Opråb til Fiskeriministeren: Uden kompensation lukker turbådsfiskeriet
Foto: Andreas Findling-Rottem.
Med en daglig fangstbegrænsning på en torsk per dag i 2022 står turbådene overfor nedlukning. Fiskeriministeren har opfordret til, at turbådene omstiller sig til andre aktiviteter. Urealistisk, mener Danmarks Sportsfiskerforbund, der ønsker en midlertidig kompensationsordning samt en tættere dialog mellem turbådserhvervet, forbundet og Fiskeriministeren om en fremtidig model, der kan holde liv i det folkelige fiskeri.
Passioneret lystfisker eller ej, så har du med al sandsynlighed prøvet kræfter med torskefiskeriet i Øresund eller et af bælterne. Turbådsfiskeriet, der særligt har været koncentreret omkring netop Lillebælt, Storebælt, Langelandsbæltet og Øresund har i årtier været Danmarks ubestridt mest folkelige fiskeri, men nu står turbådene overfor nedlukning. Og sammen med dem forsvinder muligheden for at komme på havet og fange sin egen torsk for rigtig mange danskere.
Hovedårsagen er, at torsken i den vestlige Østersø er hårdt presset, og at der derfor er indført nye fangstbegrænsninger, som fra 2022 betyder, at lystfiskere må hjemtage en torsk per dag – undtagen i perioden 15. januar t.o.m. 31. marts, hvor torsken er totalfredet.
For turbådene betyder det, at de må ligge stille i cirka 6 ud af årets 12 måneder, da der i disse måneder ikke er andre fisk i sæson end torsk. Samtidig takker lystfiskerne nej til at tage på kuttertur, når der kun må fanges én torsk per dag. Det kan turbådenes økonomi ikke holde til.
- Som mange af mine kolleger, så lukker vi til vinter. Jeg har opsagt mine medarbejdere pr. 31. december, og hvad der så skal ske fremover, ved vi ikke. Jeg må sejle de få turer, der ikke er aflyst, for at forsøge at dække nogle af vores udgifter. Det koster i omegnen af 3-400.000 kr. årligt at have et godkendt lystfiskerskib liggende, og det koster over 100.000 kr. at få det hugget op, siger Hans Hagerup, der er indehaver af M/S Viking og i over 30 år har sejlet som skipper på en række turbåde på Øresund.
- Der er allerede flere både, der har drejet nøglen om. Men mange af os håber til det sidste, at vi kan få støtte til at komme igennem det næste år, fortæller han.
Akut behov for kompensation
Danmarks Sportsfiskerforbund appellerede allerede tilbage i oktober i et høringssvar til Fiskeriministeriet til, at der blev afsat midler til at kompensere turbådserhvervet i 2022, hvilket ville give tid og mulighed for at arbejde for en forvaltning, der kan sikre turbådsfiskeriet fremover.
- Der hersker ikke tvivl om, at vi i fællesskab skal passe på den pressede torskebestand i den vestlige Østersø. Men med de nye regler for lystfiskeriet har man gjort det umuligt for turbådene at drive forretning og med utrolig kort varsel fjernet hovedparten af deres indtægtsgrundlag. Og uden en kompensationsordning lader man dybest set hele turbådserhvervet i stikken. Erhvervsfiskerne har fået en ophugningsordning, men turbådene kan hverken få kompensation eller ophugningsstøtte. Det er helt uholdbart, siger Torben Kaas, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund.
En undersøgelse af den samlede værdi af fiskeriet i Øresund fra 2017 udarbejdet af Øresundsvandssamarbejdet, viste, at erhvervsfiskeriet dengang havde en anslået årlig værdi på mellem 36-205 mio. kr. og lystfiskeriet en anslået årlig værdi på 365-410 mio. kr. Alene turbådene estimeres at bidrage med en årlig omsætning på op mod 80 mio. kr.
- Med tanke på den rekreative værdi turbådsfiskeriet har, men også den lokaløkonomiske omsætning turbådene årligt genererer, er det helt uforståeligt, at der ikke er en økonomisk håndsrækning. Vi appellerer derfor nu kraftigt Fiskeriministeren til at genoverveje muligheden for at give turbådserhvervet en kompensationsordning, som kan hjælpe dem igennem 2022, siger Torben Kaas.
Dialog om fremtiden
Fiskeriminister Rasmus Prehn har tidligere i december givet udtryk for, at turbådene burde afsøge nye indtjeningsmuligheder og omstille sin forretning. Det skulle blandt andet være ved at fiske efter andre arter eller ved at gå i dialog med de lokale erhvervshuse. Men det mener Hans Hagerup fra M/S Viking ikke er realistisk.
- Vores skibe er bygget og designet til lystfiskeri, og skippere og personale har ekspertise indenfor lystfiskeri. Det tager tid at omstille sig, og i de kolde måneder findes slet ingen alternativer. Og hvad angår at fiske efter andre arter i de klassiske torskemåneder, som er om vinteren, så er der altså ikke meget andet at gå efter. Lystfiskerne er mætte af det klassiske sildefiskeri i løbet af efteråret, fladfiskene gyder og er ikke til at fiske på før maj, og makrel er der jo ikke, siger Hans Hagerup.
- Du tager ikke på vandretur i alperne om vinteren, selvom det kunne være muligt. Nej, du tager på skitur, og hvis ikke der er sne, tager du et andet sted hen. Det er det samme med fiskeriet på Øresund. Det er fiskene, årstiderne og i sidste ende kunderne, der bestemmer – ikke os!
Både han og Danmarks Sportsfiskerforbund efterspørger derfor en tættere dialog med Fiskeriministeren og ministeriet om mulighederne for en mere smart forvaltning, der kan sikre turbådene og dermed danskernes mulighed for at komme på havet i fremtiden.
- Det kunne eksempelvis være en fast kvote per turbåd, fremfor en daglig fangstbegrænsning per lystfisker. På den måde vil vi meget nemmere kunne planlægge vores ture, tilbyde kunderne at fange lidt mere per person per dag og samtidig præcist indberette til Fiskeristyrelsen, hvor meget vi fanger og overholder den kvote, vi er blevet tildelt, foreslår Hans Hagerup.
I Danmarks Sportsfiskerforbund er Torben Kaas enig i, at der skal dialog til.
- Vi vil meget gerne sætte os sammen med Fiskeriministeren og ministeriet for at se på, hvordan vi sikrer, at den almindelige dansker stadig kan komme på havet og fiske i fremtiden. Jeg er sikker på, at vi i fællesskab kan finde gode løsninger, men det kræver noget tid og en tæt dialog, og derfor handler det i første omgang at sikre turbådene i 2022, slutter han.
Læs Danmarks Sportsfiskerforbunds brev til fiskeriminister Rasmus Prehn her.
