Nye regler på Sjælland skal forbedre fiskeriet
Den 1. juli 2020 træder to nye bekendtgørelser i kraft, der fastsætter reglerne for fiskeriet i salt- og brakvand omkring Sjælland og Øerne. Danmarks Sportsfiskerforbund, Fishing Zealand og en række lokale sportsfiskerforeninger og interessenter er kommet med input til de nye regler, og der er overordnet tilfredshed med resultatet.
De har været længe undervejs: De nye regler for fiskeriet omkring Sjælland og Øerne. Men nu, efter cirka fire års arbejde, er de endelig faldet på plads, og fra d. 1. juli 2020 skal man som kyst- og brakvandsfisker derfor vænne sig til en række nye regler for sit fiskeri.
- Umiddelbart kan man jo tænke at skrappere regler for fiskeriet er en dårlig ting, men det er faktisk ikke tilfældet. Vi har over en længere periode haft en tæt dialog med Fishing Zealand samt en række lokale sportsfiskerforeninger og andre med interesse i fiskeriet omkring Sjælland og Øerne, og det har resulteret i to nye bekendtgørelser, der skal komme bestandene af havørreder og brakvandsrovfisk til gode. Så de nye regler vil forhåbentlig give et bedre lystfiskeri og mere flex på klingen til de sjællandske kyst- og brakvandsfiskere, forklarer Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.
Danmarks Sportsfiskerforbund afgav i januar 2020 sit endelige høringssvar til de to bekendtgørelser, der gælder for henholdsvis Sjælland og Lolland, Falster og Møn. Her foreslog forbundet blandt andet daglige fangstbegrænsninger for havørreder, brakvandsgedder og brakvandsaborrer gældende alle fiskeriformer rundt om hele Sjælland og Øerne, men dette ønske er ikke imødekommet.
- Vi havde håbet på, at der var kommet generelle bag limit-regler for hele området, men det er desværre ikke lykkedes. Til gengæld har vi lokalt fået mange af vores og de lokale foreningers ønsker igennem. I nogle særligt sårbare områder er der indført daglige fangstbegrænsninger, mens der i flere fjorde er indført mere restriktive regler for brug af garn, både hvad angår den samlede længde samt regler for maskestørrelser, der besværliggør et målrettet fiskeri efter havørreder. Vi fik altså ikke alt, vi ønskede, men er samlet set ganske godt tilfredse, siger Kaare Manniche Ebert.
Mange nye fredningsbælter og -zoner
Lokale bestemmelser for lyst-, fritids- og erhvervsfiskeri fylder meget i de nye bekendtgørelser, og det er derfor vigtigt fremadrettet at tjekke op på sit lokalområde via apps som Fangstjournalen eller Havørrred.com, hvor nye fredningsbælter vil fremgå.
- De lokale lystfiskeres inputs har betydet, at vi har kunne få indført nye eller udvidede fredningsbælter, hvor der er et behov for det. For eksempel ved vandløb, hvor bestandsundersøgelser har vist, at der er gydende bestande af havørreder eller brakvandsgedder og -aborrer, forklarer Kaare Manniche Ebert og fortsætter:
- Mange af de nye fredningsbælter og -zoner tager sit udgangspunkt i en biologisk vurdering af lokalområdets fiskebestande og deres tilstand. Her har Fishing Zealand spillet en afgørende rolle, da de har bidraget med grundige rapporter, der bygger på omfangsrige observationer og undersøgelser i vandløb over hele Sjælland og på Møn, Falster og Lolland.
Fishing Zealand og frivillige har banet vejen for en bedre regulering
Hos Fishing Zealand er der også glæde over de to nye bekendtgørelser, og Peter Henriksen, der har stået for overvågning og rapportering af fiskebestandene i de sjællandske vandløb, betegner de nye bekendtgørelser som et stort skridt i den rigtige retning.
- De to nye bekendtgørelser er på mange måder et stort fremskridt for havørrederne og brakvandsrovfiskene, særligt brakvandsgedderne, rundt om Sjælland og Øerne. Målet har været at få sikret en bæredygtig udnyttelse af de værdifulde fiskeressourcer, og med bæredygtig mener vi både en biologisk bæredygtighed, hvor fiskebestandene kan reproducere sig selv og blive store og stærke, men også en bæredygtig fiskerimæssig udnyttelse, som kommer alle fiskende grupper til gode og samfundet mest muligt til gavn ud fra et socioøkonomisk og rekreativt perspektiv, forklarer Peter Henriksen, biolog og konsulent ved Fishing Zealand.
Han fremhæver samtidig det omfattende overvågningsprogram af de Sjællandske vandløb, som et afgørende punkt til at få gennemført de nye regler.
- Den gamle bekendtgørelse sikrede langt fra en bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene. Det har det overvågningsprogram af havørredbestandene, som vi igangsatte ved Fishing Zealands start, vist, siger Peter Henriksen og fortsætter:
- Programmet måler blandt andet, hvor mange havørreder, der gyder i vandløbene med hjælp fra at stort antal frivillige, som gennemtraver hundredvis af kilometer vandløb hver vinter og tæller gydegravninger. Dertil kommer de årlige skælprøver vi tager fra opdrætsprojekternes moderfisk, som fortæller om overlevelsen i havet. Samtidig har vi data fra andre undersøgelser af smoltproduktion, vandringerne i Roskilde Fjord og en række bestandsundersøgelser, som andre udfører. På den måde havde vi et samlet billede af, hvor der var problemer med et for stort fiskeritryk, og uden disse gode data at skyde med havde vi ikke kunne pege på, og næppe heller kunnet opnå støtte til, nødvendige reguleringer i fiskeriet.
Tre fjordområder særligt tilgodeset
De to nye bekendtgørelser har særligt medført klare forbedringer i de tre sjællandske fjorde Roskilde Fjord, Karrebæk Fjord og Præstø Fjord. Det var netop også i disse tre fjordområder, at Fishing Zealand og Peter Henriksen havde kunne dokumentere et særligt behov for en mere yderliggående regulering af fiskeriet.
- I både Karrebæk Fjord og Præstø Fjord løber der mange fantastisk fine vandløb ud med et stort potentiale for en høj produktion af havørreder – endda oprindelige vilde bestande. Det har vi dokumenteret, men vores undersøgelser har samtidig vist, at til trods for de gode gyde- og opvækstforhold i vandløbene, så er dødeligheden i fjordene ekstremt høj, da optrækket af moderfisk og antallet af gydebanker har været langt under det forventede, helt ned til 20% af, hvad der burde være. Der var altså tydelige tegn på overfiskning ude i fjordene, fortæller Peter Henriksen.
Derfor tog Næstved Kommune med Fishing Zealand som konsulent initiativ til en række møder med blandt andre de lokale erhvervs- og bi-erhvervsfiskere med henblik på at finde fælles fodslag om nogle nye regler, der kunne komme både havørrederne og gedderne i de to fjorde til gode.
- Det oplæg, som kom ud af det, er i et vist omfang blevet fulgt i de nye bekendtgørelser. De mest afgørende regler er nok, at de garntyper, der anvendes til havørreder, forbydes for alle fiskeriformer i Karrebæk Fjord og Præstø Fjord, og antallet og længden af garn, der må sættes, er også blevet nedjusteret. Derudover er der kommet en bag-limit for havørred og aborre i Karrebæk Fjord, men her er erhvervs- og bierhvervsfiskere dog undtaget. Gedder er totalt fredede i begge fjorde, forklarer Peter Henriksen.
Udvalgte nye regler fra d. 1. juli 2020
Roskilde Fjord
- Bag limit på 3 havørreder per dag – gælder ikke erhvervs- og bierhvervsfiskere (syd for Eskilsø)
- 3 garn (i alt 135 meter) per fisker – gælder ikke erhvervs- og bierhvervsfiskere (syd for Eskilsø)
- Nye regler for garnmasker, der begrænser fangsten af havørreder – gælder alle fiskere
Karrebæk Fjord, Krageholm Strøm og Dybsø Fjord
- Bag limit på 1 havørred per dag - gælder ikke erhvervs- og bierhvervsfiskere
- Bag limit på 3 aborrer per dag - gælder ikke erhvervs- og bierhvervsfiskere
- 3 garn (i alt 135 meter) per fisker - gælder alle fiskere
- Nye regler for garnmasker, der begrænser fangsten af havørreder og aborrer – gælder alle fiskere
- Totalfredning af brakvandsgedden
Præstø Fjord
- 3 garn (i alt 135 meter) per fisker - gælder alle fiskere
- Nye regler for garnmasker, der begrænser fangsten af havørreder og aborrer – gælder alle fiskere
- Særlig fredningszone ved udløbet af Præstø Fjord (kun rusefiskeri tilladt)
- Bag limit på 1 havørred per dag i den nye fredningszone - gælder ikke erhvervs- og bierhvervsfiskere
- Bag limit på 3 aborrer per dag i den nye fredningszone - gælder ikke erhvervs- og bierhvervsfiskere
- Totalfredning af brakvandsgedden (ifølge Brakvandsbekendtgørelsen) '
Hvis du vil være helt sikker på, hvordan de nye regler er i dit område, kan du kontakte Fiskerikontrollen i Ringsted på tlf. 72 18 58 30.
I Roskilde Fjord tog Fishing Zealand sammen med Roskilde og Omegns Lystfiskerklub (ROLK) ligeledes initiativ til en arbejdsgruppe på tværs af fiskeriinteressenterne med henblik på at finde forslag til de nye bekendtgørelser, som alle kunne stå sammen om.
- Sammen med Danmarks Amatørfiskerforening Kreds 2, bierhvervsfiskerne, Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord og ROLK blev vi enige om nogle rigtigt fornuftige regler. Der kommer blandt andet et nyt stort fredningsbælte ved Langvad Ås nye udløb i bunden af Roskilde Fjord, det bliver forbudt at sætte ørredgarn i hele området syd for Eskils Ø og samtidig bliver der indført en bag limit på tre havørreder per dag, dog er erhvervsfiskere undtaget, siger Peter Henriksen.
Forslagene blev gennemført uden nævneværdige ændringer, da man netop var lykkedes med at skabe bred opbakning.
Tilfredse lokale
Lokalt på Sjælland er der også udbredt tilfredshed med de nye bekendtgørelser, selvom man ikke alle steder fik alle ønsker opfyldt. Det fortæller Søren Grothe Petersen, der er formand for Sydsjællands Ørredfond, der har arbejdet indgående med reglerne for Karrebæk Fjord og Præstø Fjord.
- Lad det være sagt med det samme: Vi fik det ikke fuldstændigt, som vi gerne ville have det, men vi er kommet rigtigt, rigtigt langt i retning af at kunne have et bæredygtigt fiskeri i vores fjorde. Det mest betydningsfulde for vores fiskebestande, mener vi, er de begrænsninger, der er indført for erhvervsfiskere og bierhvervsfiskere med hensyn til maskemål og garnlængde for nedgarn i Karrebæk Fjord og Præstø Fjord, forklarer han.
For de to fjorde gælder det fra d. 1. juli 2020, at fritidsfiskere samt erhvervs- og bierhvervsfiskere maksimalt må bruge 135 meter nedgarn med maskestørrelser, som ikke anvendes til havørred. Samtidig er der indført en bag limit på én ørred og tre aborrer per dag i hele Karrebæk Fjord og for fritidsfiskere, erhvervs- og bierhvervsfiskere (rusefiskere) i fredningszonen ved udløbet af Præstø Fjord.
- De nye regler vil være en væsentlig beskyttelse for ørred, aborre og gedde i de to fjorde, siger Søren Grothe Petersen.
Han bakkes op af Peter Rasmussen fra Sydsjællands Brakvandsklub, der har arbejdet tæt sammen med Danmarks Sportsfiskerforbund undervejs i processen med de nye bekendtgørelser.
- Indtil nu har der ikke været en forvaltning af de kystnære fiskebestande, og med udgangspunkt i, at værdien af det rekreative fiskeri med stang er langt højere end værdien af garnfangede havørreder og brakvandsgedder, er det positivt, at der endelig sker noget, som kommer det rekreative fiskeri med stang og ikke mindst fiskebestandene til gode, siger Peter Rasmussen.
- Vi er dog ærgerlige og uforstående over, at der stadig kan fiskes med ruser i den fredningszone, der er oprettet omkring udløbet ved Præstø Fjord. Rent principielt mener jeg, at der enten burde have været lukket for alt fiskeri i fredningszonen eller været åbnet op for fiskeri med stang, nu hvor ruser fortsat er tilladt. Der er dog fastsat en bag limit i fredningszonen, men det virker omsonst, da ruserne skal være udstyret med et spærrenet, 75 mm halvmaske. Derfor vil der stort set kun gå ål i ruserne, og de vil som udgangspunkt ikke fange mange ørreder og aborrer. Rusefiskeriet i fredningszonen virker dermed nærmest symbolsk, hvilket ikke gør forundringen mindre, tværtimod. Til gengæld er vi meget tilfredse med, at reglerne for garnfiskeri på resten af fjorden gælder for alle – uanset om du er fritids-, erhvervs- eller bierhvervsfisker.
Vender man blikket mod Roskilde Fjord, fortæller Uffe Clemmensen, formand i ROLK, om en rigtig god proces og et fint resultat i forhold til at beskytte de sårbare bestande af ørreder i bunden af fjorden.
- Som jeg ser det, har vi fået de ting igennem, som vi ønskede os. Det mest væsentligste er den daglige fangstbegrænsning på tre ørreder, og derudover har vi fået et nyt stort fredningsbælte ved den nye udmunding af Langvad Å, som skal sikre en fornuftig opgang af ørreder. Det var vitalt for os, for på sigt skal vi gerne undgå at skulle bruge så mange kræfter på indfangning af moderfisk, som vi tidligere har gjort ved Kattinge Vig, siger Uffe Clemmensen, der desuden roser det gode samarbejde med alle interessenter:
- Vi underskrev en samarbejdsaftale med de lokale amatørfiskere og har derfor kunne arbejde sammen om anbefalinger til bekendtgørelserne. Det udmøntede sig i et fælles forslag på vegne af os lystfiskere, amatørfiskerne og bierhvervsfiskerne, som nu er blevet implementeret i de nye regler og som dermed er kommet alle parter til gode.
Brakvandsaborren mangler beskyttelse
Til trods for, at de nye bekendtgørelser langt hen ad vejen vil yde større beskyttelse for bestandene af havørreder og brakvandsrovfisk, er der særligt et område, hvor der mangler en indsats: Brakvandsaborren.
- Brakvandsaborrerne har desværre ikke fået den beskyttelse, vi havde ønsket. Mere yderliggående fredninger og bag limits på brakvandsaborrerne var et klart ønske, men det er desværre ikke blevet sådan, siger Kaare Manniche Ebert.
- Men til efteråret kommer brakvandsbekendtgørelsen i høring, og her vil vi bruge anledningen til igen at arbejde for en bedre beskyttelse af den sårbare bestand.
Vil du nærlæse de nye regler for fiskeriet omkring Sjælland og Øerne, finder du de to bekendtgørelser her:
Bekendtgørelse om fiskeri og fredningsbælter omkring Lolland, Falster og Møn
Bekendtgørelse om fiskeri og fredningsbælter omkring Sjælland
