Naturgenopretning: Planer om omfattende indsats på den øvre del af Kongeåen
Ved Knag Mølle lige syd for Vejen er der også planer om en indsats, som en del af det store projekt. Der er ikke længere en opstemning, men retten til at opstemme eksisterer fortsat. Planen er at få aflyst opstemmeretten, men samtidig afgive en mindre mængde vand fra åen, så møllehjulet kan dreje rundt.
Et stort tværkommunalt vandløbsprojekt er på tegnebrættet ved den øvre del af Kongeå-systemet. Her er Vejen og Kolding Kommuner gået sammen og har fået bevilget midler til at udtage kulstofrige lavbundsjorde, men projektet omfatter også naturgenopretning på lange strækninger af åen.
Som led i Vandområdeplan 2 havde Vejen Kommune planer om at gennemføre vandløbsrestaurering af delstrækninger på de øvre forgreninger i Kongeå-systemet. Det viste sig imidlertid, at flere af de berørte lodsejere ønskede større restaureringer i form af genslyngninger, og i de nye vandområdeplaner er både Kongeåen og Andst Å udpeget til netop disse indsatser.
Mulighed for et større projekt
Ikke mindst på baggrund af de positive meldinger fra lodsejerne tog Vejen Kommune initiativ til et større og mere omfattende projekt.
– Vi begyndte at undersøge mulighederne for at lave et såkaldt Klima-lavbundsprojekt, og vi kunne se på statens tørvekort, at der var områder med tørv i ådalen. Det er nemlig afgørende for, at der kan tilbageholdes CO2 og dermed også for, om vi kunne få støtte fra den pulje, som staten har afsat til formålet, fortæller Jacob Rysberg Nielsen, der er projektmedarbejder ved Vejen Kommune.
På kortet er der markeret med grønt, hvor der er planer om at lave en indsats.
Tværkommunalt projekt
De øverste forgreninger af Kongeåen strækker sig ind i Kolding Kommune, og her var der også forekomster af tørv, så det var derfor oplagt at se på en løsning, der gik på tværs af de to kommuner.
– Vi tog derfor kontakt til Kolding Kommune, og sammen fik vi lavet et forslag til undersøgelsesområde, som vi forelagde for lodsejerne på et fællesmøde. Her fik vi positive tilbagemeldinger, og derfor valgte vi at søge om midler til et Klima-lavbundsprojekt. Her i december har vi så fået godkendt projektet, så nu skal vi i gang med det videre forløb med prøvetagning og opmåling, fortæller Jacob Rysberg Nielsen.
Frivillig deltagelse
Klima-lavbundsprojekterne kræver, at de berørte lodsejere deltager frivilligt, og nu går de to kommuner i gang med at indsamle data.
– Projektet er på nuværende tidspunkt kun en forundersøgelse, hvor vi gennemgår området, tager prøver og laver opmålinger af vandløb, grøfter, brønde og dræn. Derudover foretager vi en række boringer til grundvandspejling. På baggrund af de indsamlede data udarbejder vi et projektforslag, som vi præsenterer for hver enkelt lodsejer, som efterfølgende kan komme med kommentarer til projektet. På baggrund af kommentarerne tilretter vi projektet og slutter af med et fælles møde for alle lodsejerne, hvor vi i fællesskab beslutter, om projektet skal realiseres, slutter Jacob Rysberg Nielsen.
Klima-lavbundsordningen
Klima-lavbundsordningens primære formål er udtag af kulstofrige lavbundsjorder med henblik på at reducere landbrugets drivhusgasudledning mest muligt.
Tilskudsordningen kan søges af kommuner, lodsejere og fonde og skal ud over CO2-reduktion understøtte natur-, vandmiljø- og øvrige klimaformål. Tilskudsordningen har et bredt perspektiv og fokuserer på synergi i udtagningen af lavbundsjorder. Synergi er rettet mod vandrammedirektivet, fuglebeskyttelses- og habitatdirektivet, biodiversitet, beskyttede naturtyper, rent drikkevand, friluftsliv, økologisk landbrug og klimatilpasning.
Tilskudspuljen var på 607,8 mio. kroner. Der er på nuværende tidspunkt lukket for nye ansøgninger.
Læs mere her.
Store synergieffekter
Selvom hovedformålet med Klima-lavbundsprojekterne er tilbageholdelse af CO2, så kan der opnås en række afledte synergieffekter, der forbedrer naturforholdene og biodiversiteten.
Ved projektet skal de naturlige hydrologiske forhold genoprettes. Det betyder, at vandstanden skal hæves, hvilket skal ske ved blandt andet genslyngning og ved at sløjfe dræn. Det får dermed karakter af naturgenopretning og vil have stor betydning ikke bare for selve naturen, men også for blandt andet friluftslivet i et område, der krydses af både Hærvejsstien og Kongeåstien.
Den hævede vandstand, genslyngningen og andre tiltag i selve vandløbet vil betyde, at lange strækninger i løbet af nogle år vil kunne opfylde vandrammedirektivets målsætninger.
Udvalgsformand glæder sig over projektet
Jørn Chemnitz, der er formand for Natur, Miljø og Klimaudvalget i Kolding Kommune, ser frem til de forbedringer, der vil blive resultat af projektet.
– Kolding Kommune er meget glade for initiativet og de kommende projekter, da de vil bidrage til forbedringer af biodiversitet, miljø og klima langs hele Kongeåen. Vores del af vandløbene har gode faldforhold, men er stærkt regulerede. Med restaureringsprojekterne gensnoes flere kilometer vandløb, så de får naturligt forløb med flere stryg og levesteder for især ørred, laks, stalling, men også de øvrige fiskearter samt smådyr. Samtidig vil engene langs vandløbene udvikle både rigere dyre- og planteliv, så jeg glæder mig til at se resultaterne. I 2024 bliver Fiskeplejeplanen for Kongeåen revideret, så der kommer data på fiskebestandene, der kan vise, hvilken forskel projekterne vil medføre, fortæller Jørn Chemnitz og afslutter:
– Der er virkelig god grund til at rose landmændene i projektområdet, der fra starten er gået positivt ind i processen.
