Nyt forlig om Aarhus Havn gavner havnen mere end bugten

Den 8. februar blev et flertal i Aarhus Byråd enige om en udvidelse af Aarhus Havn. Partierne Venstre, Socialdemokratiet, Konservative og SF indgik aftalen ”Marselisborg-Mols Modellen. Aftale om en CO2-neutral udvidelse af Aarhus Havn”.

Danmarks Sportsfiskerforbund har været engageret i planerne om udvidelse af Aarhus Havn for at sikre både mindst mulig miljøbelastning af Aarhusbugtens liv og de rekreative muligheder ved havnen og bugten.

– For Danmarks Sportsfiskerforbund er det helt afgørende, at et havneprojekt samlet set bidrager til et bedre havmiljø, så det spiller sammen med den fælles vision i Aarhus om at forbedre miljøet i Aarhusbugten, siger Erik Haar Nielsen, havbiolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.

Forligskredsen til det reviderede havneprojekt er efter Danmarks Sportsfiskerforbunds opfattelse kun delvist kommet i mål med denne opgave. Der er afsat 15 mio. kr. til naturgenopretning i bugten samt 70 mio. kr. til det rekreative Blue Line-projekt, som også indeholder mindre stenrev.

– Det er bestemt positivt, at der er reserveret penge til dette. Men om disse initiativer alene kan opveje de negative konsekvenser af både 4,3 mio. m3 råstofindvinding og anlægs- og driftsfasen af den nye yderhavn, er meget tvivlsomt, siger Erik Haar Nielsen.

Ydermolen blev ikke droppet
Havneprojektet er ikke ændret radikalt siden havnens oprindelige forslag. Ifølge forligsaftalen skal ydermolen forkortes med 100 meter i forhold til den oprindelige plan, hvilket medfører en reduktion af arealet på 21 hektar på land.

Reduktionen af havneareal med 21 hektar og en 100 meter kortere mole bidrager samlet set til et lidt mindre aftryk på havnaturen, men Danmarks Sportsfiskerforbund havde gerne set, at det blev væsentligt mindre end det. Og allerhelst skulle ydermolen slet ikke etableres.

– Uden ydermole og svajebassin ville vi kunne spare utroligt meget indvinding af sand fra havbunden, CO2-udledning, samt uddybning af havbund og inddæmning af havnatur på 180 hektar, vurderer Erik Haar Nielsen.

Samlet set påvirker havneprojektet et areal på mindst 400 hektar af havnaturen, når man tager alle aktiviteter med. Det svarer til et område større end Tunø. Med de afsatte midler til naturgenopretning er det ikke sandsynligt, at der kan arealkompenseres 1:1 for den tabte havnatur. Derfor mener Sportsfiskerforbundet, at der bør laves en bindende aftale om, at havnen skal bidrage løbende og årligt til yderligere naturgenopretning i bugten.

– Havneprojektet må ikke forringe muligheden for, at vi når miljømålet om god økologisk tilstand i Aarhusbugten i 2027, som er vores endelige deadline over for EU ifølge Vandrammedirektivet, siger Erik Haar Nielsen.

Klapning skal undgås
Danmarks Sportsfiskerforbund mener, at beslutningsgrundlaget for byrådets vedtagelse af havneudvidelsen stadig er usikkert på mange punkter.

– Særligt beregningen af projektets samlede belastning af bugten med næringsstoffer har vi endnu ikke set en samlet oversigt over. Her mangler der, så vidt vi kan se, en beregning af udledningen af næringsstoffer forbundet med råstofindvindingen. Dette er meget vigtigt, da havområdets dårlige tilstand hovedsageligt skyldes, at der i forvejen er for mange næringsstoffer, som giver en ond spiral med uklart vand, alger og iltsvind, forklarer Erik Haar Nielsen.

Han roser dog samtidig, at forligspartierne tilsyneladende har lyttet til flere organisationers ønske om at undlade klapning af havbundsmateriale af hensyn til havmiljøet.

– Forliget om havneudvidelsen indeholder et mål om helt at undgå klapning af havbundsmateriale. Det er en meget vigtig ambition, som Sportsfiskerforbundet har arbejdet for, da klapmateriale ofte er forurenet med næringsstoffer og miljøfremmede stoffer, der gør skade i havmiljøet der, hvor sedimentet bliver dumpet, siger Erik Haar Nielsen.

Behov for koordinering af havneudvidelser
Yderhavnsprojektet i Aarhus peger på, at der er behov for at have en national plan for udvikling af vores havne og et øget samarbejde mellem havnene.

– Dette vil gøre det nemmere at få et overblik over Danmarks samlede behov for øget kapacitet på erhvervshavnene, og det vil sætte nogle rammer for, hvor store udvidelser der er hensigtsmæssige for at tilgodese både miljø, klima og de visuelle og rekreative hensyn. Når man tænker på, at der er indgivet ca. 1600 høringssvar og gennemført ekstra borgerinddragelse, så er forligskredsens projektændring meget lille set i forhold til de ønsker, som flertallet af borgerne har – nemlig ingen eller meget begrænset udvidelse af Aarhus Havn, siger Erik Haar Nielsen.