Vildt mange ørreder i lille bæk
For mindre end et år siden var Bredbæk på Als fyldt med tagrør, men efter Morten Ringive har arbejdet med bækken, fandt han for nylig 105 ørreder på en bare 18 meter lang strækning. Det svarer til en imponerende tæthed på 845 pr. 100 m2.
Bredbæk på Als var ved at gro helt til i tagrør, og det hævede bundniveaet, så drænene stoppede til. Landmændene langs bækken ville derfor have gravemaskinerne ud for at fjerne tagrørene, men det lykkedes Morten Ringive at overtale dem til at give ham lov til at arbejde med bækken.
Humbæk-metoden kort fortalt
Udgangspunktet var et forholdsvis bredt vandløb med svag strøm, sand og slam på bunden og bevokset med moseplanter som pindsvineknop og dunhammer.
- Noget af bevoksningen i vandløbet fjernes, så det får en smal strømrende med god strøm.
- Strømmen fører sand og slam væk.
- Det etableres sandfang, som opsamler sand og slam. Sandfanget tømmes efter behov, typisk 1-2 gange om året.
- Der plantes træer langs vandløbet, så uønsket plantevækst skygges væk. Træernes rødder holder på brinkerne.
- Marksten lægges ud til sikring af brinker og dræn.
- Når sand og slam skylles væk, kommer bundens naturlige sten frem. Desuden skylles sten fri fra brinkerne.
- Der tilføres kun sten til gydebanker, hvis de ikke allerede findes i terrænet.
Brugte ideerne fra Humbæk
Morten Ringive har i forvejen en lille entreprise med Sønderborg Kommune, der indebærer, at han vedligeholder syv mindre vandløb på Als. Et af dem er Humbæk, hvor han udviklede det, der i dag er kendt som Humbæk-metoden.
Morten valgte ikke overraskende at bruge tankerne fra Humbæk-metoden, da han gik i gang med Bredbæk. Han fik lavet en strømrende gennem strækningen med rørskov, og da der først kom fart på vandet, fik det fjernet det aflejrede sand. Der blev skab underskårne brinker, og masser af sten på bunden kom frem igen.
Han fik også gravet drænene fri igen, og der blev etableret et sandfang nedenfor strækningen, så det frigjorte sand blev opfanget.
Imponerende ørredtæthed
Den 28. august fik Morten Ringive lavet en elfiskeundersøgelse i Bredbæk sammen med andre medlemmer af Vandplejen ANA. Det skete også i samarbejde med DCE - National Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, som følger vandløbsarbejdet på Als.
På den strækning, der for mindre end et år siden var tæt begroet med tagrør, elfiskede de en kort strækning på 18 meter, og da de stoppede, var der ikke mindre end 105 stykker ørredyngel i baljen. Det svarer til en tæthed på hele 845 pr. 100 m2.
– Ørrederne stod meget tæt, og nogle af dem var meget små – helt ned til bare 3,5 cm – og der er helt sikkert skarp konkurrence mellem fiskene, men det viser, at variationen med de mange skjul ved sten, i høller og under brinker virkelig giver resultater, fortæller Morten Ringive.
Fokus på vinteroverlevelsen
Nu er Morten imidlertid spændt på at se, hvordan fiskene klarer sig vinteren over, for selv om det er fantastisk med de mange stykker ørredyngel, ligger hans fokus et andet sted.
– Den høje yngeltæthed er for mig ikke et mål i sig selv. Det afgørende for mig er, at vi får produceret så mange smolt som muligt. Det kræver, at ynglen klarer sig vinteren over, så de kan trække i havet til næste forår. Vi har nemlig stort set udelukkende et-års smolt her på Als, forklarer Morten.
For at få et billede af netop vinteroverlevelsen er det planen, at han i samarbejde med DCE igen skal ud og elfiske i bækken til februar. Resultaterne herfra skal så bruges i det videre arbejde for at få de små vandløb til at producere så mange smolt som muligt.