Garnfisk eller gamefish?

Data viste tydelige tendenser

Det er ikke kun Kaj Nielsen, der kan bekræfte, at der skete noget med fiskeriet efter 1997. DTU Aqua i Silke- borg kunne i 2013 og 2017 præsentere resultaterne af to af Danmarks mest tilbundsgående undersøgelser af redskabsfiskeriets påvirkning af søernes bestande og sammensætning af gedder og aborrer. Undersøgelserne tog netop udgangspunkt i Esrum Sø, da der i årevis var ført fangstjournaler for lystfiskernes fangster her. Det forklarer Christian Skov, lektor ved Institut for Akvatiske Ressourcer.

– Lystfiskeriforeningen har i en lang årrække bedt medlemmerne om at føre fangstjournaler over fisketurene på Esrum Sø, og endda på en ret standardiseret måde. Da vi fik mulighed for at grave os ned i tallene om, hvor meget der var fisket på søen, og hvor meget der blev fanget per fisketur, så vi en mulighed for at undersøge andre faktorers påvirkning af lystfiskeriet på søen, fortæller Christian Skov.

– Ved at sammenholde materiale over erhvervsfiskernes fangstmetoder og landingsrater på Esrum Sø med Lystfiskeriforeningens fangstjournaler var der basis for at kunne studere sammenhængen mellem erhvervsfiskeriet på søen og lystfiskeriets fangster af gedder og aborrer, fortæller han.

Og undersøgelserne viste, at der var klare sammenhænge mellem omfanget af erhvervsfiskeriet og lystfiskernes fangster.

– Vi kunne se, at der var tydelige udsving i fangstraterne, både i forhold til antallet af fangster per tur og størrelsen af de rekordfisk, der blev fanget, siger Christian Skov.

– For gedderne er det mest tydeligt i perioden fra 1972-1987, hvor en fisker fra Gershøj har fiskeretten. Han dyrker blandt andet fiskeri med bundgarn på søens lavvandede områder op til geddernes gydeperiode. I hele denne periode fra 1972 til 1987 bliver der kun fanget én gedde over 10 kg af lystfiskere. Det står i skarp kontrast til perioden efter 1997, hvor erhvervsfiskeriet er helt udfaset. Her bliver der af lystfiskerne fanget gedder over 10kg i 8 ud af 12 år.

Men det er som nævnt ikke kun gedderne, der bliver påvirket. Også aborrerne, der ellers skiller sig ud fra gedderne ved at blive kønsmodne og gyde i en tidlig alder og i en relativ lille størrelse, så også ud til at være påvirket af erhvervsfiskeriet på Esrum Sø.

– Det øjeblik, hvor erhvervsfiskeriet stopper helt i Esrum Sø, ser vi, at gennemsnitstørrelsen og rekordaborrernes størrelse på de hjemtagne aborrer stiger. Selv om også andre faktorer spiller ind, ser der ud til at være en klar sammenhæng, og at erhvervsfiskeriet havde haft en påvirkning på størrelsen af aborrerne, siger Christian Skov.

Andre faktorer spiller ind

Det virker altså til, at der ikke er meget tvivl om, at redskabsfiskeriet har en negativ påvirkning på fiskebestandene, herunder størrelsen af de største individer, som spiller en stor rolle i, hvor attraktivt lystfiskeriet er. Men Christian Skov understreger dog, at der kan være andre parametre udover redskabsfiskeriet, som har betydning for lystfiskeriet og fiskebestandene.

– I vores to undersøgelser er der en række forhold, som det ikke har været mulige at tage højde for, da der ikke har ligget et tilstrækkeligt datagrundlag. Det gælder blandt andet omfanget af bundvegetation, søens miljøtilstand og varierende vandtemperaturer, der kan have betydning for udsving i fiskebestandene, siger Christian Skov.

– Derudover kan der være usikkerheder i forhold til lystfiskernes indberetninger af deres fisketure og fangster, hvor vi ikke kan være 100 % sikre på, at de er fuldstændigt ensartede over alle årene. Men vi har grund til at tro, at de klare regler, der har været for indrapportering og de relativt skrappe sanktioner, der har været for ikke at indrapportere sine ture og fangster, har betydet, at man har sikret kontinuitet i indregistreringerne og den indsamlede data.

Fangstrapporterne fra Esrum Sø viser desuden, at "Catch and Release" blev praktiseret i hele perioden – helt siden de første registreringer i 1949, men at det over årene blev mere og mere populært.

– Og der er ingen tvivl om, at Catch and Release også spiller en rolle for fiskebestandene og lystfiskeriet i søen. Særligt peger undersøgelserne på, at det, i perioden vi undersøgte, har haft en positiv betydning for fangstraterne af gedder, siger Christian Skov.

– Fiskerilovgivningen giver yderst begrænsede forskrifter for, hvor mange redskaber der må bruges ad gangen, og hvor i søerne de må sættes. Flaskehalse, trækruter og særligt sårbare områder kan derfor udsættes for et hårdt fisketryk med garnredskaber. Og som DTU Aquas undersøgelser viser, kan det have klare negative konsekvenser for bestandene og lystfiskeriet.

Danmarks Sportsfiskerforbund ønsker derfor, at man udfaser garnfiskeriet på søerne og indfører et totalt omsætningsforbud for alle fisk fanget i ferskvand og gør aborre, gedde og sandart til såkaldte gamefish, eller sportsfiskearter.

– I USA arbejder man netop med begrebet gamefish. Det er fisk, som man er enige om har en større samfundsmæssig værdi, når der udelukkende fiskes efter dem med stang. Den model mener vi, at man bør overføre på en række danske fiskearter, herunder aborre, gedde og sandart, siger han.

– De danske søfiskere viser allerede, at de mange steder er klar til at gå forrest. I mange sportsfiskerforeninger, der har fiskeret på søer, har man indført frivillige, daglige fangstbegrænsninger og Catch and Release bliver mere og mere udbredt. Der er en forståelse for, at søerne er sårbare habitater og økosystemer, og at det kræver en yderst forsigtig tilgang, hvis vi vil bevare det gode fiskeri og sunde søer i en god balance, slutter Kaare Manniche Ebert.