BLIV KLOGERE PÅ SKÆLPRØVER
Skælprøver og skælaflæsning er et vigtigt værktøj til at få præcis viden om en række fisks livscyklus og levevis. Men hvorfor har fisk egentlig skæl, og hvordan fungerer skælaflæsninger i praksis? I dette afsnit af Sportsfiskerens nye artikelserie ”Bliv klogere på…” kan du få svar på netop det, når vi zoomer ind på fiskeskæl med biolog Kaare Manniche Ebert.
KOM SELV I GANG
Hvis din forening overvejer at begynde at arbejde med skælprøver, så er du meget velkommen til at kontakte Kaare Manniche Ebert på kme@sportsfiskerforbundet.dk. Han kan hjælpe med rådgivning til køb af udstyr og afholder også gerne et kursus i din forening, så I kan komme i gang med skælaflæsningen.
Hvad bruger fisken sine skæl til?
– Skællene har flere funktioner. De gør blandt andet fisken hårdere, og de yder derfor en vis beskyttelse mod at blive ædt. Skællene er desuden udformet på en måde, der gør fiskens overflade mere ”glat”, så vandmodstanden bliver mindre. Skællene er derfor med til at øge fiskens svømmeevne. De er også med til at ”afstive” fisken, og det øger dens evne til at svømme hurtigt. Det er blandt andet derfor, at hurtige fisk ofte har kraftige, store skæl, mens en fisk som ålen, der ikke er en hurtigsvømmer, har meget små og relativt bløde skæl. Og så er skællene med til at gøre fisken mere ”tæt”, så den ikke så let får infektioner og problemer med væske- og saltbalancen.
Hvad kan man lære af en skælprøve fra en laksefisk?
– Ud fra skællene kan man få flere interessante oplysninger om fiskens livshistorie som for eksempel: Hvor gammel er fisken, hvor meget er den vokset fra år til år, hvor længe varer vækstsæsonen, har den været en tur i en sø eller måske ude i havet, ved hvilken alder og længde smoltificerede den, har fisken gydt og i givet fald hvor mange gange. I de fleste tilfælde vil det ud fra skælaflæsningen også være muligt at afgøre, om fisken er en laks eller havørred, ligesom det ofte vil være muligt at give et godt bud på, om ørreden er en bæk-, sø- eller havørred. Ud fra skælaflæsningen og den information, som den giver om for eksempel antallet af gydninger, er det også muligt at vurdere, om der er passageproblemer i et vandløb, eller om dødeligheden i saltvand er så stor, at det kan blive et problem for bestanden. Det kræver dog skæl fra mange fisk. Dette sidste er for eksempel blevet brugt i den seneste rapport om de sjællandske havørredbestande, som er udgivet af Fishing Zealand.
Hvordan ser du på en skælprøve, hvornår en havørred eller laks smoltificerer?
– Når en smolt kommer ud i saltvand, hvor fødemængden er meget større end i åen, så vokser fisken hurtigere. Det kan ses på skællet ved, at der bliver længere mellem ”vækstlinjerne” – de såkaldte skleritter. Hvis fisken er en havørred, så kan det være svært at afgøre, om den bedre tilvækst skyldes, at fisken er svømmet fra et lille tilløb med koldt vand og mindre føde og ud i et hovedløb, hvor der er masser af føde og varmere vand. Et godt kneb til at afgøre, om fisken reelt er smoltificeret, er, at vækstlinjerne helt forsvinder i bunden af skællet, når fisken er kommet ud i saltvand.
»Vækstlinjerne – de såkaldte skleritter – kan afsløre, hvornår en havørred er trukket ud i havet«
Hvordan tager man bedst en skælprøve?
– Start med at skrabe slim af den døde fisk i området mellem rygfinne og sidelinje med en kniv. Før derefter kniven imod skællenes retning. Skrab mindst et område på 2 x 2 cm og gerne mere. Skællene skal herefter tørre i papir – aldrig alufolie eller plastic – og gerne i pres mellem for eksempel to bøger.
Er det muligt at aflæse skælprøver fra andet end laksefisk?
– Ja! I princippet er det muligt for alle fiskearter, hvor skællene er tilstrækkeligt store. En forudsætning er dog, at artens livscyklus er kendt i et vist omfang. For ellers bliver skælaflæsningen mere gætteri end en velkvalificeret fortolkning. I forhold til danske arter har jeg f.eks. aflæst skæl fra gedde, sandart, aborre, karpefisk, havbars og multe. Multen er netop et eksempel på en art, hvor vi ikke ved så meget om dens biologi i danske farvande. Gyder den her, og i givet fald hvornår, hvor overvintrer den og så videre? Uden denne basale viden vil en skælaflæsning blive ret usikker. Det bliver heller ikke lettere af, at multen vokser meget langsomt. Det betyder, at der ikke er ret langt mellem vækstlinjerne, og så er det sværere at skelne vinterperioderne fra perioder med dårlig tilvækst, som kan skyldes, at vandet i løbet af sommeren bliver for varmt. I sådanne tilfælde er der derfor en reel risiko for, at man skyder helt forbi på fiskens alder. Det samme gør sig i øvrigt gældende for gedder. Når de har opnået en vis størrelse og har gydt nogle gange, så vokser de ofte så langsomt, at det kan være svært at aflæse fiskens alder med præcision.
Hvad skal der til for at man som forening eller privatperson selv kan komme i gang med skælaflæsning?
– Det kræver en god stereolup med lys, der kan reguleres, og som kan forstørre mellem 10 og 40-50 gange. Jeg bruger selv en Bresser til cirka 3.500 kr, hvor der kan monteres et lille kamera, så det er muligt at tage billeder af skællet. Dertil købes et par gode pincetter og nogle objektglas, og så er man kørende.
Artiklen er bragt i Sportsfiskeren 1, 2018.
