Lystfiskeri i det lokale
Der er fokus på alle fiskemulighederne i lokalområdet, når Gordon Henriksen holder foredrag i Roskilde den 15. januar.
Gordon Henriksen, som mange sikkert kender fra udsendelserne Nak & Æd, Fisketegn og FISKEguiden, holder tirsdag den 15. januar, kl. 18-21.30 foredrag i Roskilde og Omegns Lystfiskerklub (ROLK). Gordon er opvokset og bosat i Lejre, og det er alle fiskemulighederne rundt i lokalområdet omkring Roskilde og Lejre, det kommer til at handle om.
Gordon kommer både rundt omkring fiskeriet i ferskvand, i ørredsøerne og i såvel Isefjord som Roskilde Fjord. Han fortæller om de mange havørredpladser og krydrer med masser af fiskeanekdoter.
Arrangementet afholdes i sejlklubben på Roskilde Havn, og deltagerne bydes først på en lækker ret fra den vietnamesiske restaurant AnNo i Roskilde, og en øl fra Herslev Bryghus er også med i prisen.
Prisen for at deltage er 110 kr. Tilmelding og yderligere info her.