Støt underskriftindsamling mod urimelig regulering af havbars
EU foreslår en totalfredning af havbars, der kun skal gælde lystfiskere. Hvis reglen bliver gennemført, vil den også gælde i Danmark i Nordsøen op til Hanstholm.
Høringssvar: Forslaget vil møde modstand i europæiske lystfiskerkredse
Havbars er Mellem- og Sydeuropas svar på havørreden. Den er stærk, hurtig og en spændende udfordring. Rigtig mange fisker efter den, og den findes også i de danske farvande. Bestanden er presset på grund af et ikke bæredygtigt erhvervsfiskeri. Der blev for et par år siden derfor indført begrænsninger for erhvervet og en daglig fangstbegrænsning for lystfiskere på 1 fisk per dag per fisker efter den 1. juli til og med den 31. december. Resten af året er den fredet.
EU vil stoppe lystfiskeri efter havbars
Nu foreslår EU en endnu mere restriktiv begrænsning – en totalfredning, der kun skal gælde lystfiskere. Selv om der kommer nye begrænsninger for erhvervet, må der stadig fiskes kommercielt efter havbars.
Danmarks Sportsfiskerforbund mener, at denne forvaltning er ude af proportioner. Hvordan kan man foreslå at tillade et erhvervsfiskeri – der er skyld i artens pressede situation – og så stoppe for lystfiskeriet? Reglen kommer, hvis den gennemføres, også til at gælde i Danmark i Nordsøen op til Hanstholm.
Giv din mening til kende
Hvis du ønsker at gøre de ansvarlige politikere opmærksomme på, at du IKKE bifalder denne måde at regulere fiskeriet på, kan du deltage i underskriftindsamlingen mod den restriktive regulering.