EU foreslår fangstbegrænsning på 2 havbars pr. dag i 2023

05 Havbars Foto: Morten Valeur.

EU-Kommissionen foreslår en kommende daglig fangstbegrænsning på 2 havbars pr. lystfisker i Nordsøen syd for Hanstholm. Danmarks Sportsfiskerforbund er enig, men mener, at der også bør indføres regler for fangst og mindstemål i alle danske farvande.

Fisker du havbars, skal du være opmærksom, for reglerne for fiskeriet efter havbars er sjældent de samme fra år til år. Men denne gang foreslår EU-Kommissionen at videreføre reglerne fra 2022. Kommissionen foreslår et forbud mod at hjemtage havbars i Nordsøen syd for Hanstholm i månederne december, januar og februar og resten af året en fangstbegrænsning på 2 havbars pr. lystfisker pr. dag i 2023. Derudover fastholder Kommissionen et mindstemål på havbars på 42 cm, som ud over i Nordsøen også gælder i Kattegat og Skagerrak.

Danmarks Sportsfiskerforbund er grundlæggende tilfreds med forslaget, men i vores høringssvar til forslaget opfordrer vi til, at både fangstbegrænsning og mindstemål bliver gældende for alle danske farvande.

 – Uanset hvor man fisker havbars i Danmark, er det den samme bestand, man fisker på. Derfor er det meningsløst og ikke særlig bæredygtigt, at der hverken bliver foreslået mindstemål eller fangstbegrænsning i f.eks. den nordlige Østersø, hvor der i nogle områder bliver fanget mange havbars. Det gælder blandt andet i Lillebælt, siger fiskebiolog i Danmarks Sportsfiskerforbund, Kaare Manniche Ebert.

Havbars Irena Mathiasen
Irena Mathiasen er en af de mange lystfiskere, der går efter den stærke havbars.

Genudsætning som værktøj
I høringssvaret roser Forbundet desuden, at Kommissionen på ny anerkender, at genudsætning af fisk er et vigtigt værktøj i en bæredygtig forvaltning af en presset fiskebestand.

– Der står i forslaget intet om, at man skal stoppe fiskeriet, hvis man har hjemtaget de to havbars. Vi mener, at denne fornuftige tilgang bør overføres til forvaltningen af laks i Østersøen, hvor man fra 2023 ikke har lov til at fortsætte med at fiske, når man først har fanget én fedtfinneklippet laks, altså en udsat laks der har fået fedtfinnen klippet af ved udsætning. Den regel er både meningsløs og helt umulig at håndhæve. Myndighederne vil nemlig aldrig på afstand kunne kontrollere, om en lystfisker genudsætter en fedtfinneklippet laks, ligesom kontrollen ikke vil kunne afgøre, om der fiskes efter havørred eller laks, siger Kaare Manniche Ebert.

Du kan altid finde de aktuelle regler for lystfiskeriet på Fiskeristyrelsens hjemmeside.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"