Vellykket vandplejeindsats gennem mere end 25 år ved Kolding Å
De ca. 500 medlemmer i Kolding Sportsfiskerforening nyder godt af et vellykket vandplejearbejde ved åen, hvor den årlige havørredopgang er estimeret til 15.000 fisk.
Da Preben Kaas og Jørn Chemnitz Kristiansen sluttede deres vandplejearbejde i Kolding Sportsfiskerforening i år, kunne de se tilbage på en særdeles vellykket indsats gennem mere end 25 år. Kolding Å har nemlig allerede i flere år været selvreproducerende, opgangen er stor, og fiskene har i dag adgang til det meste af åsystemet.
I år afsluttede Preben Kaas sit arbejde som formand for vandplejeudvalget i Kolding Sportsfiskerforening. Første gang han blev indvalgt i vandplejeudvalget var i 1994, og bortset fra en pause fra 2010 til 2015 har han været stærkt involveret i arbejdet og gennem det meste af perioden haft et tæt samarbejde med Jørn Chemnitz Kristiansen.
Resultaterne har været imponerende, for allerede i 2004 kunne foreningen stoppe med de årlige udsætninger. Åen var nemlig blevet selvreproducerende, og ørrederne kunne selv klare tingene. En væsentlig milepæl i arbejdet var etableringen af et omløbsstryg ved Harteværket i 2008, der sikrede fiskene adgang til 40 kilometer nyt gyde- og opvækstvand.
Sportsfiskeren.dk har truffet Preben og Jørn ved Ejstrup Bro ved Kolding Å og fået dem til at fortælle om deres vandplejearbejde gennem mere end 25 år. Læs deres historie her.
Kolding Å
Kolding Å-systemet består primært af de to forgreninger Åkær Å og Vester Nebel Å. De løber sammen 10 km vest for Kolding og danner hovedløbet, der løber ud i Kolding Fjord inde i Kolding by. Undervejs løber Seest Mølleå til fra syd.
Forgreningerne løber i dybe tunneldale med stort fald.
Vedholdenhed er et nøgleord
– Skal man have succes med vandplejearbejdet, er det vigtigt at være vedholdende, fastslår Preben, og netop vedholdenheden har været et af kendetegnene ved det arbejde, han og Jørn har lavet sammen omkring Kolding Å.
I 1996 var der mulighed for at søge penge hos staten, for den daværende miljøminister Connie Hedegaard stillede en milliard kroner til rådighed for natur- og miljøprojekter. Det gav anledning til, at Rita Larsen og Jørn i Kolding Kommune tog fat på arbejdet med at lave en samlet ådalsplan for Kolding Å, og på baggrund heraf søgte Kolding Kommune om et tilskud på 62 millioner kroner.
– Kommunen fik de 16 millioner, men herfra gik der 10 år med hårdt pres og forhandlinger, før vi endelig fik en løsning ved Harteværket i 2008, fortæller Jørn.
Omløbet ved Ferup Sø skabte adgang for fiskene til en 40 km lang strækning i Vester Nebel Å.
Kompromis ved Harteværket
Harteværket blev etableret som vandkraftværk helt tilbage i 1917. Her blev vandet fra Vester Nebel Å ledt gennem kanaler og opstemmede søer til værket og videre ned til Kolding Å lige vest for byen. Det betød, at hovedløbet mistede en stor mængde vand, og at opgangsfiskene mistede adgangen til en 40 kilometer lang strækning i Vester Nebel Å.
– Det var stærke kræfter, der kæmpede en hård kamp for at bevare værket, men til sidst endte det med et kompromis, der betød, at der blev lavet et omløbsstryg ved Ferup Sø, der fik 60% af vandføringen, fortæller Preben.
Værket kunne så fortsætte med de resterende 40%, og fiskene fik via omløbsstryget adgang til 40 kilometer gyde- og opvækstvand. De fik dog ikke adgang til Almind Å, men det var den pris, man måtte betale for at få en løsning i hus.
I dag kan selv de argeste modstandere af løsningen, se det fornuftige i det. Der er absolut ingen, der brokker sig i dag, og havde vi ikke lavet kompromiset, havde vi aldrig fået en løsning.
Lige opstrøms Ejstrup Bro finder åen selv sin snoede vej gennem dalen.
Foto: Thorbjørn Brunander Sund, Vikingdrone.
Alle er tilfredse i dag
– I dag kan selv de argeste modstandere af løsningen, se det fornuftige i det. Der er absolut ingen, der brokker sig i dag, og havde vi ikke lavet kompromiset, havde vi aldrig fået en løsning, fastslår de begge.
Harteværket er i dag ikke blot et vandkraftværk. Bygningerne er blevet istandsat, og stedet fungerer som kulturhus med masser af aktiviteter, og desuden er der opsat sheltere og sikret gode adgangsforhold i området.
Lodsejerne langs hovedløbet blev selvfølgelig berørt af den øgede vandmængde, så som en del af løsningen fik de en økonomisk kompensation.
Næsten alle spærringer er væk
Udover Harteværket har de gode faldforhold i hele Kolding Å-systemet naturligvis betydet, at der gennem tiden har været mange spærringer, hvor vandmøller har anvendt vandkraften. Der var desuden ti dambrug, som brugte vandet fra åen.
I dag er stort set alle spærringer væk. Ved Åkærdal Vandmølle og dambrug blev der lavet et omløbsstryg midt i 90’erne, og en tilsvarende løsning blev lavet ved Seest Mølle i 2008. Ved Stenvad Mølle og dambrug blev opstemningen fjernet i 2000.
Jørn (forrest) og Preben sammen med samarbejdspartneren Ole Bjørn (bagerst) ved Ejstrup Bro.
Fint samarbejde med lokalt dambrug
– Der er nu kun et par helt små spærringer tilbage, og med hensyn til dambrug er Hvilested Dambrug det eneste, der er tilbage, fortæller Preben og fortsætter:
– Vi har gennem alle årene haft et rigtig fint samarbejde med Ole Bjørn, som driver Hvilested Dambrug.
Dambruget tager vand ind fra åen, men der er ingen spærring for fiskene, og dambruget var i mange år klækkeri for foreningen. I dag bruges det stadig som klækkeri og opdrætssted i forbindelse med mange udsætninger på Sjælland.
Skjulesten giver straks bonus
Mens fokus mange steder har været på udlægning af gydegrus, har Preben og Jørn haft deres fokus et andet sted.
– Forholdene i Kolding Å-systemet er sådan, at stenene mange steder kommer frem af sig selv, og det er meget lidt gydegrus, vi har været nødt til at tilføre, fortæller Jørn og fortsætter:
– Til gengæld har det virkelig giver pote at udlægge skjulesten. Når vi har udlagt sten på en strækning, har vi allerede året efter kunne se en firedobling af antallet af ørreder på strækningen.
Preben Kaas
• 65 år
• I vandplejeudvalget år 1994 og i bestyrelsen i 1996
• Formand for vandplejen år 1996 – 2009
• Ude af bestyrelsen fra 2010 – 2015
• Igen i bestyrelsen år 2016
• Formand for vandplejen 2016 – 2019
Mundingsudsatte smolt i Kolding Å – betydning for havørredbestand og lystfiskeri
DTU Aqua udgav i 2019 en rapport, der bygger på mærkningsforsøg i Kolding Å i årene 2001-2005. Her blev de mundingsudsatte smolt enten fedtfinneklippede eller udstyret med et Carlin-mærke og kunne derfor adskilles fra de vilde smolt. Hensigten var at sammenligne overlevelsen for udsatte smolt med overlevelsen af vilde smolt.
Det blev også vurderet, hvor stor betydning de udsatte smolt havde for havørredbestanden, samt i hvor høj grad og i hvilke geografiske områder de bidrog til lystfiskeriet.
Du kan læse hele rapporten her.
Her er nogle af hovedkonklusionerne:
• Andelen af ørreder, der vendte tilbage til Kolding Å var 2,5 gange højere for naturligt producerede ørredsmolt end for udsatte ørredsmolt.
• Antallet af havørreder, der vendte tilbage som flergangs-gydere, var 55% højere for vildfisk sammenlignet med udsatte ørreder.
• Trods en forholdsvis stor udsætning var gydebestanden af havørred i Kolding Å i høj grad domineret af vildfisk, og kun ca. 10% kom fra udsætningerne.
• Under 1% af de Carlin-mærkede smolt blev genfanget ved lystfiskeri. Til sammenligning blev 6,7% af carlin-mærkede gydefisk senere genfanget ved lystfiskeri.
Citat fra undersøgelsens resume:
Baseret på resultaterne fra undersøgelsen kan det konkluderes, at naturligt producerede smolt har højere værdi for havørredbestanden end mundingsudsatte smolt. Fremmelse af naturlig gydning er således at foretrække frem for udsætning af smolt i jagten på at opnå stærke selvreproducerende ørredbestande. Restaurering af ørredens gydepladser vil fremme naturlig gydning, som producerer ørreder tilpasset til naturens vilkår. De vilde ørreder har ikke blot en højere værdi for havørredbestanden, men også for lystfiskeriet, da flere af de vilde smolt vil overleve til voksenstadiet og vende tilbage som voksne havørreder for at gyde.
Restaurering er desuden en mere bæredygtig og økonomisk rentabel løsning, som vil fremme naturlig gydning mange år fremover i modsætning til udsætninger, der kun har en kortvarig effekt. Foruden at genskabe gyde- og opvækstområder for ørred har restaurering bl.a. også en gavnlig effekt for andre fiskearter (f.eks. lampretter, stalling, laks, elritse, grundling), invertebrat- og plantelivet samt fugle og pattedyr tilknyttet vandløb.
Udsætninger gav ikke resultater
Frem til 2004 udsatte foreningen ørreder i vandløbet og i mundingen, men undersøgelser foretaget af DTU Aqua viste, at de vilde ørreder i langt højere grad vendte hjem til vandløbet igen. Det blev derfor hurtigt en politik i foreningen, at man skulle satse på forbedringer i vandløbet, så ørrederne kunne klare sig selv og derved overflødiggøre udsætningerne.
Penge fra fisketegnsmidlerne blev derfor konverteret til vandplejearbejde, og gennem mange småprojekter med især udlægning af skjulesten kunne foreningen indstille udsætningerne i 2004, og med løsningen ved Harteværket i 2008 var man allerede nået i mål med meget af arbejdet.
– Vi deltog i flere mærkningsforsøg sammen med DTU Aqua i en periode på fem år, hvor nogle fisk blev fedtfinneklippede og andre mærket med Carlin-mærker, og resultaterne var ikke til at tage fejl af: De vilde fisk klarede sig langt bedre end udsætningsfiskene, fastslår Jørn.
Samarbejde er helt centralt
– Når vi er kommet i mål med det her, skyldes det ikke mindst, at vi gennem hele forløbet har haft et glimrende samarbejde med både lodsejere, amtet, kommunen og DTU Aqua, fortæller Preben.
Særligt forholdet til lodsejerne har været vigtigt, for er det ikke i orden, er det svært at få noget gennemført.
– Jeg har aldrig ringet til en lodsejer, understreger Preben og fortsætter:
– Jeg har altid kørt ud til dem og taget den personlige kontakt, for det er altid lettere at sige nej til et projekt i telefonen. Når vi derimod får talt sammen ude på stedet, kommer vi altid i mål med en løsning.
– Det gælder om at vise respekt og være ærlige, og lodsejerne skal altid være de første, der hører om, hvad vi har i tankerne. Så ser vi dem i øjnene over en kop kaffe og bliver altid enige, og tit ender det med, at de hjælper med maskinkraft og tager projekterne til sig som deres egne. Vi siger altid til dem, at hvis de senere bliver utilfredse, fjerner vi bare stenene igen. Det sker yderst sjældent, fortæller Preben.
Jørn Chemnitz Kristiansen
• 61 år
• Uddannet lærer og naturvejleder
• Grundlagde Kolding Naturskole i 1984
• Arbejder som naturvejleder og naturfagskonsulent, hvor vandløbsrestaurering med skoleelever er en populær aktivitet.
• Alsidig lystfisker med laks, havørred, tørfluefiskeri, gedder, aborrer og pighvar som foretrukne arter, når nu bonefish er så langt fra de danske vande.
Enighed om det meste
Lodsejerne har nogle gange været inviteret med til elfiskeri, og det har tit været en øjenåbner, hvor de har set, hvad arbejdet har givet af resultater. Preben og Jørn oplever derfor, at det har været muligt at bygge bro til landbruget.
– Vi oplever faktisk, at vi på lokalt plan er enige om 90% af tingene omkring vandløbene. Det er værre, når det når op på Christiansborg-niveau, fastslår de og fortsætter:
– Landbruget vil faktisk gerne, og nogle gange er det bare et spørgsmål om at gå på kompromis. Vi må da også nogle gange erkende, at der er enkelte vandløb, hvor det bare ikke er muligt at skabe liv.
Tænk på det sociale
I en forening kan man være sociale omkring mange ting, og det gælder også vandplejearbejdet.
– Når vi laver projekter, skal der altid tænkes på kaffe og pølser, så vi alle får en god dag ud af det, siger Jørn.
Preben har haft en liste med telefonnumre og mailadresser på dem, der gerne ville give en hånd med, når projekter skulle gennemføres, og ved hjælp af listen samt opslag på foreningens hjemmeside har det altid været muligt at mobilisere de nødvendige hænder til arbejdet.
Det der driver værket
Selv om vandplejearbejdet omkring Kolding Å er ved at være i mål, sætter det ikke en stopper for virketrangen hos Preben og Jørn. De har også arbejdet med de små tilløb til Kolding Fjord, og Jørn er netop begyndt på vandplejearbejde ved Kongeåen.
Så hvad er det, der driver værket, og gør, at de har lagt så meget energi i arbejdet gennem mange år og fortsat kaster sig ud i nye projekter?
Når en dreng siger, at bækken har fået en ny lyd, efter vi har lagt sten ud, eller når en anden siger: Se, der sidder en vandstær på MIN sten, så bliver jeg bare glad. Det er sådan nogle oplevelser, der driver værket.
– Det, der driver mig, er ikke tanken om at kunne fange flere fisk, men at komme ud at se, at der er kommet nye gydebanker, at kunne se, at det nytter. Og så er det simpelthen en generel glæde ved naturen, siger Preben og glæder sig også over de mange spændende mennesker, han har mødt gennem arbejdet.
– Jeg har tit haft børn og unge med ved åen, og når en dreng siger, at bækken har fået en ny lyd, efter vi har lagt sten ud, eller når en anden siger: Se, der sidder en vandstær på MIN sten, så bliver jeg bare glad. Det er sådan nogle oplevelser, der driver værket, supplerer Jørn.
Plads til flere medlemmer
Kolding Sportsfiskerforening har i dag omkring 500 medlemmer, og der er plads til flere.
– Vi har omkring 12 kilometer fiskevand i hovedløbet, og der er en estimeret opgang på 15.000 havørreder om året, fortæller Jørn.
Der fanges årligt omkring 10% af opgangen, men mange lystfiskere genudsætter, og Jørn vurderer, at der hjemtages omkring 5% af opgangsfiskene, så der er stadig mange fisk, der kan deltage i gydningen.
