Trollingfiskeriet efter laks i Østersøen kan blive påvirket af nye ekspert-anbefalinger

Andreas3[9] Kopi I 2023 blev det forbudt at fiske videre efter laks i Østersøen, når den første fedtfinneklippede laks er fanget. Det gælder uanset, om man vælger at hjemtage den eller genudsætte den. Den regel er DSF absolut ikke tilfreds med. Foto: Tore Svendsen.

Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES, anbefaler nu et totalt stop for alt fiskeri efter laks i den centrale del af Østersøen. Danmarks Sportsfiskerforbund er enige i, at der er behov for yderligere beskyttelse af Østersø-laksene, men mener sammen med det svenske og tyske forbund, at et velreguleret trollingfiskeri bør være muligt. Det bakkes op af de danske småbådsklubber.

_0006_DSCF8923.jpg

Kaare Manniche Ebert

Biolog

Østersøen er spisekammer og leveområde for laks fra intet mindre end 37 elve. Laksebestandene i visse af elvene er desværre på et kritisk lavt niveau, det gælder især elvene i Polen, Estland, Letland og Litauen. Derfor anbefaler Det Internationale Havforskningsråd, ICES, nu, at både det kommercielle og rekreative fiskeri efter den blandede population af laks i Østersøen stoppes, så man ikke risikerer at påvirke de sårbare lakstestammer yderligere.

Danmarks Sportsfiskerforbund, Sportsfiskarna i Sverige og det tyske sportsfiskerforbund, DAFV, mener, at et totalforbud mod lystfiskeri efter laks er for drastisk et tiltag, men anerkender, at der er behov for at tilpasse lystfiskeriet og ensarte reglerne på tværs af landene, til gavn for laksen. Det fremgår af et fælles positionspapir.

- Sammen med de tyske og svenske sportsfiskerforbund foreslår vi, at der indføres en daglig fangstbegrænsning på en laks per fisker per dag for trollingfiskeriet. Desuden bør der indføres et fælles mindstemål. I dag er reglerne for de enkelte Østersø-lande vidt forskellige, og det er uholdbart, da der er behov for en koordineret indsats, hvis vi ønsker at forbedre vilkårene for laksene i hele Østersøområdet, siger Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.

I dag har Danmark en frivillig og uofficiel bag limit på to laks per dag per lystfisker, i Tyskland er den daglige fangstbegrænsning på tre laks per lystfisker og i Sverige må man kun hjemtage fedtfinneklippede laks, som altså er udsatte laks.

- Ved at indføre fælles regler på tværs af landene kan vi sikre en bedre beskyttelse af Østersø-laksen og samtidig bibeholde det værdifulde rekreative trollingfiskeri, siger Kaare Manniche Ebert.

Det anbefaler Danmarks Sportsfiskerforbund

 

Sammen med de danske småbådsklubber og de tyske og svenske sportsfiskerforbund anbeafler Danmarks sportsfiskerforbund:

 

  • En daglig fangstbegrænsning på en laks per lystfisker per dag i Østersøen (område 22-31).

 

  • Et fælles mindstemål for laksefiskeri på havet.

 

  • En øget EMFAF*-finansiering til fjernelse af spærringer.

 

  • Der bør iværksættes et baltisk program for at opnå en afbalanceret regional forvaltning af skarver.

 

*The European Maritime and Fisheries Fund

 

Småbådsklubberne bakker op om fælles Østersø-regler
Danmarks Sportsfiskerforbund har i forbindelse med de nye anbefalinger fra ICES været i tæt dialog med flere af de danske småbådsklubber om de mulige nye regler. Her har ICES’ forslag om et totalforbud mod laksefiskeri vækket bekymring, og der har derfor været opbakning til et fælles udspil, som kan sikre, at det fortsat vil være muligt at fiske laks fremadrettet.

- Vi håber og tror på, at de respektive regeringer kan se fornuften i vores forslag om en laks per dag per fisker, så vi kan sikre trollingfiskeriet fremover. Og det er vigtigt, at vi på tværs af landene og forbundene står sammen og ikke arbejder i flere forskellige retninger, siger Bjarne Lehne, formand for Sjællands Småbådsfiskeklub.

- Selvom det er ærgerligt, at vi nu må begrænse vores fiskeri, er det jo desværre realiteten, at flere laksestammer har det svært, og her må vi bidrage så godt vi kan til at beskytte dem. Med vores fælles forslag kan vi nu fortsætte trollingfiskeriet, dog på et mere begrænset grundlag, i stedet for en totallukning, som i værste tilfælde vil kunne være svært at få ophævet igen. Den almindelige trollingfisker er jo i udgangspunktet glad for en laks per dag, så det har vi valgt at gå efter sammen med Danmarks Sportsfiskerforbund og det svenske og tyske forbund.

Trollingfiskeriet bidrager til samfundsøkonomi og naturbeskyttelse
Arbejdet for at holde liv i trollingfiskeriet i Østersøen handler ikke kun om at bibeholde en vigtig rekreativ mulighed, men i høj grad også om at fastholde det store frivillige engagement i at beskytte og genoprette vandløb og fiskebestande i regionen. Samtidig har trollingfiskeriet også en stor samfundsøkonomisk værdi – særligt i udkantsområderne.

- Lystfiskerforeninger og -forbund på tværs af Østersølandene er aktivt involveret i restaurering af vandløb og investerer store mængder tid, penge og energi i at genoprette vandløb og deres fiskebestande. Det er derfor helt afgørende, at vi holder liv i laksefiskeriet, så længe det kan ske på et bæredygtigt og ansvarligt niveau. På den måde sikrer vi, at der fortsat vil være frivillige, som ønsker at kæmpe vandløbene og laksenes sag, siger Kaare Manniche Ebert.

- Samtidig har det rekreative laksefisker en markant samfundsøkonomisk værdi. Trollingfiskeriet er er med til at sikre arbejdspladser og indkomst i udkantsområder og kystsamfund. Forskning foretaget af Thünen Institut for Østersøfiskeri har vist, at laksefiskere i Tyskland alene bruger 2750 € per person per år svarende til en samlet udgift på 5 millioner € per år. Det giver en værdi på 1.000 € per laks, der fanges.

Det er i den sammenhæng vigtigt, at det svenske forbund har været primus motor i arbejdet med til at formulere positionspapiret.

- Vi har jo ingen vandløb, der bidrager til laksefiskeriet i Østersøen. Hovedparten af de laks, som trollingfiskerne fisker efter, kommer fra de svenske elve. Det har derfor været helt afgørende for os, at det svenske forbund også mener, at et velreguleret trollingfiskeri ikke begrænser muligheden for at kunne fastholde fremgangen for laks – også for de mest skrøbelige bestande, siger Kaare Manniche Ebert.

Fri passage og færre skarver
Danmarks Sportsfiskerforbund er desuden enige med både det tyske og svenske sportsfiskerforbund i, at regulering af trollingfiskeriet efter laks ikke kan stå alene i indsatsen for at ophjælpe de enkelte laksestammer i Østersø-regionen.

- Den primære årsag til flere af laksestammernes dårlige tilstand drejer sig om spærringer, forurening af vandløb og prædation fra eksempelvis skarver. Derfor opfordrer vi i vores notat til, at man fra politisk side opprioriterer indsatsen for at skabe passage i elve og vandløb i Østersø-regionen, som vi desuden også er forpligtet til i forhold til EU’s Natur- og Biodiversitetsstrategier, siger Kaare Manniche Ebert.

- Derudover er der et akut behov for at tage skarv-problematikken alvorligt. Flere undersøgelser, blandt andet foretaget af DTU Aqua, indikerer, at skarverne kan være en alvorlig trussel, slutter han.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"