Kritik mod regler for fiskeri efter torsk og laks i Østersøen
![Andreas3[9] Kopi](https://sportsfiskeren-dk.b-cdn.net/media/9554/andreas3-9-kopi.jpg?rxy=0.7416666666666667,0.4878048780487805&width=900&v=1d9659791ee7050)
I 2023 blev det forbudt at fiske videre efter laks i Østersøen, når den første fedtfinneklippede laks er fanget. Det gælder uanset, om man vælger at hjemtage den eller genudsætte den. Den regel er DSF absolut ikke tilfreds med.
Foto: Tore Svendsen.
Forbundet mener, at der burde indføres nyt mindstemål for torsk, og at der skydes gråspurve med kanoner i forvaltningen af trollingfiskeriet efter laks i Østersøen.
EU’s fiskeriministre nåede den 17. oktober til enighed om næste års kvoter for fiskeriet i Østersøen. I forhold til de to arter, der er specielt relevant for lystfiskeriet – torsk og laks – så er reguleringen næsten uændret fra 2022.
Det betyder, at lystfiskere må hjemtage en torsk per fiskedag bortset fra i perioden den 15. januar til den 31. marts, hvor torsken er totalfredet. I forhold til laks må lystfiskere stadig hjemtage en fedtfinneklippet laks – det vil sige en udsat laks – per dag. Der er dog kommet en stramning i lovgivningen, som betyder, at man i 2023 ikke må fiske videre efter laks, når man har fanget en laks uden fedtfinne. Det gælder uanset, om man vælger at hjemtage den eller genudsætte den.
Ønsker større mindstemål
Danmarks Sportsfiskerforbund mener, at torskens nuværende pressede situation gør det nødvendigt at fastholde den meget restriktive regulering. Forbundet mener dog, at der er behov for flere tiltag.
- Vi mener, at torskens mindstemål på 35 cm bør sættes op, samt at man bør indføre et vinduesmål, der kan sikre flere store hunfisk i gydeområderne, siger Kaare Manniche Ebert, biolog i Forbundet, og fortsætter:
- Det nuværende mindstemål er helt meningsløst for en lystfisker – og vel også for andre fiskeriformer. Lystfiskeriet står allerede nu for en relativt stor andel af fangsten af torsk i Østersøen, så det giver god mening at hæve mindstemålet. Det samme gælder forslaget om at bruge vinduesmål, hvor man ikke må hjemtage torsk over en vis størrelse. Det er veldokumenteret, at de store hunfisk er ekstremt vigtige for bestandene, så hvorfor så ikke begynde arbejdet med en mere målrettet forvaltning af lystfiskeriet.
Forbundets ideer til en mere bæredygtig forvaltning blev desværre ikke implementeret.
Lakseforvaltning på tyndt grundlag
I forhold til laks, så mener DSF, at forbuddet mod at hjemtage vildlaks bør ændres.
Modstanden mod forbuddet skyldes blandt andet, at ikke alle udsatte laks finneklippes. En konsekvens af det er, at der gennemsnitligt skal fanges i snit 3-5 laks, før det er muligt at fange og beholde en med klippet fedtfinne. Modstanden skyldes også, at den meget restriktive tilgang hviler på et tyndt fagligt grundlag.
– Mængden af laks, der fanges i den centrale del af Østersøen, er blevet stærkt reduceret siden år 2000 på grund af mindre kvoter til erhvervsfiskeriet. Samtidig er laksebestanden generelt gået meget frem de sidste 20 år. Når der fanges meget færre laks i Østersøen, så begrænser det også risikoen for, at de sårbare bestande påvirkes. Vi synes derfor, at man skyder gråspurve med kanoner, siger Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.
Ønsker større transparens
Det udsagn bekræftes af det tyske sportsfiskerforbund, DAFV, der har lavet et skøn over, hvor mange laks fra de skrøbelige bestande i den sydlige del af Østersøen, som fanges af de tyske trollingfiskere. DAFV har estimeret, at cirka 3 laks fra de sårbare bestande må lade livet årligt. Hvis det tal ganges op med den totale fangst i trollingfiskeriet i Østersøen, så ender det med, at cirka 40 laks fra de skrøbelige bestande fra den sydlige del af Østersøen bliver fanget i trollingfiskeriet.
Danmarks Sportsfiskerforbund mener derfor, at der er behov for at revurdere situationen:
- Der er er først og fremmest et behov for meget større transparens, og at EU fremlægger deres bud på, hvor meget trollingfiskeriet påvirker de sårbare bestande. Hvis det viser sig, at de tyske beregninger holder vand, så bør det selvfølgelig få konsekvenser for forvaltningen. Vi er i Forbundet helt enig i, at det er rimeligt med en fangstbegrænsning på 1 laks per fisker, så vi argumenterer på ingen måde for et frit og ureguleret fiskeri, men bare en om en regulering, der er proportional med fiskeriets påvirkning, siger Kaare Manniche Ebert.
Nej til symbolpolitik
Som noget nyt forbydes det at fiske videre efter laks, når den første fedtfinneklippede laks er fanget. Det gælder uanset, om man vælger at hjemtage den eller genudsætte den. Den regel er DSF absolut heller ikke tilfreds med.
– Vi synes, det er tåbeligt at indføre en regel, der ikke kan håndhæves. Det vil være helt umuligt på afstand at kontrollere, om en fisker genudsætter en fedtfinneklippet laks. Og fiskerikontrollen har ikke en chance for afgøre, om en trollingfisker med en laks i båden fisker efter laks eller havørred. Reglen er ren og skær symbolpolitik, og det burde ikke være sådan man forvalter lystfiskeriet i 2022, slutter Kaare Manniche Ebert.
Læs Danmarks Sportsfiskerforbunds høringssvar fra september 2022.
