørreå-systemet
Kilde: DTU Aqua.
DTU Aquas undersøgelser er finansieret af fiskeplejemidler, og lystfiskere fra de lokale foreninger har bidraget med mange dages frivilligt arbejde.
Andre vandløb ved Randers Fjord oplever fremgang
I 2019 undersøgte DTU Aqua også fiskebestanden i de vandløb, der løber ud i Randers Fjord.
– Her var der i gennemsnit en fremgang på 33% i bestanden af havørredyngel, siger Jan Nielsen og fortsætter:
– Det tyder altså på, at nogle særlige forhold omkring Gudenåen og dens tilløb har en markant negativ påvirkning på havørredbestanden.
Hvad går galt i Gudenåen?
Det er endnu uvist, hvad årsagen til tilbagegangen i havørredbestanden i Gudenåen er. Men en væsentlig årsag kan ifølge DTU Aqua evt. skyldes, at en del af Gudenåens unge havørreder, de såkaldte smolt, måske går til på deres vandring fra de små gydebække og ud til Randers Fjord.
– Den store tilbagegang i antallet af gydende havørreder og yngel i Gudenåens vandløb – og fremgangen for ynglen i tilløbene til Randers Fjord – understøtter en teori om, at der i de senere år er kommet en øget dødelighed på de ørredsmolt, der vandrer gennem Gudenåen til Randers Fjord. Men om de dør oppe i de små tilløb til Gudenåen eller om det er på deres færd ud til fjorden, kan vi ikke konkludere på nuværende tidspunkt, forklarer Jan Nielsen.
Projektorganisation i ”Havørreden tilbage til Gudenåen”
De fire lystfiskerforeninger – Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening, Langå Sportsfiskerforening, Randers Sportsfiskerklub og Hadsten Lystfiskeriforening – er projektejere.
Favrskov Kommune, Viborg Kommune og Randers Kommune er partnere i projektet. De tre kommuner finansierer projektledelsen i perioden 2020-2022.
Projektledelsen er varetaget af Danmarks Sportsfiskerforbund.
DTU Aqua, afdelingen i Silkeborg, er faglig rådgiver samt ansvarlig for den praktiske del af undersøgelsen og den efterfølgende afrapportering.
En repræsentant fra hver af de nævnte interessenter sidder i styregruppen, hvor Danmarks Sportsfiskerforbund har formandskabet.
Ifølge ham er der flere mulige faktorer, der kan påvirke antallet af yngel og smolt.
– Ørrederne kan blive ædt af rovdyr som f.eks. odder, gedde eller skarv, enten i de små vandløb eller i selve Gudenåen. Men det kan også skyldes, at ørrederne farer vild ved de nye engsøer omkring Randers, på deres vej mod fjorden. Eller en kombination af disse, siger Jan Nielsen.
Lystfiskere og kommuner igangsætter undersøgelse i foråret 2020
Udviklingen ved Gudenåen bekymrer en række lystfiskerforeninger langs Gudenåen, der sammen med Danmarks Sportsfiskerforbund, Favrskov Kommune, Viborg Kommune og Randers Kommune er gået sammen om projektet ”Havørreden tilbage til Gudenåen”, for at finde ud af, hvad tilbagegangen skyldes.
– Vi har behov for mere viden om, hvad der presser havørredbestanden i Gudenåen, så vi kan igangsætte en målrettet indsats for at få bestanden på rette spor. I mange af vandløbene har vi allerede gjort en stor indsats med at restaurere og genskabe gode, naturlige forhold for ørrederne, så der burde være betingelser for en god bestand. Men tallene viser jo noget helt andet. Særligt er jeg bekymret over den store nedgang på 80% i antal yngel i de små tilløb mellem Tange og Randers fra 2010 til 2019. Der er jo tale om et totalt kollaps af havørredbestanden i denne del af Gudenå, siger Per Frost Vedsted, næstformand i Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening.
Finansiering af smoltundersøgelsen i foråret 2020
Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening 140.000 kr.
Gudenåens Ørredfond 100.000 kr.
Gudenåsammenslutningen Lakseprojektet 20.000 kr.
Fiskeplejemidler fra det statslige fisketegn 340.000 kr.
– Lystfiskeriet i Gudenåen har i årtier været yderst populært, men forsvinder havørreden, så forsvinder lystfiskerne og dermed en vigtig rekreativ mulighed for beboerne omkring åen, siger Per Frost Vedsted.
Projekt ”Havørreden tilbage til Gudenåen” igangsætter derfor – i samarbejde med DTU Aqua – et mærkningsforsøg i slutningen af marts, hvor 100 vilde havørredsmolt, dvs. unge havørreder, som er på vej mod havet, vil blive mærket med akustiske sendere. Senderne udsender lydsignaler, som opfanges af lyttestationer forskellige steder i Gudenåen og Randers Fjord, når fiskene svømmer forbi.
Det skal give forskerne og lystfiskerne de første svar på, hvordan fiskene vandrer og på hvilke strækninger, smoltene eventuelt forsvinder. DTU Aqua lavede tilsvarende undersøgelser i 2003 og 2005, og derfor kan den nye undersøgelse vise, om der er sket ændringer som f.eks. øgede tab af vandrende smolt i de senere år efter, at der er anlagt flere kunstige vådområder langs Gudenåen mellem Langå og Randers.
