Havet lider: Hjælp os med at dokumentere kraftig algevækst og iltsvind

Theis Fischer Brandt Bøgeskov Havn 1 Tangbuske omgivet af algevækst ved Bøgeskov Havn, Stevns, maj 2023. Foto: Theis Fischer Brandt.

Danmarks kyster er igen ramt af voldsom algevækst, som varsler alvorligt iltsvind i 2023. Hjælp os med at dokumentere problemerne.

– Den er gal igen. Vores kyster er smurt ind i fedtemøg. Det kommer tidligere på året, og der kommer mere af det, siger Morten Jacobsen, næstformand i Danmarks Sportsfiskerforbund.

Hans fisketure på de sjællandske favoritpladser har gennem de seneste to-tre måneder været en slimet oplevelse, der vækker bekymring for det kystnære havmiljø.

– Vi bliver nødt til at få sat en stopper for forureningen til havet, hvis vi vil undgå den massive algeopblomstring, store områder med iltsvind og en stigende risiko for, at vores havmiljø kollapser totalt og ikke kan rejse sig igen, siger Morten Jacobsen.

Hjælp! Havet lider

Send os dine billeder eller videooptagelser af kraftig algevækst eller iltsvind sammen med 3-5 linjer om dine oplevelser til havetlider@sportsfiskeren.dk. Angiv sted for optagelser og dit navn.

Husk, at du hermed giver tilladelse til, at vi må bruge materialet på Danmarks Sportsfiskerforbunds kanaler og må dele det med pressen, så vi kan udbrede kendskabet til havmiljøets lidelser.

Brug #havetlider, når du deler dine optagelser på sociale medier, og tag meget gerne @sportsfiskerforbundet.

Tak for din hjælp!

Hjælp os med at dokumentere problemet
Sidste sommer modtog Danmarks Sportsfiskerforbund en stribe af optagelser, der dokumenterede kraftig algevækst og begyndende iltsvind på lokaliteter fra hele landet. De mange optagelser gjorde det tydeligt, at vores kystnære havmiljø er i meget dårlig tilstand.

– Vi frygter desværre, at situationen bliver endnu værre i år, og derfor beder vi endnu engang om hjælp fra jer lystfiskere, dykkere og andre, der færdes på kysterne, siger Morten Jacobsen og fortsætter:

– Hjælp os med at tydeliggøre problemet ved at indsende video eller billeder af kraftig algevækst og tegn på iltsvind i løbet af sommeren.

Sådan opstår iltsvind

Iltsvind opstår, når næringsstofferne fosfor og kvælstof bliver skyllet ud i havet fra landjorden under regnvejr. I havet giver stofferne næring til alger, der vokser i løbet af forår og sommer. Når algerne dør, falder de til bunds og nedbrydes under forbrug af ilt. Det betyder, at vandet ved bunden gradvist kan tømmes for ilt.

Iltsvind forstærkes ved stigende vandtemperatur, fordi ilten bliver brugt hurtigere i varmere vand, og fordi det varmere vand ikke kan indeholde så meget ilt som det kolde vand.

Kilde: Miljøstyrelsen.

Udledning af næringsstoffer skal begrænses
Det har givet et ekstra boost til algevæksten, at Danmark i år har haft en rekordvåd januar måned efterfulgt af en solrig forsommer. Det forklarer biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund, Kaare Manniche Ebert.

– Det er en rigtig giftig cocktail. Først sætter regnen fart på udvaskningen af næringsstoffer fra landjorden til havet, og bagefter får solskinsvejret algerne til at buldre frem på kysterne. Men uanset vejrforhold er hovedårsagen til den voldsomme algevækst, at der bliver udledt flere næringsstoffer, end havmiljøet kan bære, siger Kaare Manniche Ebert.

Danmarks Sportsfiskerforbunds mål er derfor at overbevise politikerne om at skrue mere og hurtigere ned for udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet.

– Vi bliver ved med at presse på, indtil politikerne forstår, at der skal mod og bedre løsninger til for at redde det danske havmiljø, siger Morten Jacobsen.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"