Dansk Akvakultur med trussel mod dansk laksefiskeri
Ser man på udviklingen i laksebestandene gennem de seneste 10-15 år i Skjern Å og de øvrige vestvendte, danske vandløb, så tegner der sig et meget tydeligt billede: Laksebestandene er gået markant frem.
Foto: Søren Astrup Jørgensen.
I en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet påstår Dansk Akvakultur, at lystfiskeriet efter laks i Skjern Å er i strid med EU’s Habitatdirektiver og derfor bør stoppes. Men det er en fejlfortolkning, mener Danmarks Sportsfiskerforbund.
Andreas Findling-Rottem
Presse- og kommunikationsansvarlig
I en klage til Fiskeristyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet påstår Dansk Akvakultur, at lystfiskeriet efter laks i Skjern Å er i strid med gældende miljø- og naturlovgivning og dermed bør indstilles. Dansk Akvakultur mener, at lystfiskeriet blandt andet strider mod EU’s habitatdirektiver og Vandrammedirektivet.
Ifølge organisationen bør der ikke gives tilladelse til laksefiskeri i Skjern Å, da laks indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområdet for Skjern Å, og der ikke er gunstig bevaringsstatus for arten. Danmarks Sportsfiskerforbund er dog ikke enige i den fortolkning af EU’s Habitatdirektiv.
- I forbindelse med tildelingen af en lystfiskerkvote på laks i Skjern Å er der i år foretaget en biologisk screening af laksebestanden og lystfiskeriets påvirkning, helt i overensstemmelse med de gældende habitat- og naturbeskyttelsesregler. Og her bliver det slået fast, at lystfiskeriet ikke påvirker laksebestanden negativt i en så væsentlig grad, at det vil kunne forhindre målopfyldelse for laks i Skjern Å. Netop det er pointen, siger Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.
- Men Dansk Akvakultur argumenterer for, at selv den mindste negative påvirkning skal medføre et stop for lystfiskeriet efter laks. Det, mener vi i Danmarks Sportsfiskerforbund, er en fejlfortolkning af direktiverne, og vi forventer, at Miljø- og Fødevareklagenævnet er enige i den antagelse, siger Kaare Manniche Ebert.
Kontinuerlig fremgang for de danske laks
Ser man på udviklingen i laksebestandene gennem de seneste 10-15 år i de vestvendte, danske vandløb, så tegner der sig et meget tydeligt billede: Laksebestandene er gået markant frem.
- Danske lystfiskere bærer en stor del af ansvaret for, at der i dag stadig findes vilde bestande af laks, og at de er i fortsat fremgang. Hvert år lægger sportsfiskerforeningerne i omegnen af 20.000 timer og mere end 700.000 kroner af egne lommer i arbejdet med at hjælpe de vilde fiskebestande i laksevandløbene, forklarer Kaare Manniche Ebert.
Han fremhæver samtidig, at den danske lakseforvaltning bliver beundret Verden over.
- Vi er det eneste land i laksens udbredelsesområde, hvor bestanden af atlanterhavslaks er gået frem de senere år. Alle andre steder er der status quo eller nedgang. Fremgangen skyldes som sagt den store frivillige indsats og samarbejdet med myndigheder og Fiskeplejen. Men det er værd at minde om, at reglerne, som lystfiskerne skal overholde i de vestjyske lakseåer, er nogle af de mest restriktive i hele verden. Der er for eksempel stramme begrænsninger for, hvor mange laks der må hjemtages per år, der er regler for det anvendte grej, hvor formålet er at øge overlevelsen af de laks, der bliver genudsat, og så bliver fiskeriet lukket, hvis vandet bliver for varmt. Simpelthen for at skåne laksene, når de er mest sårbare, siger Kaare Manniche Ebert.
Skjern Å er et godt eksempel på, at de mange initiativer virker efter hensigten. Her var der i år 2000 en opgang på omtrent 1000 laks, i 2019 var opgangen øget til cirka 6000 laks. Og fremgangen er sket samtidig med, at det er gjort muligt at fiske et begrænset, men relativt stabilt antal laks år for år.
Baggrunden for vores klage er, at det er i vores medlemmers interesse at sikre god økologisk tilstand og gunstig bevaringsstatus for laks i forhold til habitat- og vandrammedirektivets krav, samt at sikre at reglerne iagttages ens uafhængig af sag og ansøger. Med nærværende afgørelse er vi bekymret for opnåelse af gunstig bevaringstilstand for den vilde bestand af laks, samt om habitatreglerne anvendes på lige vilkår i alle sager.
Dynamiske kvoteregler
De danske laksekvoter fastsættes ud fra et forsigtighedsprincip og bygger på en blanding af bestandsanalyser, fangstindberetninger og vurdering af gyde- og opvækstforhold i hvert enkelt laksevandløb. Med basis i disse data anbefaler DTU Aqua så, hvor mange laks kvoten til lystfiskerne skal indeholde i de forskellige å-systemer.
- Kvoterne er netop fastlagt med henblik på, at laksebestandene fortsat skal gå fremad og bliver derfor revurderet år for år. Antallet af hjemtagne laks ligger stabilt på cirka 10 % af opgangen, og al erfaring viser, at lystfiskeriet ikke er årsag til hverken stagnation eller tilbagegang i laksebestandene. Det fremgår også meget tydeligt af Miljø- og Fødevareministeriets screening af effekten af lystfiskeriet, som er baseret på rådgivning af eksperter fra DTU Aqua, siger Kaare Manniche Ebert.
Dansk Akvakultur vil også stoppe fiskeriet i andre åer
Af Dansk Akvakulturs klage fremgår det også, at de også opfordrer myndighederne til også at vurdere lovligheden af laksefiskeriet i Kongeåen, Ribe Å, Sneum Å, Varde Å, Vidå og Brede Å.
- Vi vurderer ikke, at Dansk Akvakulturs angreb på muligheden for at dyrke laksefiskeri i de nævnte vandløb vil medføre begrænsninger. Men vi følger naturligvis sagen tæt og vil til enhver tid forsvare muligheden for, at der kan fiskes efter laks, så længe det foregår på et bæredygtigt grundlag. Ved alle de nævnte lakseåer er det lystfiskernes vedholdende indsats, der har ført til fremgangen, og vi vil fortsætte dette arbejde sammen med foreningerne, slutter Kaare Manniche Ebert.
