Driften bør stoppes ved ulovlige havbrug

Foto Kaninen Katrine Fra Endelave På Facbook001

Miljøstyrelsen har foreløbig undersøgt lovligheden af placeringstilladelserne ved syv havbrug, og kan konkludere, at seks havbrug ikke har en gyldig tilladelse. Alligevel vil Miljøstyrelsen ikke påbyde et driftstop endnu. Danmarks Sportsfiskerforbund mener, at produktionen straks bør indstilles ved de ulovlige havbrug.

_0007_DSCF8901.jpg

Lars Brinch Thygesen

Natur- og miljøkonsulent

Efter Danmarks Sportsfiskerforbunds utallige afsløringer af ulovlig produktion af fisk ved Hjarnø Havbrug A/S samt fejl og mangler i administrationen og tilsynet af flere havbrug i Danmark, bad daværende miljøminister Jakob Ellemann-Jensen Kammeradvokaten om at gennemgå de danske havbrugs placeringstilladelser. Kammeradvokatens undersøgelse af havbrugenes placeringstilladelser lå færdig i december 2019, og siden har Miljøstyrelsen undersøgt om de i alt 19 havbrug i Danmark har de nødvendige tilladelser til at producere fisk.

Foreløbigt har Miljøstyrelsen gennemgået syv havbrugs placeringstilladelser, hvoraf seks ikke har en gældende placeringstilladelse.

- Seks havbrug har modtaget en afgørelse om, at deres placeringstilladelser er udløbet, og at deres drift dermed er ulovlig. Miljøstyrelsen skal som ansvarlig myndighed kontrollere, at alle danske havbrug er i besiddelse af en gyldig placeringstilladelse. Og den tilladelse har de seks havbrug altså ikke, lyder konklusionen fra Miljøstyrelsen til TV2 Østjylland.

Alligevel bliver havbrugene ikke lukket foreløbigt.

- Havbrugene skal have lejlighed til at sige, om vi har overset noget, inden vi beslutter os endeligt i de enkelte sager, siger Yvonne Korup, kontorchef i Miljøstyrelsen.

Hun fortæller desuden, at Miljøstyrelsen ikke har nok viden om havbrugene til at lukke produktionerne ned nu.

- Vi finder ikke, at vi har den viden om blandt andet de naturmæssige forhold, der skal til for at lukke en virksomhed i drift. Og indtil vi får den nødvendige viden, så stopper vi ikke driften i den mellemliggende periode, siger hun.

Manglende placeringstilladelser

 

Miljøstyrelsen har konkluderet, at følgende havbrug mangler en gyldig placeringstilladelse:

 

  • Borre 1, Horsens Fjord

 

  • Borre 2, Horsens Fjord

 

  • Hjarnø Havbrug, Horsens Fjord

 

  • Hundshage Havbrug, Horsens Fjord

 

  • As Vig Havbrug, Horsens Fjord

 

  • Årø Havbrug, Lillebælt

 

Miljøstyrelsen har konkluderet, at følgende havbrug har en gyldig placeringstilladelse:

 

  • Agersø Havbrug, Storebælt

Ulovlige havbrug bør lukkes
I Danmarks Sportsfiskerforbund er man uenig i den afgørelse. Arbejdet med at se på havbrugenes lovlighed er allerede trukket i langdrag, og det er naturen og vandmiljøet, der betaler prisen.

- Vi kan ikke forstå, at man kan få lov til at fortsætte driften af en virksomhed, der er blevet kendt ulovlig. Inden for de internationale naturområder, de såkaldte habitatområder, gælder et forsigtighedsprincip, og netop i disse placeringstilladelsessager, er der tvivl om, i hvor høj grad havbrugene påvirker det lokale havmiljø, der er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde. Det er kritisabelt, at en statslig og ansvarlig myndighed ikke respekterer dette forsigtighedsprincip, når områderne er i en dårlig tilstand primært på grund af for mange næringsstoffer i vort havmiljø. Derfor bør man indstille driften, indtil det er undersøgt nærmere, siger Lars Brinch Thygesen, natur- og miljøkonsulent i Danmarks Sportsfiskerforbund.

Miljøstyrelsen har nu sendt de såkaldte habitatkonsekvensvurderinger i udbud i EU, så der kan ske en uvildig vurdering af havbrugenes påvirkning af havmiljøet, hvilket en placeringstilladelse påkræver efter fiskerilovgivningen.

- Mange af havbrugene ligger i eller tæt op ad sårbare hav- og kystområder, såkaldte Natura 2000-områder, og vi ved, at havbrugene årligt udleder flere tons kvælstof, fosfor og organisk materiale, der er til skade for vandmiljøet. Disse havnaturområder er ikke i den gode tilstand, de burde være i, og derfor er det kritisabelt, at de får lov til at fortsætte produktionen, selvom der ikke foretaget en habitatkonsekvensvurdering. Miljøstyrelsen forventer, at habitatkonsekvensvurderingerne af de seks havbrug vil blive færdiggjort indenfor et år, og det vil vi holde skarpt øje med, siger Lars Brinch Thygesen, der samtidig udtrykker, at der også skal yderligere fart i sagsbehandlingen af de resterende 12 havbrug.

Sagerne kan trække i langdrag
Foreløbigt har de pågældende seks havbrug indtil næste måned til at melde tilbage, om de er enige i Miljøstyrelsens afgørelse. Derefter kan der vente en lang klageproces, der kan trække sagerne i yderligere langdrag.

- Vi frygter, at der kan gå flere år, inden der kommer en endelig løsning. Danmarks Sportsfiskerforbund har ved aktindsigt set disse udkast til afgørelser, og de kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvorefter der kan gå flere år, inden der kommer en endelig afgørelse. I mellemtiden kan havbrugene så fortsætte med at udlede skadelige næringsstoffer, og det finder vi yderst kritisabelt, og vil derfor arbejde videre med sagen, så der kan komme en hurtig afklaring, slutter Lars Brinch Thygesen.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"