Forbundet klager over Sorø Kommune

149 4983 Forbundet har klaget over kommunens afgørelse, da sænkning af grundvandsspejlet kan have store konsekvenser for miljøtilstanden i mindre vandløb.

Først i januar sendte Danmarks Sportsfiskerforbund en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet over Sorø Kommunes tilladelse til grundvandssænkning i forbindelse med råstofindvinding i en grusgrav. Forbundet mener, at det vil gøre det mere end svært at opfylde vandplanernes målsætninger i Tude Å og Løngbækken.

_0007_DSCF8901.jpg

Lars Brinch Thygesen

Natur- og miljøkonsulent

I et område nord for Sorø har virksomheden Ellingegårdens Grusgrav Aps. fået Sorø Kommunes tilladelse til at sænke grundvandsspejlet for at indvinde grus under grundvandsspejlet. Tilladelsen er meddelt først i december og vedrører et indvendingsområde ved Rustkammervej 80 i Sorø.

Tæt på indvindingsområdet løber Løngbækken, der løber sammen med den øvre del af Tude Å. Forbundets opfattelse er, at tilladelsen vil have stor negativ indflydelse på de to vandløb, og at det derfor vil blive vanskeligt at opfylde de målsætninger, som er fastlagt i vandområdeplanerne.

Mange indvindinger i området
Området er præget af mange råstofgrave, og i klagen anfører forbundet, at der ikke er taget højde for den samlede påvirkning af vandløbene. Desuden har kommunen i deres vurderinger ikke inddraget andre faktorer, der også kan medvirke til manglende målopfyldelse.

Har ikke inddraget tidligere afgørelse
I 2019 klagede forbundet over en anden afgørelse i en lignende sag i Sorø Kommune, og klagen fik medhold i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Sagen blev derfor sendt tilbage til kommunen til fornyet behandling.

I den nye klage anfører forbundet, at kommunen ikke har taget højde for de indvendinger, som klagenævnet kom med i den tidligere afgørelse, men tværtimod gentager de samme fejl.

Kommunen fraviger tidligere påbud
Sorø Kommune skriver i tilladelsen, at der på grund af pres fra Danmarks Sportsfiskerforbund, blev udarbejdet en rapport fra konsulentfirmaet Rambøll, der blandt andet indeholdt modelberegninger for påvirkningen af Løngbækken og Tude Å ved råstofindvindingen.

I august 2020 fik virksomheden derfor et påbud, der angav, hvor langt man måtte sænke grundvandet, men i den nye tilladelse fraviger kommunen dette påbud.

I klagen har Danmarks Sportsfiskerforbund derfor konstateret, at Sorø Kommune ikke har udarbejdet en vurdering af konsekvenserne for miljøtilstanden i Løngbækken og Tude Å, ved en sænkning i gravesøens vandstand. Løngbækken har sit forløb i en afstand på kun 400 meter fra graveområdet.

Manglende registreringer
Da Ellingegårdens Grusgrav Aps. i 2014 fik tilladelse til råstofindvinding var det under forudsætning af, at virksomheden foretog regelmæssige pejlinger af grundvandsspejlet. Af kommunens egen redegørelse fremgår det imidlertid, at dette ikke er sket i perioden frem til 2019.

– Vi må konstatere, at råstofindvinderen ikke har overholdt de stillede vilkår i perioden 2014 til og med 2018. Der er foregået en indvinding i cirka 5 år, uden Sorø Kommune har reageret på en måde, der har fået indvinderen til at rette ind og opfylde de stillede vilkår om indberetning, udtaler Lars Brinch Thygesen, der er Natur- og Miljøkonsulent i Danmarks Sportsfiskerforbund.

Tag ansvaret alvorligt
Med baggrund i den uheldige indflydelse en sænkning af grundvandsspejlet vil få for de nærliggende vandløb, opfordrer Lars Brinch Thygesen klagenævnet til at afvise Sorø Kommunes tilladelse.

– Sammenholdt med en meget mangelfuld natur- og miljøvurdering, firmaets mangelfulde overholdelse af de stillede vilkår samt argumenterne for en merindvinding og dermed yderligere sænkning af grundvandsspejlet i området, virker uden fortilfælde, skriver Lars Brinch Thygesen i klagen og han skriver afslutningsvis:

– Danmarks Sportsfiskerforbund vil derfor opfordre Klagenævnet til at ophæve afgørelse og hjemvise tilladelsen til ny behandling. Denne gang med Danmarks Sportsfiskerforbunds forventning om, at Sorø Kommune vil tage en klagenævnsafgørelse samt deres myndighedsansvar og opgave mere alvorligt.

Læs hele forbundets klage her. 

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"