Havet gisper – efter ålegræs
Tre nye målestationer skal gøre forskerne klogere på, om ålegræs kan puste liv i vandet langs kysterne. Teorien er, at når ålegræs slår rod og breder sig i et område, vil de grønne vækster gennem fotosyntesen øge mængden af ilt i vandet.
Erik Haar Nielsen
Biolog og projektleder på Kysthjælper
Her er de nye måleinstrumenter opstillet
Aarhus Bugten: I et område, hvor der blev udplantet ålegræs i 2022 og udsat muslinger i 2024.
Torø Vig syd for Assens: I et område med ålegræs udplantet i 2023 og 2024.
Gamborg Fjord: I bunden af fjorden et sted, hvor der ikke vokser ålegræs, og hvor der forudses at opstå iltsvind i løbet af sommeren.
I denne tid udplantes der ålegræs som aldrig før langs kyster og i fjorde til gavn for bunddyr og fisk, som trives, når de kan søge føde, gemme sig i og gyde over områder med ålegræs.
- Samtidig forventer vi, at vandets indhold af ilt udvikler sig gunstigt, når ålegræsset trives og breder sig i et område, siger Erik Haar Nielsen, havbiolog og leder af Danmarks Sportsfiskerforbunds projekt Kysthjælper.
Indtil nu har det dog været et åbent spørgsmål, om planternes fotosyntese rent faktisk vil betyde mere ilt i vandet. Årsagen er, at man hidtil især har målt iltindholdet på dybere vand.
Derfor ved forskerne i dag reelt heller ikke, om iltsvind tæt på land opstår her, eller om det opstår på dybere vand og herfra breder sig ind mod land.
Ny viden fra faste målestationer
For at blive klogere på, hvad ålegræsset betyder for mængden af ilt i vandet, er der i juni måned opstillet tre nye målestationer på udvalgte kystlokaliteter. Det er forskere fra Syddansk Universitet, som i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbunds projekt Kysthjælper står bag dette tiltag.
- Med data for vandets indhold af ilt, saltholdighed og temperatur håber vi at få et tydeligere billede af, hvad der sker i takt med, at der flere og flere steder i landet plantes ålegræs i fjorde og langs kyster, siger Erik Haar Nielsen.
- Og i tilfælde, hvor vores udplantninger af ålegræs måske går knapt så godt, vil den nye viden også gøre os bedre i stand til at pege på, hvad der er gået galt, slutter Erik Haar Nielsen.