Ny Plan for fiskepleje: Markant yngelfremgang i vandløbene ved Roskilde Fjord
Den sjællandske Grusbandes projekter ved blandt andet Græse Å giver nu resultater i form af meget mere yngel.
En ny Plan for fiskepleje for vandløbene ved Roskilde Fjord bygger på undersøgelser foretaget i 2023, der viste, at der generelt er en stor fremgang i antallet af ørredyngel. Der er dog stadig langt til målopfyldelse, og de årlige udsætninger af ørreder fortsætter på stort set samme niveau.
I sensommeren og efteråret 2023 foretog DTU Aqua bestandsundersøgelser i vandløbene, der løber til Roskilde Fjord, og på baggrund heraf er der nu udarbejdet en ny Plan for fiskepleje, som afløser den hidtidige fra 2014. Ved undersøgelserne blev 124 stationer besøgt, og på 81 af stationerne blev der foretaget elfiskeundersøgelser.
I den nye Plan for fiskepleje gennemgås de enkelte vandløb, og der fremsættes forslag til indsatser, der kan forbedre forholdene i vandløbene. Desuden fastsættes mængden af ørreder, der må udsættes enten oppe i vandløbene eller i form af mundingsudsætninger.
Markant fremgang for yngel
Set for alle vandløb under et var der en markant fremgang for yngel. Ved undersøgelserne i 2013 blev der fundet 11 pr. 100 m2, og dette var steget til 41 pr. 100 m2 i 2023.
Resultatet dækker over store forskelle vandløbene i mellem. I Havelse Å blev der fundet 11 pr. 100 m2, hvilket var et mindre fald, men der i Græse Å var en stor fremgang fra 8 til 47 pr. 100 m2. Tilsvarende var der en stor fremgang fra 13 til 41 i Kornerup Å. I Hove Å blev der fundet meget få, mens der på den nedre del af den nærliggende Maglemose Å var to stationer med henholdsvis 90 og 199 pr. 100 m2.
Antallet af ældre ørreder var stort set uændret i forhold til undersøgelserne i 2013.
Da undersøgelserne blev foretaget, var der meget vand i vandløbene, og det betød, at det var umuligt at foretage elbefiskninger på en række stationer. De kan have haft betydning resultaterne i flere vandløb.
Stadig langt til målopfyldelse
Selv om der blev fundet markant flere yngel, er der dog stadig langt fra opfyldelse i forhold til vandrammedirektivets krav om god eller høj økologisk tilstand.
I 2013 var der kun 4 % af de undersøgte stationer, der levede op til målsætningerne. Dette var i 2023 steget til 16 %, så der var altså fremgang, men stadig lang vej til endelig målopfyldelse.
Brug for flere skjul og gydestryg
I løbet af de sidste ti år er der skabt bedre gydeforhold en lang række steder, hvilket også afspejles i de flotte tal på enkelte stationer, men den nye Plan for fiskepleje peger på en række strækninger, hvor der kan ske forbedringer ved udlægning af gydemateriale og etablering af skjul.
Desuden peges på sandvandring som et problem mange steder.
Fortsat behov for udsætninger
Trods fremgangen i yngel sker der ikke de store ændringer i antallet af fisk, der må sættes ud i vandløbene. Antallet af ½-årsfisk faldet fra 10.800 til 8.000, men mundingsudsætninger hæves fra 48.000 til 51.400.
Støt arbejdet for bedre vandløb med flere vilde fisk
Der sker heldigvis fremskridt, men der skal stadig arbejdes hårdt for at skabe bedre forhold i vores vandløb, så de kan producere mange flere vilde fisk.
Det er et arbejde, som er særdeles vigtigt for Danmarks Sportsfiskerforbund og forbundets medlemsforeninger, og du kan gøre en stor forskel ved at støtte arbejdet gennem medlemskab – individuelt eller gennem en medlemsforening.
Se her, hvordan du bliver medlem.
Op ad bakke for vandplejegruppe
Havelse Å Vandplejegruppe har arbejdet med åen i gennem mange år, og Kaj Larsen fra gruppen er naturligvis glad for den generelle fremgang ved fjorden, men for lige netop Havelse Å er det svært at spore de store fremskridt.
– Trods mange års indsats ved Havelse Å, må vi desværre konstatere, at vi langt fra er i mål. De primære problemer er sedimentvandring og mangel på lavvandede terrænnære arealer ved gydebankerne, siger Kaj Larsen og fortsætter:
– Der er to store restaureringsprojekter under vandhandleprogrammerne på vej med plantning af træer samt udlægning af gydegrus og skjulesten. Desværre er udførelsen udsat, da det ene projekt mangler lodsejergodkendelser, og det andet har man ikke kunne finde en entreprenør, der vil udføre entreprisen, til den pris der er bevilliget. Da det er under vandhandleplanerne, skal alt arbejdet foretages af entreprenøren, og vi må ikke overtage dele af arbejdet som frivillige.
Indsatser kan vise sig virkningsløse
Desværre har vandplejegruppen også måttet påpege overfor kommunen, at dele af projekterne er virkningsløse. Det gælder ikke udplantningen af træer, men nogle af gydebankerne er placeret på strækninger med for lille fald, og de skjulesten, der er planer om at udlægge, er kun halvt så store, som de bør være.
– Jeg er desværre bange for, at så længe man ikke får åen op terrænnært og genslynget for at tage kraften ud af vandet ved de store vandhændelser, vil der ikke ske forbedring af ørredbestanden, slutter Kaj Larsen.
