Ny havplan viser lovende takter – men er langt fra ambitiøs nok
Et enigt Folketing kunne i går præsentere Danmarks første Havplan. Med planen bliver 31,7 % af Danmarks havareal udpeget som beskyttet, hvoraf 10 % opnår streng beskyttelse, blandt andet med et forbud mod bundslæbende fiskeri. Samtidigt bliver reglerne for klapning strammet og områder for råstofindvinding bliver færre.
Regeringen kunne i går, onsdag d. 7. juni, præsentere sin længe ventede Havplan. Planen sætter rammerne for udviklingen og sameksistensen af en række aktiviteter på havet, herunder udbygning af vindenergi, fiskeri, forsvarsaktiviteter, råstofindvinding og klapning. Samtidigt skal planen sikre en bedre natur- og miljøbeskyttelse af vores havområder.
Ifølge Torben Kaas, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund, indeholder planen flere positive elementer, der kan afbøde den alvorlige tilstand havet er i, men han mener samtidig, at planen langt fra er ambitiøs nok.
- Den nye Havplan peger på flere punkter i den rigtige retning, når det kommer til at få genoprettet naturen og miljøet i vores mildest talt trængte hav. Og det er også på høje tid, at vi tager havets tilstand alvorligt. Udpegningen af 10 % strengt beskyttet hav, hvor trawlfiskeri, klapning og en række andre skadelige aktiviteter nu bliver forbudt, er vi særligt tilfredse med og et vigtigt skridt i den rigtige retning, siger Torben Kaas.
- Det ser dog ud til, at det stadig vil være muligt at fiske med bundslæbende redskaber i langt størstedelen af de beskyttede havområder. Det er dybt kritisabelt, for vi mener ikke, at et havområde kan betegnes som beskyttet, så længe det er tilladt at pløje havbunden op, siger Torben Kaas, der desuden er skuffet over, at den tidligere plan om et trawlfrit bælthav stadig er skudt til hjørne og altså heller ikke er en del af havplanen.
- Det er til gengæld glædeligt, at der i både Flensborg Fjord, Vejle Fjord og Kalø Vig bliver indført forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber, siger Torben Kaas.
BESKYT HAVET
Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder for en bedre beskyttelse af havmiljøet og vores fiskebestande.
Havet lider særligt under forurening af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer, og fiskebestandene er hårdt pressede af et for intensivt fiskeri med blandt andet bundtrawl.
Intet forbud mod lystfiskeri
Der har længe været tvivl om, hvorvidt der ville blive indført et generelt forbud mod lystfiskeri i de strengt beskyttede havområder. Danmarks Sportsfiskerforbund har derfor presset på for, at lystfiskeri ikke per definition skulle være forbudt i de strengt beskyttede områder, men at det derimod skulle bero på en konkret vurdering fra område til område.
- Med aftaleteksten står det klart, at lystfiskeri gerne må finde sted i strengt beskyttede områder, medmindre konkrete forhold taler imod. Det er vi naturligvis tilfredse med, og vi ser frem til at bidrage konstruktivt til, hvordan vi kan udforme rammerne for et bæredygtigt lystfiskeri, siger Torben Kaas.
Strengere krav til klapning og råstofindvinding
Udover udpegning af strengt beskyttede og beskyttede områder sætter Havplanen nye krav til klapning samt begrænsninger for, hvor der kan indvindes råstoffer. Blandt andet vil det fremover ikke være tilladt at klappe på dybder lavere end 6 meter og hvor det før var tilladt at indvinde råstoffer i områder svarende til ca. 7 % af det danske havareal, skal det fremover kun gælde for 5 %.
- Klapning og råstofindvinding er yderst skadeligt for havbunden, udbredelsen af ålegræs og dermed for de kystnære leve- og opvækstområder for en lang række fisk. Det er derfor positivt, at der med Havplanen nu sættes skrappere krav, siger Torben Kaas.
- Vi havde gerne set, at grænsen for hvor dybt der skal være ved en klappeplads havde været endnu højere, men en 6-meters grænse er trods alt en klar forbedring, siger Torben Kaas.
Havplan mangler økosystembaseret tilgang
Selvom Havplanen ved første øjekast præsenterer en række konkrete og konstruktive forslag til forbedringer af havmiljøet, så rammer den ved siden af på et helt centralt punkt. For ifølge Torben Kaas er planen ikke økosystembaseret, til trods for, at det ellers står skrevet eksplicit i aftaleteksten.
- Forudsætningen for en økosystembaseret tilgang er, at man ser på de samlede, kumulative effekter af alle de negative presfaktorer, der påvirker vores havmiljø og natur. Det tager planen slet ikke højde for, selvom Regeringen bryster sig af, at den er økosystembaseret - så på det punkt fejler den alvorligt, siger Torben Kaas.
Og uden en økosystembaseret tilgang, mener formanden for Danmarks Sportsfiskerforbund, at planen næppe bliver den redningskrans, som havet har så hårdt brug for.
- Man er nødt til at se på den samlede menneskelige påvirkning af havet og dets økosystem. Der hersker ikke tvivl om, at nærringsstofbelastningen – primært fra landbruget – er den helt store årsag til havets dårlige tilstand, men med Havplanen var det muligt at få set samlet på de øvrige presfaktorer og tilpasse aktiviteterne ud fra det. Det er desværre bare ikke tilfældet, som planen er i sin nuværende form, siger Torben Kaas.
- Vi er dog glade for, at vi sammen med de andre grønne organisationer bliver en del af den kommende proces med udpegning af strengt beskyttede og beskyttede områder – og vi vil i øvrigt arbejde videre på, at vi får udpeget minimum to marine naturnationalperker, hvor der kan og skal sættes turbo på den marine naturgenopretning. Og så skal vi naturligvis også sikre os, at det nuværende stop flere nye havbrug kommer til at stå ved magt, slutter Torben Kaas.
