Susåen: Skarvregulering med udfordringer
Skarvene samlede sig i stort tal ved Susåens udmunding i Næstved havn, da isen lagde sig i fjorden.
Foreninger kan søge om tilladelse til at regulere skarver i deres lokalområde, men når det kommer til den praktiske udførelse, dukker der ofte udfordringer op. Det var også tilfældet, da skarverne samlede sig i store flokke i havnen i Næstved.
I vinteren 2021 lagde isen sig i Karrebæk Fjord og inde i havnen i Næstved, så kun et område ved udløbet af Susåen var isfrit. Det betød, at store flokke af skarver samledes i åen og ikke mindst i det isfrie område i havnen, hvor de tog godt for sig af retterne, der især bestod af brakvandsaborrer, men også andre arter – herunder den skrøbelige heltbestand – var på menuen.
Ørredfond søgte om reguleringstilladelse
Det fik Søren Grothe Petersen, der er formand for Sydsjællands Ørredfond, til at skride til handling, og på Naturstyrelsens hjemmeside fik han udfyldt en ansøgning om tilladelse til at regulere skarvbestanden i havnen.
Ansøgningen blev imødekommet, og i vintermånederne var der ikke begrænsning på antallet af skarv, der kunne reguleres, mens det i april og maj var begrænset til fem om dagen og maksimalt 30 om måneden.
Praktiske problemer i havnen
Det viste sig imidlertid, at praktiske forhold gjorde det vanskeligt at få reguleret i et antal, der kunne få nogen væsentlig effekt i forhold til det pres, der var på fiskebestanden ved åudløbet i havnen.
– Jeg havde fået lavet aftale med den lokale strandjagtforening, og der var da også nogle villige jægere, der ville deltage i reguleringen, men da det jo skulle foregå i havnen, hvor der færdes mennesker og flere steder er beboelse tæt på, var det en betingelse fra havnens side, at det skulle foregå inden klokken 8 om morgenen, fortæller Søren Grothe Petersen og fortsætter:
– Desuden skulle de regulerede fugle jo samles op, og det var jo ikke muligt at få jagthunden de halvanden meter op over havnekajen, når den kom ind med fuglen. Der var dog et enkelt sted, hvor det lige netop kunne lade sig gøre.
Magert resultat
Resultatet blev, at der kun blev reguleret i alt syv skarver, og det fik efter Søren Grothe Petersens mening ingen særlig betydning.
– Det er et problem, at hele reguleringsindsatsen udelukkende er baseret på frivillig indsats. Det lægger en stor begrænsning på, hvad det er muligt at opnå, siger han.
Udsætningssted flyttet
Mundingsområdet er også i spil ved de årlige smoltudsætninger, hvor skarvernes prædation også er en udfordring.
– Her får vi også hjælp fra strandjægerne, der prøver at få reguleret nogle skarv længere ude i kanalen, der fører fra havnen i Næstved og ud i Karrebæk Fjord, men jægerne er der jo kun i perioder og så snart, der er ro, kommer skarverne tilbage, fortæller Søren.
For at mindste presset fra skarverne har Søren Grothe Petersen fået flyttet udsætningsstedet væk fra selv udmundingen i havnen. Her er der nemlig fredningsbælte, og det har den sideeffekt, at skarverne får mere ro, når ingen fisker i havnen. I stedet bliver smoltene sat ud midt i kanal cirka halvanden kilometer fra havnen, og det er indtil videre erfaringen, at de her har større chance for at slippe levende ud i fjorden.
