Lystfiskeren Storm P.
Storm P. var besat af sit arbejde, og alle ville have en luns af den store berømthed. Fristedet fandt han i naturen med piben i munden og fiskestangen i hånden.
HVEM VAR STORM P.?
Robert Storm Petersen blev født i 1882 og fungerede blandt andet som maler, skuespiller, forfatter og "opfinder". Det er dog især hans vittigheds- og satiretegninger, han er berømt for.
Storm P. kendes især for sit skæve og ofte absurde syn på livet, og han fik en enorm betydning for dansk humor og selvforståelse op gennem det 20. århundrede.
I sin levetid producerede Storm P. i omegnen af 150 malerier og 60.000 tegninger, og mange af dem kan i dag ses på museet STORM.
Alle kendte Storm P. i 1920'erne. Han var den storrygende mand, der tegnede sine skæve satiriske historier til det Berlingske Hus, hvor han gennem vagabonder, den lille mand og lystfiskere gav sit syn på livet, ligesom han skabte sine legendariske "opfindelser" – voldsomt komplicerede maskiner, der løser simple opgaver.
Men berømmelsen var ikke altid lige let for Robert Storm Petersen, der var Storm P.s borgerlige navn.
– I sine dagbøger skriver han, hvordan han drømmer om at kunne arbejde i fred og ro, fordi hans hoved hvirvler rundt hele tiden. Han røg konstant, var det vi i dag vil kalde en stresset workaholic-type, han leverede tre tegninger til BT og Berlingske hver dag, og i mange år optrådte han også på scenen. Han har haft meget arbejdspres, fortæller Nikolaj Brandt, der er museumsinspektør på STORM, det tidligere Storm P. Museum.
– Dagbøgerne viser også, at han nogle gange har et ret skrøbeligt sind, for der er mange ting, han hele tiden skal leve op til som den berømte Storm P. Det var nok derfor, han fandt fiskestangen frem.
Her poserer Robert Storm Petersen, der var Storm P.s borgerlige navn, med en mindre gedde.
På tur med de tunge drenge
Præcis hvornår og hvordan Storm P. kastede sig over fiskeriet er svært at sige, for han talte sjældent om sit privatliv, og når han gjorde, var der altid et skær af iscenesættelse over det.
Vi ved dog, at han kom i gang som voksen mand, og at fiskeriets fornøjeligheder var noget, han opdagede i sine 30'ere. Første gang, han brugte lystfiskeriet i en af sine satiretegninger, var i 1915 i historien "Den kloge aborre".
– Storm P.s fiskehobby tager for alvor fart i løbet af 1920'erne, hvor han er over de 40 år. Der er lidt forskellige forklaringer på det, men på det her tidspunkt foregår meget af hans liv omkring det Berlingske Hus, og det er nogle af de tunge drenge derfra, som chefsekretæren og bestyrelsesmedlemmerne, han tager på fisketure med, fortæller Nikolaj Brandt.
– Det var ikke nogen hr. hvem-somhelst’er, det var toppen af poppen, han omgikkes, også rent politisk. Så der er rigtig meget networking over det – mange vil gerne have en luns af den berømte Storm P. Gruppen med Storm P. og de tunge drenge dannede blandt andet en broderskabsloge, "Skovduen", hvor de drak sig fulde sammen og tog på fisketure.
– På den måde opdager Storm P. for alvor, at fiskeriet er en god måde at komme væk fra det travle liv i byen på. Men han er ingen inkarneret fisker, han er mere en hyggefisker. Det handler om at være ude med drengene, siger museumsinspektør Nikolaj Brandt.
I 20'erne dannede Storm P. et populært par med Chr. Arhoff – "Storm og Stille", der lavede humoristiske sketches – blandt andet om lystfiskeri.
Bymennesket Storm P.
Selvom Storm P. mest af alt var et bymenneske, viser optegnelser, at hans interesse for lystfiskeriet blandt andet fik ham til i 1926 at stå i kø efter et af de eftertragtede fiskekort til Damhussøen, som man med lidt held kunne anskaffe sig første hverdag efter nytår ved Københavns Vandforsyning.
Han skriver også i sin dagbog, hvordan han kører ud til Avedørefortet for at fiske, kun for at blive smidt væk af opsynsmanden, ligesom han går på jagt i Københavns opland efter en geddesø, som han kan leje til sig selv og drengene. Dog uden held.
– Jeg elsker lystfiskeriet. Jeg fisker i det mindste vandhul, fortalte Storm P. selv i et interview.
– Hvis jeg havde tid til det, kunne jeg ikke tænke mig noget herligere end at stå hele dagen og se på dem, der fisker i kanalen. Grejet var dog ikke noget, der havde Storm P.s store interesse. Han skulle bruge en prop og en bambusstang, og så var han glad.
– Fiskeriet skulle være et modstykke til hverdagen for ham. Det skulle være fornøjeligt og ikke fortravlet og alvorligt, og han var på ingen måde trofæjæger. En god sammenligning er, at han også samlede på piber. Men det var ikke sjældne eller berømte piber, men piber der for eksempel havde været ejet af en, han holdt af, eller var mærkelig i sin form, fortæller Nikolaj Brandt.
Første gang, Storm P. brugte lystfiskeriet i en af sine satiretegninger, var i 1915 i historien "Den kloge aborre".
Lokum med søudsigt
Trofæjæger eller ej, da rygtet om en enorm gedde fra den lille Grarup Sø ved Haderslev nåede til København i 1929, var Storm P. ikke længe om at starte bilen og trille mod det sønderjyske.
Det var søens ejer Christian Damkjær, der havde fanget den over 26 kilo tunge gedde, og Storm P. spurgte om lov til at komme forbi.
Snart var den store københavnske berømthed indlogeret i et tårnværelse med søudsigt på gården, og der gik da heller ikke længe, inden der opstod et venskab mellem Damkjær og Storm P.
GRARUP SØ OG GEDDEN GRUM
Storm P. blev fast gæst ved Grarup Sø, og det var fangsten af en enorm gedde, der lokkede ham dertil. Gedden var 150 cm lang og vejede 26,5 kg.
Der er flere fortællinger omkring, hvordan gedden blev fanget, men ifølge fangeren selv, murermester Christian Martin Damkjær, starter det en dejlig sommeraften den 28. juni 1929.
Han ror til søens ene ende, hvor han sætter seks flydepropper – geddedukker – med levende agn for enden. Da han dagen efter tjekker resultatet, er maddingen væk på de fire af krogene, mens der sidder en 3-4 kilos gedde på den femte. Den sjette prop er væk.
Først et par dage senere finder han den sidste prop. Den ligger inde i rørskoven, men da Damkjær forsøger at hive den op, hænger den fast. Pludselig bryder et enormt hoved overfladen, og forskrækkelsen får Damkjær til resolut at ro tilbage til bådhuset, hvor han griber sit haglgevær.
Da han igen er fremme ved uhyret, affyrer han to skud, og vandet skifter fra grønbrunt til rødt. Nu kan Damkjær endelig se gedden, og der er til noget mere mad på middagsbordet, end han havde forestillet sig.
Han får slæbt den op i båden og ror den ind til bredden, hvor han må hente en trillebør for at få Grum, som han døber gedden, med sig hjem.
Der bliver tilkaldt en kongelig vejer, og målebånd og vægt siger, at gedden er 150 cm lang, 61 cm om maven, og at den vejer 26,5 kg.
Grum ender dog ikke på Damkjærs middagsbord, for det varme vejr får den til at rådne, og da man efter otte dage ikke længere kan klare stanken, bliver den skåret ned, hakket i stykker og serveret for hønsene hos bygmesteren ved Øsby.
– Det endte med, at han kom ved Grarup Sø i over 10 år. Storm P. kaldte søen for sit hemmelige paradis, et paradis uden slanger, siger Helle Weber Ravn, der i dag ejer Grarup Sø og er i gang med at skrive en bog om søens historie.
– Sammen med sine københavnske fiskekammerater lejede han et lille hus ved søen, som han udsmykkede, ligesom han også udsmykkede lokummet, hvor man kunne sidde og se ud over søen. Men alt det er desværre væk i dag, fortæller hun.
Fra søen findes der flere billeder af stolte fiskere poserende med døde gedder, men hvordan Storm P. selv havde det med at dræbe fiskene, er der lidt mere tvivl omkring.
– Ofte er det svært at blive klog på Storm P., for han var meget sammensat og selviscenesættende. Men der er ingen tvivl om, at han godt kunne synes, at det var synd at dræbe fiskene. Så det ville undre mig, hvis han ikke også ofte havde pillet sine fisk af krogen og sat dem ud igen, siger museumsinspektør Nikolaj Brandt.
Naturen er det gode
For museumsinspektør Nikolaj Brandt er Storm P.s interesse for lystfiskeriet let genkendelig i en stor del af hans arbejde.
– I Storm P.s billedkunst er naturen altid det absolut gode. Overfor det står menneskets civilisation med alt dets stress og forurening. På den måde var naturen et ideal for ham, og derfor opsøgte han ofte naturen gennem hele livet. Og det gode, kunne han også finde i lystfiskeriet, siger Nikolaj Brandt og fortsætter:
Sammen med sine københavnske venner besøgte Storm P. ofte Grarup Sø øst for Haderslev, hvor de fiskede gedder og drak sig fulde.
– På den måde er Storm P. stadig højaktuel i dag, for han kan give et perspektiv på naturen og menneskets forhold til den. Går man på opdagelse i Storm P.s univers, vil man finde masser af eksistentielle overvejelser om, hvad det vil sige at være til. Storm P.s karriere som lystfisker stoppede, da 2. Verdenskrig ramte Danmark. Nu kunne han ikke længere tage sin bil ud til moserne, men fiskeriet blev ved med at spøge i hans dagbøger og efterladte huskesedler.
Han kom dog aldrig i gang igen og døde i marts 1949, 66 år gammel.
Denne artikel er bragt i Sportsfiskeren 1, 2022.
