DSF: Nej til torske-forbud i Københavns Havn
Fødevarestyrelsen har fundet forhøjede koncentrationer af kviksølv i torsk fra Københavns Havn. Derfor har styrelsen foreslået et forbud mod fiskeri af torsk i havnen. I et høringssvar til forslaget argumenterer Danmarks Sportsfiskerforbund for yderligere undersøgelser og et midlertidigt hjemtagningsforbud.
Tilbage i april fremsatte Fødevarestyrelsen et forslag om at forbyde torskefiskeri i Københavns Havn på grund af fund af for høje koncentrationer af kviksølv i torskene.
Danmarks Sportsfiskerforbund mener, at forslaget bygger på et for spinkelt grundlag, da der kun er taget prøver af i alt 20 torsk fra havnen.
Derfor appellerer forbundet i sit høringssvar til, at der udføres yderligere undersøgelse og at der indføres et hjemtagningsforbud, så havnefiskeriet ikke lukker helt.
Se mere i videoen nedenfor: