Nu er det slut med spærringer i Kongeå-systemet

IMG 2191 Åen er nu ført uden om dambruget ved Vejen Store Vandmølle. På en strækning er den anlagt bred og lavvandet, så den opfanger noget af det sand, der er frigjort ved gravearbejdet.

Efter der nu er skabt fri passage ved Vejen Store Vandmølle, er målet om et Kongeå-system uden spærringer endelig opnået takket være en mangeårig indsats fra både de lokale sportsfiskerforeninger, Danmarks Sportsfiskerforbund og myndighederne.

For tyve år siden blev vandrefiskenes muligheder for at søge op i Kongeåen stærkt begrænset af fem store spærringer, hvor vandet blev ledt ind til dambrug. De to første spærringer blev fjernet omkring 2005, da åen blev ført rundt om Kongeåens Dambrug og Nielsby Dambrug, der begge ligger tæt på Foldingbro. Dambrugene fungerer stadig, men benytter i dag en grundvandsløsning.

For at fiskene kunne profitere af disse løsninger, var det dog afgørende, at der blev skabt passage ved Jedsted Dambrug, der ligger få kilometer inden Kongeåens udløb i Vadehavet. Efter blandt andet stort pres fra Sydvestjydsk Sportsfiskerforening og Vejen og Omegns Sportsfiskerforening lykkedes det i tæt samarbejde med biolog Ole Juul Pedersen fra Esbjerg Kommune at nå en løsning, og i 2017 blev der skabt fri passage ved dambruget.

2021 06 21 09.16.08 Sådan så der ud ved Vejen Store Vandmølle, inden projektet gik i gang.

Vandmøllerne ved Vejen
Efter løsningen ved Jedsted manglede der fortsat at blive skabt passage ved Vejen Lille Vandmølle og Vejen Store Vandmølle, der begge ligger lige ved Vejen by.

Begge steder har der oprindeligt været mølledrift, men efterfølgende blev opstemningerne brugt i forbindelse med dambrugsdrift.

Ved Vejen Lille Vandmølle blev der skabt fri passage i 2020, hvor Vejen Kommune afsluttede et vandplanprojekt på det allerede nedlagte dambrug.

Den sidste større forhindring i Kongeå-systemet var dermed spærringen ved Vejen Store Vandmølle, og her er Vejen Kommune netop nu ved at lægge sidste hånd på et nyt vandplanprojekt, der skaber fri passage.

Fri adgang til 50 km vandløb
Ved Vejen Store Vandmølle var åen opstemt med en opstemningshøjde på knap to meter, og vandet blev ledt ind til dambruget på stedet, men som et led i vandplanerne er åen nu ledt rundt om dambruget, der i stedet får pumpet vand ind. Derved er der åbnet for vandrefiskenes adgang til 50 kilometer vandløb opstrøms i den øvre del af Vejen Å.

– Gravearbejdet har frigjort meget sand. Vi har derfor givet åen et meget bredt forløb rundt om dambruget, så meget af sandet aflejrer sig der, fortæller Nikolaj Ludvigsen og Ebbe Evendorf Høy, der som vandløbsmedarbejdere ved Vejen Kommune har ledet arbejdet.

De fortæller også, at der opstrøms dambruget var en udfordring med at bevare et område med hængesæk og de sjældne orkidéer Purpur-Gøgeurt og Maj-Gøgeurt. Her er der nedgravet en membran, der skal tilbageholde vandet i hængesækken, da vandstandssænkningen i åen ellers muligvis ville betyde, at området ville blive knap så vandmættet.

IMG 2198
Vandet løber nu frit og hurtigt opstrøms dambruget, hvor der tidligere var en opstuvningszone med dybt vand og svag strøm.

Sandet terræn
Den øvre del af Vejen Å gennemløber et sandet terræn, hvor der ikke er store forekomster af naturlige sten. Vejen Kommune har derfor planer om at etablere stryg, der både giver mulighed for gydning, men også giver mulighed for aflejring af sand i det omliggende terræn ved høj vandføring.

Det gamle stemmeværk er i øvrigt bevaret med en smule rislende vand, hvilket var et krav fra det lokale museum.

Dambruget er sideløbende med vandløbsprojektet blevet ombygget som led i miljøgodkendelsen af produktionen. I det nye dambrug sker der en mekanisk rensning af vandet, hvorefter det ledes gennem en plantelagune, inden det løber ud i åen igen.

IMG 2197
Af hensyn til de kulturhistoriske interesser er den gamle opstemning bevaret, men med en meget lille vandgennemstrømning.

BEFRI ÅERNE

Spærringer udgør i dag et af de væsentligste problemer for udbredelsen af flere af vores fiskearter. Derfor kæmper Danmarks Sportsfiskerforbund for at befri åerne af deres lænker.

Vær med os i arbejdet for en rigere natur og flere vilde fisk – bliv medlem her.

Mangeårig indsats
Det er primært Sydvestjydsk Sportsfiskerforening og Vejen og Omegns Sportsfiskerforening, der har fiskevand ved Kongeåen, og begge foreninger har i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund i mange år presset på for at få fjernet spærringerne i åen.

Lars Hammer-Bek har gennem otte år været vandplejeansvarlig i Sydvestjydsk Sportsfiskerforening, og han er naturligvis glad for, at der nu endelig er skabt fri passage i hele å-systemet.

– Det har været et langt sej træk, hvor foreningens tre sidste formænd – Anders Frederiksen, Tony Siedentorp og Jens Lygum – sammen med Michael Deacon og Simon Simonsen fra Vejen og Omegns Sportsfiskerforening har lavet et kæmpe arbejde for at nå derhen, hvor vi er i dag, siger Lars Hammer-Bek og fortsætter:

– Vi var heller ikke kommet i mål, hvis ikke de to miljøkonsulenter Jens Thygesen (tidligere miljøkonsulent, red.) og Lars Brinch Thygesen i Danmarks Sportsfiskerforbund havde arbejdet hårdt for sagen hen over de sidste mange år.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"