Kampen slutter ikke her: Ny skarv-plan skuffer
Miljøminister Lea Wermelin har i dag underskrevet en ny skarvforvaltningsplan. Danmarks Sportsfiskerforbund er på flere punkter skuffede over den nye plan – og undrer sig over, at Regeringen ikke i højere grad har taget hensyn til de hårdt pressede og sårbare fiskebestande. ”Kampen slutter ikke her. Vi vil presse på for, at planen snarest muligt genbesøges”, siger formanden for Danmarks Sportsfiskerforbund.
DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND MENER…
- Skarvforvaltningsplanen fra 2016-2021 har ikke kunne opfylde egne mål om at sikre truede fiskebestande mod skarvprædation. Disse bestande er i dag enten sårbare, stærkt pressede eller tæt på at forsvinde fra de danske vandløb. Den nye plan rummer ingen konkrete nye og effektive initiativer, og vil derfor heller ikke kunne leve op til sine målsætninger. Danmark får derfor svært ved at leve op til de internationale forpligtigelser til at beskytte truede fiskearter mod udryddelse.
- Skarvbestanden i Danmark og Europa ligger på et historisk højt niveau med en gunstig bevaringsstatus, og udbredelsen er kraftigt øget mod nord, mens en række fiskebestande og -arter er meget hårdt pressede med stærkt ugunstig bevaringsstatus – udelukkende på grund af skarven.
- Store rekreative værdier og økonomisk omsætning bliver mistet, fordi der i mange vandløb kun er få fisk tilbage, og statens store investeringer i bedre vandløb giver dårlige eller ingen positive resultater som følge af skarvprædationen.
- Planens svaghed er især, at der mangler ambitiøse mål og tiltag i forhold til at sikre fiskebestandene, og at det i stort omfang er op til frivillige at begrænse skarvprædationen.
- Reguleringen af skarv i Danmark lever fuldt ud op til de formelle krav fra EU- Kommissionen, der i 2013 beskrev, hvilken dokumentation der skal til for at regulere skarv. Så længe, der er dokumentation for skaderne, kan der reguleres væsentligt flere skarver, der fisker på sårbare fiskebestande, uden at Danmark kommer på kant med EU-reglerne.
Miljøstyrelsen har i dag offentliggjort, at miljøminister Lea Wermelin har underskrevet en ny forvaltningsplan for skarv. Planen skuffer ifølge Danmarks Sportsfiskerforbund, da den levner alt for få værktøjer til at løse skarvens trussel mod flere sårbare fiskearter og -bestande, og stadig lægger en stor del af ansvaret for at regulere skarverne hos frivillige kræfter.
- Vi har både afleveret høringssvar til planen, samt udarbejdet et alternativt bud på en skarv-plan, som har været sendt rundt til Miljøministeren samt medlemmer af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Vi har været i dialog med flere af de politiske partier, men alligevel er der nu vedtaget en plan, som ikke i tilstrækkeligt omfang kan være med til at løse de problemer, som skarven udgør – og som stadig tillægger lokale frivillige at tage hånd om dem, siger Torben Kaas, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund.
Hastet igennem?
Miljø- og Fødevareudvalget skulle fredag d. 25. februar have drøftet skarvforvaltningsplanen, men mødet blev aflyst af uvisse årsager. Op til mødet havde miljøordførerne haft mulighed for at indsende forslag og kommentarer til den nye plan.
- Vi er naturligvis ærgerlige over, at Miljø- og Fødevareudvalget ikke har haft mulighed for at drøfte planen. Det kan give et indtryk af, at planen er hastet igennem. Derfor vil vi naturligvis kæmpe videre for, at vores forslag senere kan blive taget i betragtning til en ny, revideret plan. Jeg vil derfor også opfordre alle til at skrive under på vores kampagne for en mere fair og balanceret forvaltningsplan. Kampen slutter ikke her, siger Torben Kaas.
DANMARKS SPORTSFISKERFORBUNDS FORSLAG TIL ALTERNATIV SKARV-PLAN
Danmarks Sportsfiskerforbund mener, at forvaltningen af skarv skal sikre, at både skarver og fiskebestande har det godt. Bestanden af skarv befinder sig på et stabilt, højt niveau, samtidig med at en række fiskebestande er pressede. Den ubalance vil vi gerne gøre op med, og det kræver en nytænkning af Danmarks forvaltning af skarv.
Danmarks Sportsfiskerforbund og Dansk Laksefond foreslår derfor en ny og bedre version af den eksisterende forvaltningsplan for skarv. Vi foreslår, at:
- Der skal være klare mål for, hvor meget skarverne må påvirke fiskebestandene. Både i ferskvand og i havet. - Hvis skarverne påvirker fiskebestandene mere end målet med planen, skal myndighederne være forpligtede til at tage affære.
- Myndighederne skal tage et større ansvar for forvaltning af skarv, modsat i dag, hvor hovedansvaret hviler på de frivillige.
- Det skal være lettere for frivillige at bidrage til forvaltning af skarv, blandt andet ved at myndighederne organiserer reguleringen og herunder sørger for tilladelser.
- Forvaltningen af skarv skal understøttes af rådgivning fra eksperter.
- Der skal være større fokus på at reducere skarvernes fødesøgning i de marine flaskehalse, hvor der er mange vandrefisk.
Udmøntning af ny plan bliver afgørende
Selvom den nye skarv-plan ifølge DSF ikke vil kunne løse de omfattende problemer med skarv-prædation på blandt andet stalling, bækørred og den rødlistede snæbel, samt problemer i søerne og langs kysterne, giver planen stadig muligheder for at begrænse problemerne i et vist omfang.
- Det handler nu om at sikre, at udmøntningen af skarv-planen bliver så god, at den i hvert fald i et vist omfang, kan løse nogle af de problemer, der er med skarv-prædation på de sårbare fiskebestande. Det vil vi naturligvis gøre alt, hvad vi kan for – og vi vil også have en tæt dialog med vores medlemsforeninger om, hvordan man med den nuværende plan bedst muligt kan begrænse udfordringerne med skarver, siger Torben Kaas.
Med den nye plan har miljøministeren desuden afsat knap to millioner kroner til ”undersøgelser af skarvens indvirkning på fiskebestande og effekten af den nuværende regulering”.
- Det er naturligvis fint, at der afsættes midler til yderligere undersøgelser af skarvens indvirkning på vores fiskebestande – især i forhold til de kystnære fiskearter, hvor der mangler viden. Men i forhold til vores ferskvandsfisk hersker der ingen tvivl: Skarven er mange steder det afgørende problem for at opnå sunde bestande med såkaldt gunstig status, siger Torben Kaas.
- Tiden er knap. Flere fiskebestande i ferskvand er på kanten af udryddelse. Vi har for eksempel lige fået rystende tal fra Råsted Lilleå, hvor der på 35 km kun blev fundet 7 stallinger. For få år siden var der omkring 10.000 stallinger i det smukke, vestjyske vandløb. Så vi naturligvis spændte på at høre, hvordan miljøministeren med den nuværende plan vil sikre, at vi i Danmark formår at beskytte disse fiskearter, hvoraf flere i henhold til EU’s Natur- og Vanddirektiver kræver beskyttelse, slutter Torben Kaas.
