Succeshistorie om ålegræs giver optimisme i projekt Kysthjælper

Kysthjælper Ålegræs Ålegræs er levested for mange forskellige fiskearter. Foto: Gearløs.

En ny undersøgelse viser, at udplantet ålegræs hurtigt skaber mere liv på havbunden. Det giver anledning til optimisme i projekt Kysthjælper, der vil forbedre havnaturen med blandt andet nye ålegræsbede.

Naturen kvitterer meget hurtigt med en forbedret havnatur efter udplantning af ålegræs i kystnære havområder. Det viser en ny og håbefuld undersøgelse fra Syddansk Universitet. Allerede 1 år efter en større udplantning af ålegræsskud i Horsens Fjord kunne forskerne observere en fordobling i det gennemsnitlige antal arter og en tydelig sammenhæng mellem mængden af ålegræs og antallet af dyr i og omkring ålegræsset.
 
– Det her er en fantastisk succeshistorie, siger biolog og projektleder i Kysthjælper, Erik Haar Nielsen.

–  Vi vidste allerede fra tidligere undersøgelser, at havnaturen meget hurtigt får det bedre efter udplantning af ålegræs, og den nye undersøgelse fra Horsens Fjord bekræfter, at vi har mulighed for at gøre en stor forskel ved at udplante ålegræs sammen med de frivillige i Kysthjælper, siger han.

Kysthjælper – vi giver havet en hånd

Danmarks Sportsfiskerforbund er projektejer.
Projektet kører fra 2021 til 2025.

Kysthjælper har landsdækkende perspektiver, men vil blive lokalt forankret med fire pilotprojekter i Limfjorden, Århus Bugten, Horsens Fjord og ved Assens.

Biolog Erik Haar Nielsen er ansat som projektleder med støtte fra biolog Kaare Manniche Ebert. Faglig rådgiver er biolog Torben Ankjærø.

Projektet bistås af to følgegrupper:

Faglig støttegruppe: 
Aarhus Universitet, DTU Aqua, Syddansk Universitet, Rambøll, COWI, Als Stenrev, Naturpark Lillebælt, Limfjordsrådet, Sund Vejle Fjord (Vejle kommune), Horsens Kommune, Aarhus Kommune, Assens Kommune og Danmarks Naturfredningsforening.

NGO-støttegruppe: 
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Amatørfiskerforening, Danmarks Sportsdykkerforbund, Limfjordsmuseet, Danmarks Jægerforbund, Friluftsrådet og Dansk Fritidsfiskerforbund.

Projektet er finansieret af VELUX FONDEN.

Mirakelplanten ålegræs
Projekt Kysthjælper vil forbedre levestederne for fisk, dyr og planter på bunden i kystnære havområder i Danmark. Det sker ved at skabe nye stenrev, muslingerev og ikke mindst ålegræsbede. Netop ålegræsset er en vigtig plante i de kystnære havområder, fordi den har en række gode egenskaber, der forbedrer havmiljøet.
 
– Ålegræs er levested for en masse forskellige dyr som snegle, krebsdyr og fisk, der søger føde og skjul for rovdyr i ålegræsset. Desuden kan ålegræsengene fungere som naturlig kystsikring og være med til at løse både miljø- og klimaproblemer. Ålegræsset binder nemlig store mængder kvælstof og CO2 i sedimentet under planterne, forklarer Erik Haar Nielsen.

– Desværre er størstedelen af Danmarks ålegræs forsvundet gennem de sidste 100 år, og ålegræs kommer ikke tilbage af sig selv. Men under de rette forhold er det heldigvis muligt at udplante skud fra eksisterende ålegræsbede, som formår at slå rødder og brede sig til nye ålegræsbede, siger han.
 
Vil du være med til at udplante ålegræs som frivillig i projekt Kysthjælper?

Læs mere, og tilmeld dig Kysthjælpers nyhedsbrev her.

Så vil du blive informeret, når vi skal ud og give havet en hånd i fællesskab.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"