Masser af gydning på nyåbnede tilløb til Grindsted Å

Billund Bæk Gydebanke Hejnsvigvej Det tog ikke mange uger, før fiskene havde fundet vej til gydebankerne på de nyåbnede strækninger i Billund Bæk og Grene Å.

Sidst i oktober blev opstemningen ved Utoft Dambrug ved Grindsted Å fjernet, og ørred og laks fik dermed fri adgang til gydepladser i både Grene Å og Billund Bæk. Den mulighed har de straks udnyttet til stor glæde for de lokale lystfiskere.

Opstemningen ved Utoft Dambrug lige øst for Grindsted har gennem mange år udgjort en væsentlig forhindring for fiskenes fri passage op til gydepladserne i de øverste forgreninger, der er en del af Varde Å-systemet.

Grindsted Sportsfiskerforening
Foreningen råder over mange kilometer fiskevand i Varde Å-systemet, hvor der er fine chancer for at fange både havørred og laks.

 

Medlemmerne har adgang til at fiske i dele af Varde Å, Grindsted Å, Ansager Å, Holme Å og Grene Å. Desuden er der adgang til en strækning af Omme Å i Skjern Å-systemet. I alt ca. 110 km å-vand.

 

Du kan se kort over fiskevandet her, og her kan du se, hvordan du kan blive medlem.

 

Fiskevandet er opdelt i zoner, som det er muligt at købe dagkort til. Se her, hvordan du kan købe dagkort.

Der var ganske vist en fisketrappe ved opstemningen, men som så mange andre steder var der kun få fisk, der fandt vej gennem trappen. I forbindelse med opfiskning af moderfisk fik Grindsted Sportsfiskerforening dog flyttet fisk opstrøms trappen, men det var langt fra nok til at indfri det potentiale, der var i den øverste del af å-systemet.

Endelig fri passage
Sidst i oktober 2021 blev opstemningen imidlertid fjernet efter et længere forarbejde, der blandt andet har involveret både Grindsted Sportsfiskerforening og Danmarks Sportsfiskerforbund.

Resultatet er blevet, at der nu er fri passage forbi dambruget, som fremover får vand til sin produktion via pumper.

– Fjernelsen af opstemningen har været en lang proces. Flere løsninger har været i spil, og mange mennesker har gjort en stor indsats for, at det til sidst kunne lykkes, fortæller Lars Pedersen, der er formand for Grindsted Sportsfiskerforening.

Han fortsætter:

– Jeg vil nævne Lars Brinch Thygesen fra Danmarks Sportsfiskerforbund, der har gjort en stor indsats for, at der kunne komme en pumpeløsning ind i billedet. Administrationen i Billund Kommune har også brugt mange ressourcer på at komme med løsningsforslag, mens mange af vores medlemmer også har brugt en stor del af deres fritid på projektet.

VILDE VANDLØB NU

 

Et godt fiskeri efter havørred og laks, både i åen, langs kysterne og på havet, er helt afhængigt af vilde vandløb. Danmarks Sportsfiskerforbund og vores mange frivillige arbejder derfor målrettet for at så mange vandløb som muligt, har det så vildt som muligt!

 

Læs mere om arbejdet her - og om hvordan du kan gøre en forskel!

 

Ørreder og laks kvitterer for indsatsen
Man skulle ikke mange uger ind i november, før ørreder og laks benyttede de nye muligheder i Grene Å og Billund Bæk.

– Allerede en måned efter opstemningen var fjernet, observerer vi de første fisk på gydebanken i Grene Å. Her har der nu været megen aktivitet i en måneds tid, og vi har set både laks og havørred her. Gydebanken blev lavet for en 5-6 år siden på et tidspunkt, hvor vi troede opstemningen blev fjernet, fortæller Lars Pedersen.

Medlemmer klargjorde gydebankerne
Gennem flere år har Billund Kommune etableret en del gydebanker i Billund Bæk, og medlemmer fra Grindsted Sportsfiskerforening har senest her i efteråret 2021 været dem igennem med spuleudstyr, så de var klar, hvis der kom fisk.

– Midt i december så vi så fisk i bækken. Mest havørreder, men sandsynligvis også enkelte laks. Vi har med sikkerhed talt ni gydegravninger i Billund Bæk, hvilket jo er helt fantastisk, slutter Lars Pedersen.

Hul igennem
Denne video blev optaget af en medarbejder fra Billund Kommune, da gravemaskinen skabe passage ved Utoft Dambrug.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"