Trollingfiskere skal kunne hjemtage laks med fedtfinne i Østersøen
Lyst- og trollingfiskere må for øjeblikket kun hjemtage en fedtfinneklippet laks per dag i Østersøen, mens alle vildlaks skal genudsættes. ”Urimeligt og uhensigtsmæssigt”, mener Danmarks Sportsfiskerforbund, der nu har anmodet fiskeriminister Jacob Jensen om at se på en lempelse af reglerne, så det i fremtiden også er muligt at hjemtage laks med fedtfinne.
Siden 2022 har trollingfiskere i Østersøen kun måtte hjemtage én laks per fisker per dag. Og det vel at mærke én laks uden fedtfinne – det vil sige en laks, der er udsat i modsætning til de vilde laks, der alle har fedtfinnen i behold. Men reglerne er uhensigtsmæssige, da de i realiteten ikke beskytter Østersøens vilde laksestammer.
- Reglen om at lystfiskere kun må hjemtage én fedtfinneklippet laks per dag er blevet til for at beskytte enkelte, særligt sårbare laksestammer fra en håndfuld Østersø-elve. Det formål bakker vi naturligvis op om. Problemet er bare, at reglen i praksis ikke virker og derfor er meningsløs, siger Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.
Det er det tyske sportsfiskerforbund, der har bedt et hold uafhængige biologer om at estimere trollingfiskernes påvirkning af de sårbare laksebestande i Østersøen – både ud fra de nuværende regler samt ud fra en regel om, at man gerne må hjemtage én laks per dag med eller uden fedtfinne.
- Beregningerne viser, at med de gældende regler er trollingfiskerne fra en lang række lande årsag til, at så få som 40 laks fra de sårbare bestande dør. Hvis man ændrer reglerne til, at man må hjemtage 1 laks – med eller uden fedtfinne – som er vores forslag til en fair regulering, vil det medføre, at i alt 161 laks fra de sårbare bestande må lade livet. Altså en forskel på 120 laks per år. Set herfra er reguleringen derfor helt ude af proportioner, når de negative konsekvenser tages med i ligningen, siger Kaare Manniche Ebert.
Estimaterne bygger på det internationale havforskningsråd ICES’ egne tal for blandt andet dødelighed ved genudsætning af laks.
- Vi har derfor opfordret fiskeriminister Jacob Jensen til at gå ind i sagen og i de kommende europæiske forhandlinger om fiskekvoter presse på for det vi ser som mere fair og fornuftige regler med én laks per dag per lystfisker – med eller uden fedtfinne, siger Kaare Manniche Ebert.
Sårbare laks i Østersøen
Mere end 1 million laks fra elve i Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen og Tyskland svømmer rundt i Østersøen.
Laksene i Østersøen er enten vilde og med fedtfinne eller udsatte uden fedtfinne.
I enkelte elve er de genetisk unikke laksebestande hårdt pressede.
For at beskytte disse stammer er der indført en regel om, at trollingfiskere ikke må hjemtage vilde laks, men kun udsatte, fedtfinneklippede laks.
Ud fra tal om trollingfiskernes fangster, laksebestandene i Østersøen samt dødelighed ved genudsætning, har det tyske forbund estimeret, at trollingfiskere med de nuværende regler er skyld i at 40 laks fra de sårbare bestande dør. Det tal kan stige til 161 laks, hvis lystfiskere fremover gerne må hjemtage én laks per dag – med eller uden fedtfinne.
Samtidigt er der en erhvervsmæssig bifangstkvote på laks – både vilde og udsatte – på 63.811 laks.
Danmarks Sportsfiskerforbund mener, at reglen om ikke at måtte hjemtage en vild laks med al sandsynlighed ikke har en reel effekt på beskyttelsen af de sårbare bestande.
Trollingfiskeri har stor samfundsøkonomisk værdi
I modsætnings til reglernes manglende effekt på tilstanden for vilde laks i Østersøen, har de haft store konsekvenser for trollingfiskeriet i Østersøen, hvor flere og flere lystfiskere og trollingbåde enten har skruet ned for fiskeriet eller helt indstillet det.
- Vi oplever, at mange trollingfiskere ikke længere finder det meningsfuldt at drage på fisketur. Og det samme hører vi fra Sammenslutningen af Danske Småbådsklubber. Det er naturligvis først og fremmest trist, at en lang række mennesker får frataget en meningsfuld fritidsmulighed, men oveni i det, kan den dalende aktivitet blandt trollingfiskere have stor betydning for lokale kystsamfund i Østersøen, da trollingfiskerne lægger mange penge, når de rejser rundt til for eksempel Bornholm eller andre ellers attraktive trollingdestinationer i Østersølandene, siger Kaare Manniche Ebert og fortsætter:
- Der er lavet flere beregninger for trollingfiskernes samfundsøkonomiske aftryk, og blandt andet Thünen-instituttet i Tyskland har vist, at en laks, der er fanget og hjemtaget ved trollingfiskeri, medfører et øget forbrug på 1000 €. I Finland har det finske sportsfiskerforbund med udgangspunkt i en rundspørge tilsvarende estimeret, at værdien for en trolling-laks ligger på 1150 €.
- I 2019 blev det estimeret, at de cirka 1000 deltagere i Trollingmaster Bornholm samlet lagde 6,2 millioner kr. på Bornholm. Det år var fiskeriet exceptionelt godt, for der blev i alt hjemtaget 1095 laks i konkurrencen. Det giver en værdi per laks på 6.118 kr. Og bemærk, at det beløb kun omfatter den lokaløkonomiske værdi på Bornholm. Der tilføres også store værdier til resten af landet i forbindelse med for eksempel vedligehold eller køb af både og fiskegrej. Et så stort beløb har en mærkbar værdi for et øsamfund som Bornholm. Ikke mindst fordi fiskeriet finder sted på et tidspunkt af året, hvor turismeindtægterne ellers er stort set ikke-eksisterende, siger Kaare Manniche Ebert.
Store bifangstkvoter til erhvervsfiskerne
Ifølge Kaare Manniche Ebert kan man undre sig over de meget strenge reguleringer af det rekreative fiskeri, når der i Østersøen samtidig er afsat en bifangstkvote på 63.811 laks, hvoraf Danmark har en andel på 13.223 laks.
- Hvilket fiskeri dyrkes der mon, som kan berettige til en bifangst på godt 60.000 laks – lige så meget som de samlede fangster i lystfiskeriet i både hav og ferskvand i samtlige lande omkring Østersøen? Det fiskeri findes faktisk ikke – i det mindste ikke i Danmark. For der blev der kun landet 7 laks som bifangst ud af en kvote på godt 13.000. Dette er ikke en kritik af erhvervsfiskeriet, men det viser meget tydeligt, hvor prioriteringen hos EU-Kommissionen og Ministerrådet ligger. Og det er ikke hos lystfiskeriet, de små kystsamfund, fiskeguiderne, overnatningsstederne eller købmændene i Vandkantsdanmark. Og det er uforståeligt, siger Kaare Manniche Ebert.
- Vi ønsker naturligvis som lystfiskere at medvirke til beskyttelsen af de vilde laks og af særligt sårbare laksestammer, men vores ydmyge ønske er en mere fair regulering, der anerkender værdien af trollingfiskeriet, og som gør det muligt at hjemtage en laks ind imellem, siger Kaare Manniche Ebert.
- Som sagt er vores bud, at det skal være muligt at hjemtage én laks – med eller uden fedtfinne – per dag per fisker. Det vil med meget stor sandsynlighed ikke belaste de sårbare bestande af vildlaks, men det vil helt sikkert betyde, at det meget attraktive og værdifulde trollingfiskeri efter laks vil kunne fastholdes, slutter han. Danmarks Sportsfiskerforbund afventer nu svar fra fiskeriministeren, inden han til efteråret drager til EU Kommissionen for at forhandler kvoter og regler for fiskeriet i blandt andet Østersøen.
Positivt ministersvar
I en udtalelse til TV2 Bornholm udtrykker Jacob Jensen forståelse for problematikken, og understreger, at han vil gøre, hvad der står i hans magt for at ændre reglerne.
- Jeg vil gerne starte med at slå fast, at jeg anerkender værdien af lakse- og trollingfiskeriet for lokalområderne i Østersøen og særligt for Bornholm. I ministeriet er vi meget opmærksomme på problematikken vedrørende laks med eller uden fedtfinne i det rekreative fiskeri i Østersøen. Da vi tidligere forhandlede om dette års kvote, arbejdede regeringen for, at der ikke skulle skelnes mellem fedtfinneklippet laks og vildlaks, men det lykkedes desværre ikke. Vi kommer derfor til at fortsætte med at presse på og arbejde for at komme i mål i de kommende forhandlinger til efteråret, og jeg sætter stor pris på sportsfiskernes input, siger Jacob Jensen til TV2 Bornholm.
Læs mere om status for laksen i Østersøen og regulering af fiskeriet i Sportsfiskeren Indblik #1.2023 nedenfor:
