SEJR: Miljøstyrelsen kræver miljøvurdering af havbrugssammenlægning i As Vig

Foto Kaninen Katrine Fra Endelave På Facbook001 Foto: Kaninen Katrine fra Endelave.

Der skal foretages en grundig miljøvurdering af den ansøgte sammenlægning af tre havbrug i As Vig. Det slog Miljøstyrelsen fast i en afgørelse i sidste uge. Danmarks Sportsfiskerforbund afgav høringssvar tidligere på året – netop med krav om undersøgelser af miljøkonsekvenserne af en sammenlægning, og er derfor tilfredse med afgørelsen.

241027 DSF Kongres Bestyrelse Suppleanter 1667

Torben Kaas, Formand

Danmarks Sportsfiskerforbund

BESKYT HAVET

 

Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder for en bedre beskyttelse af havmiljøet og vores fiskebestande.

 

Havet lider særligt under forurening af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer, og fiskebestandene er hårdt pressede af et for intensivt fiskeri med blandt andet bundtrawl.

 

BLIV MEDLEM OG STØT OS I KAMPEN FOR ET RENERE HAV!

I As Vig kæmper man med et havmiljø i såkaldt ”ringe økologisk tilstand”. Vigen er ifølge de lokale borgere allerede hårdt plaget af de to havbrug, As Vig Havbrug og Hundshage Havbrug, der ligger henholdsvis i den nordlige og sydlige del af vigen. 

Derfor har det også vakt stor bekymring, da det tidligere på året stod klart, at havbrugene Borre I, Borre II og Hjarnø Havbrug ikke kunne få fornyet deres placeringstilladelser i Horsens Fjord og derfor havde planer om at rykke til As Vig. 

Danmarks Sportsfiskerforbund afgav sammen med Danmarks Naturfredningsforening et høringssvar om den potentielle sammenlægning af de i alt 5 havbrug i As Vig tilbage i februar. I høringssvaret påpegede Danmarks Sportsfiskerforbund blandt andet, at der manglede en vurdering af miljøkonsekvenserne i As Vig ved en flytning af Borre I, Borre II og Hjarnø Havbrug til vigen. 

Derudover påpegede forbundet, at As Vig er i ”ikke god kemisk tilstand” og at der derfor ikke er plads til yderligere kemisk forurening. Og da en sammenlægning af de fem havbrug vil medføre en øget udledning af det giftige tungmetal kobber, der bruges til at behandle netburene, kan havbrugene ikke placeres i As Vig. 

Nu har Miljøstyrelsen i første omgang truffet afgørelse i sagen om den ene sammenlægning, der gælder Borre I og Borre II med As Vig Havbrug i den sydlige del af vigen. Miljøstyrelsen pålægger Snaptun Fisk Export at gennemføre en såkaldt VVM-redegørelse – en fuld miljøkonsekvensvurdering. Den skal blandt andet afdække om man med sammenlægningen af de tre havbrug risikerer, at havmiljøet i As Vig går fra ”ringe tilstand” til ”dårlig tilstand”. Derudover skal der foretages beregninger af, hvorvidt merudledningen af blandt andet kobber vil være ”foreneligt med indsatsbekendtgørelsen”. 

Kravet om en miljøkonsekvensvurdering betyder, at en eventuel sammenlægning af de tre havbrug ikke kan påbegyndes, før vurderingen er gennemført og offentligheden har haft mulighed for at kommentere på vurderingen. 

- Vi er meget tilfredse med, at Miljøstyrelsen har lyttet til vores høringssvar og nu kræver en fuld miljøkonsekvensvurdering af sammenlægningen af Borre I, Borre II og As Vig Havbrug. Der er tale om et vandområde i ringe økologisk tilstand og dårlig kemisk tilstand, så vi er af den klare opfattelse, at der ikke er plads til flere havbrug i As Vig, siger Torben Kaas, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund. 

- Vi følger naturligvis sagen tæt, og afventer nu også en afgørelse angående sammenlægningen af Hjarnø Havbrug og Hundshage Havbrug i den nordlige del af As Vig. Her forventer vi, at Miljøstyrelsen ligeledes vil kræve en VVM-redegørelse. Når redegørelserne foreligger, er vi klar til igen at afgive høringssvar, slutter Torben Kaas.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"