Kongressen 2020 bliver gennemført som planlagt
Dette års kongres, i morgen lørdag d. 19. september, bliver ikke aflyst på baggrund af de nye Covid-19-restriktioner, da kulturen, idrætten og konferencer ikke er omfattet af forsamlingsforbuddet på 50 personer, som fra kl. 12.00 i morgen er gældende over hele landet. Ved konferencer er forsamlingsloftet stadig 500 personer.
Som en konsekvens af den voksende smittespredning i Danmark har Regeringen netop præsenteret yderligere Covid-19-restriktioner for hele landet. Det betyder blandt andet, at forsamlingsforbuddet går fra 100 til 50. Der er dog visse undtagelser for arrangementer, hvor deltagere hovedsagligt sidder ned – blandt andet kulturen og konferencer.
Derfor er kongressen i morgen IKKE aflyst og forløber, som den ellers ville.
Danmarks Sportsfiskerforbund stiller mundbind til rådighed ved ankomst til kongressen, hvis man ønsker at bruge mundbind.
Ønsker du at læse Vingsted Centrets retningslinjer for forebyggelse af Covid 19 – herunder deres rengøringstiltag – kan du læse mere her.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf.: 75 82 06 99 eller 24 84 07 58.