Nyt stenrev i Limfjorden: Vær med, når de første sten lander på bunden af fjorden

MRA15017 Web Arkivfoto. Foto: Morten Rasmussen.

Kom til temadag med Kysthjælper i Aalborg, og oplev, hvordan de første sten bliver lagt til et nyt stenrev i Limfjorden. Temadagen foregår den 10. september i anledning af Naturens Uge.

Søndag den 10. september 2023 kan du deltage i en spændende temadag om anlæg af nye stenrev i Limfjorden i anledning af Naturens Uge 2023. Dagen er arrangeret af kysthjælpere i Aalborg, Aalborg Fjordhaver, Dansk Amatørfiskerforening og Danmarks Naturfredningsforening, der alle arbejder for et bedre havmiljø.

Stenrev – en vigtig naturtype i havet

Stenrev er en naturlig del af landskabet under havoverfladen og udgør vigtige levesteder for smådyr og fisk, som finder skjul og føde på de artsrige rev. Mange rev er forsvundet, fordi mennesker har fisket de store sten op for at bruge dem på landjorden til havnebyggerier og kystsikringer.

Man skønner, at størstedelen af de større stenrev i de kystnære havområder er blevet fjernet ved stenfiskeri, indtil fiskeriet blev forbudt i 2010. Derfor er der brug for, at vi genskaber stenrev ved at udlægge grupper af større sten i de kystnære havområder.

Tidligere projekter med udlægning af sten har vist, at nye stenrev hurtigt bliver indtaget af planter, smådyr og fisk.

Arrangementet foregår kl. 11-15 ved Lindholm Strandpark i nærheden af Kulturbroen i Aalborg.

Dagens store begivenhed sker kl. 12, hvor Aalborg Kommunes borgmester, Lasse Frimand Jensen, byder velkommen og deltager i udlægning af de første sten til et helt nyt stenrev i Limfjorden ud for strandparken. Stenene er indsamlet af Aalborg Kommunes borgere på udvalgte genbrugspladser, og nu skal de finde deres nye hjem i Limfjorden.

Stenrevet ved Lindholm Strandpark er ét af fire nye stenrev, der bliver anlagt i Limfjorden i samarbejde mellem Kysthjælper Aalborg og Aalborg Kommune.

Bliv klogere på stenrev og livet i Limfjorden
Temadagen byder på flere aktiviteter om stenrev og havmiljø, der henvender sig til både børn og voksne i alle aldre. Tilmelding er ikke nødvendig.

Se hele programmet for temadagen her:

• Kl. 12:00 byder Aalborgs borgmester Lasse Frimand Jensen velkommen, og de
første sten – indsamlet af borgere i Aalborg Kommune – lægges ud på fjordbunden

• Mød Limfjordsrådet, og hør om indsamlingen af sten til nye stenrev i Limfjorden

• Mød Aalborg Fjordhaver, som tilbyder smagsprøver på muslinger

• Mød frivillige kysthjælpere, og hør om kystnær naturforbedring med Kysthjælper og Danmarks Sportsfiskerforbund

• Oplev fjordens liv i rørebassiner sammen med Dansk Amatørfiskerforening

• Mød Danmarks Naturfredningsforening

Kysthjælper – vi giver havet en hånd

Projekt Kysthjælper arbejder for at forbedre havnaturen og genskabe levestederne for fisk og bunddyr i de kystnære havområder.

Arbejdet bliver udført i samarbejde med frivillige og består i udplantning af ålegræs og etablering af mindre stenrev og muslingerev i fire kystnære havområder.

Kysthjælper ledes af Danmarks Sportsfiskerforbund og er finansieret af VELUX FONDEN. En række forskningsinstitutioner, kommuner og NGO’er er partnere i projektet og bidrager med både viden og stærke hænder for at hjælpe havmiljøet.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"