Tak for indsatsen: 300 Smoltvagter holdt skarver væk
mandag den 13. maj 2024
Hvert år udsættes der ca. 750.000 - 1 million ørredsmolt i mundingerne af de danske vandløb. Desværre ender alt for mange af de sårbare, små ørreder i maven på en skarv. Projekt Smoltvagt har som mål, at flere smolt overlever ved udsætningen, når at vokse sig store og kan bidrage til et bedre kystfiskeri.
Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Lystfiskeri, Lystfisker Danmark, Dansk Laksefond, Fyns Laksefisk, Fishing Zealand og Havørred Fyn er projektpartnere i projekt Smoltvagt.
I 2024 er der udbudt i alt 409 smoltvagter - og vi håber, at du vil booke én.
Download Smoltvagt-appen og book en vagt i dag.
Som smoltvagt deltager du i lodtrækningen om 30 lækre pakker med kystgrej sponseret af ABU Sölv, Rapala VMC og Westin. Jo flere vagter du tager, jo flere lodder i lodtrækningspuljen. Tak for din indsats!
HVAD ER EN SMOLTVAGT?
FORENINGER I PROJEKT SMOLTVAGT
Sjælland og Øerne
Fyn (Vandpleje Fyn)
Jylland
Der sættes ikke ørredsmolt ud i Jylland i 2024. Det skyldes bl.a. mangel på fiskeproducenter samt visse steder mangel på moderfisk.
Hvad er en smolt?
Smolt er unge laksefisk, herunder havørreder, der migrerer fra ferskvand til saltvand. En typisk havørredsmolt er ca. 15 cm lang.
Normalt trækker de vilde havørredsmolt i stimer fra åen til havet på ganske kort tid, og fordeler sig derefter ud på kysterne. Det estimeres, at vandløbene i dag "producerer" ca. 1 million havørredsmolt årligt.
I Danmark udsættes der derudover ca. 750.000 - 1 million havørredsmolt årligt. De opdrættede smolt, der sættes ud af foreninger landet over, er ikke på samme måde biologisk indstillet til at trække hurtigt fra å-mundingen ud i havet. De kan derfor være et let bytte for blandt andet skarven.
Hvor sættes der fisk ud - og af hvem?
Det er de danske lyst- og sportsfiskerforeninger, der i samarbejde med DTU Aqua og en række klækkerier, udsætter havørredsmolt over hele landet.
Havørredsmoltene sættes ud i å-mundingerne, så de dermed tilhører et vandløb, som de senere kan vende tilbage til for at gyde.
Havørredsmoltene er så vidt muligt afkom af havørreder fra den samme å eller det samme område. I visse tilfælde er det nødvendigt at udsætte fisk fra et andet område, men her forsøger man alligevel at udsætte fisk, der er så genetisk tilpasset som muligt til det vandløb, de sættes ud i.
Hvorfor er skarver en udfordring?
Engang var skarven truet, i dag findes der mindst 30.000 ynglende par i Danmark. Det presser en række fiskearter, der nogle steder er tæt på udryddelse.
Det er også dokumenteret, at skarven i nogle vandløb presser ellers robuste bestande af laks og havørred.
En skarv spiser ca. 500 gram om dagen - og er en intelligent fisker. Derfor ses den ofte også i stort antal, når der i foråret sættes smolt ud. Det kan medføre en stor dødelighed blandt smoltene i de første dage efter udsætningerne.
Tips til effektiv bortskræmning
Opgaven som smoltvagt er egentlig ganske simpel: Vær til stede og hold skarver og andre fugle på afstand af å-mundingen. Her følger alligevel et par simple tips til effektiv bortskræmning: